Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hannover (Provins)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stadig ved ny Inddæmninger. Af
Næringsvejene indtager Agerbruget den
første Plads (beskæftiger 57 % af Befolkningen),
navnlig i de frugtbare Marsk- og Bjergegne,
hvor der produceres Rug, Havre, Hvede, Byg,
Kartofler, Hør, Hamp og Sukkerroer (mod S.);
men ogsaa i Hedeegnene breder Agerlandet sig
Aar for Aar. Paa de forholdsvis store
Bøndergaarde var forhen kun omtr. en Tiendedel af
Arealet under Ploven, Resten henlaa med Lyng
og afgav kun en sparsom Græsning for de
smaa Hedefaar (»Heideschnucken«). Nu er paa
store Strækninger Alen opbrudt og Jorden
merglet, og ved at forbedre Jordbunden med
Lupindyrkning og kunstige Gødningsstoffer
opnaar man taalelig gode Afgrøder paa den
forhen uproduktive Hede. Ogsaa Opdyrkningen
af Moserne har gjort gode Fremskridt. Et stort
Net af Kanaler er blevet anlagt mellem Vechte,
Ems, Weser og Elben, for at afvande Moserne
og tillige træde i Samfærdselens Tjeneste. De
betydeligste Mosekolonier findes i Kredsene
Österholz og Bremerwörde N. f. Bremen samt i
Fehn-Kolonierne i Østfriesland. Af Prov.’s Areal
indtager Agerland og Haver (1913) 33,6 %, Eng
10,7 %, Græsgange 11,5 %, Frugthaver 0,1 %,
Skove og Plantager 17,9 %, øde Land samt
Veje, Vandløb, Søer, bebygget Areal m. m. 26,2
%. Af Ager- og Havelandet anvendtes 69,5 %
til Kornavl, 18,6 % til Kartofler og Rodfrugter,
5,6 % til Foderplanter, 3,1 % til Græsning, 3
% til Haver og Havevækster, 0,2 % til
industrielle Planter. Høsten 1914 gav 808984 t Rug,
204373 t Hvede, 34112 t Byg, 2256534 t
Kartofler, 568006 t Havre, 1823589 t Enghø.
Høstudbyttet pr ha staar gennemgaaende over
Gennemsnittet for det tyske Rige. I Marskegnene
holdes fortrinligt Hornkvæg, i Bjergegnene Faar
af udmærket Race, medens Hedefaarene er af
en tarveligere, men meget nøjsom Race.
Hesteavlen staar paa et højt Trin og understøttes
af Stutteriet i Celle. Af Heste fandtes 1. Decbr
1916: 214542, Hornkvæg: 1374268, Faar: 399305,
Svin: 1526350, Geder: 253248, Fjerkræ: 4421827
Stkr. Biavl har stor Bet. i Hedeegnene.
Skovene har størst Udbredelse i Bjergegnene,
hvor de hovedsagelig bestaar af Bøgeskov, i
Harzen dog ogsaa Granskov. I Lavlandet er
store Strækninger ganske skovløse, men
Hedernes Tilplantning med Fyrreskov er i det sidste
Aarh. gaaet fremad med stærke Skridt.
Bjergværksdriften er af overordentlig Bet. Jern
findes mangfoldige Steder i Bjerglandet, Kul i
Omegnen af Osnabrück o. fl. St. I Harzen
brydes Sølv-, Bly- og Kobbermalme. Stensalt
findes meget udbredt, mest kendt er Saltværket
ved Lüneburg. S. f. Celle findes Petroleum,
desuden vindes Gins, Asfalt, Marmor o. s. v. 1910
brødes for 5,7 Mill. Rm. Stenkul, 0,8 Mill. Rm.
Brunkul, 0,3 Mill. Rm. Stensalt, 16 Mill. Rm.
Kainit, 9,9 Mill. Rm. andre Kemikalier, 3,5
Mill. Rm. Jernmalm, 3,3 Mill. Rm. Zinkmalm,
2,8 Mill. Rm. Blymalm, 0,6 Mill. Rm.
