Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hannover (Provins) - Hannover (Hovedstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uvillig og hævdede stærkt Landets Selvstændighed.
Da andet Kammer Apr 1849 udtalte sig for
den ny Rigsforfatning, blev det opløst, og H.
indgik derefter »Trekongeforbundet« med
Preussen og Sachsen, men opgav dette igen Febr
1850 og nærmede sig Østerrig. Septbr 1851
sluttedes Overenskomst med Preussen om Landets
Optagelse i Toldforeningen.
18. Novbr 1851 døde Ernst August og fulgtes
paa Tronen af sin Søn, den blinde Georg V,
hvis politiske Anskuelser ligesom Faderens var
præget af Konservatisme. 1855 erklærede den
tyske Forbundsdag Forfatningen af 1848 for
ugyldig og opfordrede Regeringen til at
genoprette det gamle Førstekammer. Dette Hverv
tilfaldt det reaktionære Ministerium Borries,
som ved Oktroi udførte Forbundsdagens Bud
og med Strenghed kvalte enhver Modstand,
især fra Embedsmændenes Side. Første
Kammer blev igen et rent Adelskammer (tidligere
mest valgt af de store Grundejere og af
Embedsmænd), og Valgretten til andet Kammer
blev meget indskrænket; Domænerne henlagdes
igen til Kongens Indtægter. Under Trykket af
den alm. Reaktion i Tyskland faldt Valgene 1857
ud til Bedste for Regeringen, og 1859 var baade
denne og Landdagen afgjort østerr. og
stortysk-sindede; men kort efter indtraadte et
Omslag i Folket, og fra nu af voksede
Oppositionen stadig under R. Bennigsen’s Ledelse. 1863
deltog H. i Forbundseksekutionen i Holsten; i
medens Kongen senere i sin strenge Hævdelse
af Legitimiteten var misfornøjet med
Hertugdømmernes Løvrivelse fra Danmark, stillede
andet Kammer sig afgjort paa
Augustenburgernes Side. I den paafølgende Strid mellem
Preussen og Østerrig tog den hannoveranske
Regering Østerrigs Parti. H. stemte 14. Juni i
Forbundsdagen for Troppernes Mobilisering og
afslog straks efter Preussens Opfordring om
Tilslutning til det paatænkte nordtyske Forbund.
Landet blev derfor hurtig overvældet af
preussiske Tropper, og uagtet den heldige Træfning
ved Langensalza 27. Juni kunde den
hannoveranske Hær ikke bryde Overmagten, men maatte
overgive sig. Kongehuset drog til Østerrig, og
efter Krigens Slutning indlemmedes H. i
Preussen. Georg V, der forgæves protesterede mod
Anneksionen, døde 12 Jan. 1878 i Gmunden i
Øvreøsterrig. Welfer-Partiet (s. d.) i Hannover
vedblev længe at arbejde for Landets
Uafhængighed og det gl. Kongehus’ Tilbagevenden og
fik fl. Gange valgt Halvdelen af H.’s
Rigsdagsmænd. I de senere Aar før Verdenskrigen gik
Welfer-Partiet dog stærkt tilbage, og de fleste
Hannoveranere havde forsonet sig med den
Preuss. Regering. Under den tyske Revolution
viste der sig atter hannoveranske
Uafhængighedsbestræbelser. (Litt.: Heinemann,
»Gesch. v. Braunschweig und H.« [3 Bd, Gotha
1884—92]; Hassell, »Gesch. des Königreichs
H.« [Bd I—II, Bremen 1898—1901]).
G. Ht.
Hannover, Hovedstad i den preuss. Prov.