KobberMalm. Af vandig Opløsning udvandtes for 3,7
Mill. Rm. Kogsalt, 18,9 Mill. Rm. Klorkalium,
0,4 Mill. Rm. Glaubersalt. Højovne og
Hytteværker frembragte for over 14 Mill. Rm. Raajern, 3
Mill. Rm. Bly, 3,3 Mill. Rm. Sølv, 1,6 Mill. Rm.
Svovlsyre. 59 Jernstøberier producerede for 15,5
Mill. Rm. Støbegods. 149 Bryggerier frembragte
1,7 Mill. hl Øl, 276 Brænderier 91614 hl Alkohol.
Industrien er især knyttet til de store Byer i
den sydlige Del af Prov. Ved Erhvervstællingen
1907 var 364546 Mænd og 57562 Kvinder
beskæftigede med Bjergværk og Industri.
Samtidig var 85185 Mænd og 49617 Kvinder
beskæftigede med Handel, Samfærdsel og Gæstgiveri.
1913 omfattede H.’s Jernbanenet 3301,9 km,
deraf 267,2 km Privatbane. De mange sejlbare
Floder og Kanaler har ogsaa Bet. for
Samfærdselen. Søskibsfarten er af mindre Bet.,
idet Bremen og Hamburg er Prov.’s naturlige
Udførselshavne, med hvilke Geestemünde og
Harburg trods deres fortrinlige Havneanlæg
ikke har kunnet konkurrere. 1. Jan. 1914 var
hjemmehørende i hannoveranske Havne 969
Skibe med 83648 Bruttoton, deraf 149 Dampere
med 37736 t. Af højere
Uddannelsesanstalter findes i H.: et Univ. (Göttingen),
en tekn. Højskole (H.), et Forstakademi
(Münden), et Bjergakademi (Klausthal), en
Veterinærskole (H.). (Litt.: Guthe, »Die Lande
Braunschweig und H.« [H. 1888];
»Hannoverland in Wort und Bild« [udg. af »Mitgliedern
des Architechten- und Ingenieurvereins zu H.«,
H. 1891]; Beuermann, »Die Provinz H.«
[Stuttgart 1910]; Dalgas, »En Hederejse i
H.« [Kbhvn 1873]).
Historie. H. hørte i Middelalderen til
Hertugdømmet Sachsen (senere til den
nedersachsiske Kreds), der 1137 kom til det welfiske
Hus ved Henrik den Stolte’s Ægteskab med
Kejser Lothar’s Arvedatter. Da deres Søn
Henrik Løve 1180 mistede sine andre Lande,
beholdt han dog Arvelandene Braunschweig og
Lüneburg, som omfattede største Delen af det
senere H. Fra Henrik Løve’s Sønnesøn Otto
Barn, Valdemar Sejr’s Søstersøn (d. 1252), som
1235 blev Hertug af Braunschweig og Lüneburg,
stammer de flg. Herskere i Braunschweig og
H. lige indtil vore Dage. Ved gentagne
Arvedelinger udstykkedes disse Lande mellem
forskellige Linier, og de plagedes i 13.—15. Aarh.
af jævnlige Fejder dels mellem Fyrsterne
indbyrdes, dels mellem disse og Borgerne. Under
Ernst Bekenderen (1497—1546) indførtes
Reformationen i H., og fra hans Søn Vilhelm den
Fromme (1535—92), gift med Kong Christian
III’s Datter Dorothea, stammer den nyere
Linie Lüneburg (senere II.), medens den ældre
Broder, Henrik, blev Stamfader til det
hertugelige braunschweigske Hus. De delte
nemlig 1569 Landet saaledes imellem sig, at
Vilhelm fik den større Del Lüneburg og Celle
med Byen Celle til Fyrstesæde. Hans 7 Sønner
enedes om, at kun den ældste skulde regere —
efter hinanden regerede de fire ældste indtil
1648 — og at kun een, bestemt ved
Lodtrækning, skulde gifte sig og forplante Slægten.
Loddet faldt paa den næstyngste, Georg
(1582—1641), der bl. a. var Fader til Frederik III’s
Dronning Sofie Amalie. Han udmærkede sig
i Trediveaarskrigen baade som Statsmand og
Hærfører, men skiftede ligesom de andre
Brødre Parti, efter som det syntes fordelagtigst;
han tjente først Christian IV af Danmark,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