H., ligger 58 m o. H. paa en veldyrket Slette
ved begge Bredder af Floden Leine, der her
optager Ihme. Store Enge (Steintor- og
Altstädter Masch) strækker sig ind over Byens
Enemærker fra NV. og fra S., og mod Ø.
ligger Skoven Eilenriede, der i en vældig
Halvkreds omgiver ny Bydele. Mod SV. hæver sig
Lindener Berg (187 m) og Tönnies Berg (83 m),
de sidste Udløbere af de kulrige Deister-Bjerge;
N. f. Byen breder sig sandede Marker. Beg. til
Lüneburger-Heden. H. omfatter et Areal paa
997,3 km2. Den havde (1910) 302375 Indb.,
hvoraf 262910 Protestanter, 31294 Katolikker, 5155
Jøder. 1913 havde H. 323000 Indb. og med
Nabobyen Linden 408000 Indb. 1815 fandtes kun
21000 Indb., 1867: 74000 Indb. Byen H. bestaar
af Altstadt paa højre Bred af Leine, S. derfor
Ägidien-Neustadt og mellem Leine og dens
Biflod Ihme den allerede i 13. Aarh. anlagte
Calenberger-Neustadt. Omkring dette Centrum
grupperer sig de nyere Bydele;
Cartengemeinde, Glocksee og Ernst-August-Stadt samt
de siden 1891 i H. indlemmede
Forstadskommuner List, Vahrenwald, Hainholz og
Herrenhausen. Hinsides Ihme ligger den selvstændige
Forstadskommune Linden (85000 Indb.). H.
er en moderne og smukt bygget By, der i
enhver Henseende gør Indtryk af at være en
Hovedstad. Er den end ikke længere
Residensstad, saa er den dog Sædet for Regeringen af
en stor Prov. og Bolig for en Mængde civile
og milit. Embedsmænd. Af Kirker kan nævnes
Marktkirche, der stammer fra 14. Aarh. og har
et 95 m højt Taarn, og Slotskirken med
»Korsfæstelsen« af Lucas Cranach og en stor
Samling Relikvier, der af Henrik Løve er blevne
hjembragte fra Konstantinopel. Det kgl.
Residensslot er bygget 1637—42, ombygget 1817.
I Forstaden Herrenhausen i Udkanten af Byen
ligger Lystslottet Herrenhausen, omgivet af en
prægtig Park i fr. Stil med Haveteater,
Fontæner og Orangeri. Over for det ligger
Berggarten, en fortrinlig indrettet bot. Have med
store Vækst- og Palmehuse. Det gl. Raadhus,
der ligger paa den sydøstlige Side af
Marktplatz, er en sengotisk Teglstensbygning fra 15.
Aarh. N. f. Masch-Parken ligger det store ny
Raadhus, opført 1900—13 i Renaissancestil med
en 97 m høj Kuppel. S. herfor ligger
Provinsialmuseet, opført 1897—1900, der rummer
betydelige arkæologiske, etnogr. og naturhist.
Samlinger samt Skulptur- og Malerisamlinger.
NV. f. det ny Raadhus ligger Kestner-Mus. med
kunstindustrielle Samlinger, Malerier og ægypt.,
gr. og rom. Oldsager samt Stadens Arkiv og
Bibliotek (92000 Bd). I Schmidestrasse ligger
Leibniz-Huset, hvor den berømte Filosof levede
1676—1716; det anvendes nu som
Kunstindustrimuseum. Bl. Byens Mindesmærker fremhæves
den 65 m høje Waterloo-Søjle, der pryder den
store som Eksercerplads anvendte
Waterloo-Plads. Den tekn. Højskole, hvis Bygning ligger
i Forstaden Herrenhausen, omfatter 5 Afdelinger
(Arkitektur, Bygningsingeniørvæsen,
Maskiningeniørvæsen, Kemi og Elektroteknik, alm.
Videnskaber). Desuden har H. en Veterinærhøjskole.
Det kgl. og Provinsial-Bibliotek har over 200000
Bd. Der findes i H. 4 Gymnasier, 1
Realgymnasium, 2 Overrealskoler, 2 Realskoler, 2
Lærer- og et Lærerindeseminarium. Foruden det
kgl. Skuespilhus findes fl. a. Teatre. En stor
zool. Have ligger i Eilenriede. Som
Industristad har H. stor Bet.; før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
