Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han-hai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derimod findes ved Foden af Randbjergene mod
NV. enkelte dybere Sænkninger. Lave
Bjergkæder, bestaaende af arkaiske Dannelser, mere
ell. mindre dækkede af Forvitringsmateriale,
gennemkrydser Gobi, og de er p. Gr. a. det
noget rigeligere Nedslag dækkede af en
temmelig frodig Græsvegetation, der paa sine
Steder endog afbrydes af Krat. Lavningerne
dækkes af Sedimenter, der stammer fra den gl.
Havbedækning; kun de lavest liggende Egne i
Midten af Sænkningen er egl. Ørkener; i den
største Del er Steppen fremherskende. I
Reglen bestaar Jordbunden af groft Grus; kun mod
V. har Sandørkenen større Udbredelse,
saaledes i Ala-shan-Ørkenen og Egnene V. derfor.
Mod NV. har Steppen en meget uregelmæssig
Begrænsning, idet den sender lange Udløbere
ind mellem Randbjergene, saa at disse sidste
fremtræder som langstrakte, skovklædte
Halvøer og Øer. Den sydligste og største af disse
Udløbere er den dsungariske Sænkning
mellem Tien-shan og Altai. (Nærmere, se
Dsungariet). Den nordøstlige Del af
Steppen afvandes af Tilløb til Baikal-Søen og Amur;
den vigtigste Oase i denne Egn er Urga. I
den sydøstlige Del af Mongoliet findes endnu et
lille Omraade, der har Afløb til Havet, nemlig
der, hvor Hoangho for en kort Tid træder ind
i Steppen. S. f. Hoangho ligger atter et
Omraade uden Afløb, Ordos-Steppen, der
mod N. er en Sandørken med Klitter og en
meget sparsom Vegetation. I den centrale Del
af Gobi flyder Vandet fra alle Sider ind mod
Midten, men det er kun ubetydelige Vandløb,
der snart taber sig i Steppen ell. ender i smaa
Saltsøer. Oaserne er overordentlig faatallige,
men den kin. Regering har dog ladet grave
Brønde langs Karavanvejene. Klimaet er et
ekstremt Fastlandsklima med store Differencer
saavel i Aarets som i Døgnets Temperaturer og
med ringe Nedslag. Middeltemp. for koldest og
varmest Maaned er i Urga (1150 m o. H.) ÷
26,2° og 17,5°, i Uliassutai (1635 m o. H.) ÷
26,3° og 18,3°, i Luktshun (15 m under
Havfladen) ÷ 10,5° og 32,5°, i Kashgar (1230 m
o. H.) ÷ 5,8° og 27,5°. Middelekstremerne er i
Urga ÷ 42,6° og 38,2°. I Luktshun er de
absolutte Ekstremer i de 2 Aar, hvorover
Maalingerne strakte sig ÷ 20,7° og 42,5°.
Regnmængden er meget ringe paa Sletterne, noget større
paa de højere liggende Bakker og i Bjergene. I
Mongoliet falder Regnen kun om Sommeren. I
Urga er Oktbr—Apr. uden Nedbør, i de øvrige
Maaneder gennemsnitlig 16,3 cm. I
Tarim-Bækkenet falder Nedbøren om Foraaret; saaledes
i Kashgar 46 cm, hvoraf 28 cm om Foraaret.
I Tarim-Bækkenet har Vinteren stille Vejr, i
Maj faar Træerne Blade, og nu begynder
Sommeren med sine Støvstorme; om Efteraaret
falder Atmosfæren atter til Ro. Ved Nordranden
af Gobi er Nordvestvinde hele Aaret
fremherskende. Ved Sydranden optræder om Sommeren
Sydostvinde.
Plantevækst en er fattig, men veksler
for øvrigt med Regnforholdene og
Grundvandets Stand. Kommer man fra Sibirien, ser man
ved Urga det sidste Bjerg, som bærer
Naaleskov. Byen ligger omgivet af Græsstepper,
noget længere mod S. giver denne Plads for
Busksteppe og Ørken. Ogsaa andre Steder
findes i højtliggende Dale og paa Bakkelandet ved
Bjergenes Fod gode Græsstepper, men paa de
lavereliggende Sletter breder sig Busksteppe og
Ørken. Særlig trøstesløs er Sandørkenen
Takla-Makan i Tarim-Bækkenet. Langs
Flodbredderne findes Rørsumpe og Bevoksninger af
Poppel og Pil, hvor disse ikke er veget for
Opdyrkning. I Oaserne dyrkes Ris, Majs,
Bønner, Hamp, Vin, Fersken, Abrikos, Melon o. s.
v. I Sandørkenen findes Arter af Elymus, i
Busksteppen er Bynke hyppig, dernæst
Kurveblomstrede og Salturter. Af nyttige Planter kan
nævnes det halofile Dyrisun-Græs (Lasia
grostis splendens), der kan blive indtil 2,7 m højt
og bruges til Kvægfoder, fremdeles den vilde
Ræddike (Pugionium dolaberatum), hvis
umodne Frugt spises af Kineserne, og Sulchir-Busken
(Agriophyllum gobicum), hvis Frø Mongolerne
maler til Mel.
Dyreverdenen er i H. fattig, navnlig
paa hvirvelløse Dyr og Fugle, af hvilke sidste
næsten kun ses Trækfugle, der fra Sibirien
drager S. paa til varme Egne. Af Pattedyr
findes Antiloper (A. gutturosa), Argalier, Ulve,
Ræve, Harer, Springmus og Pibeharer
(Lagomys); i Dsungariet tillige Vildæslet (Asinus
hemionus) og en Hesteart (Equus Przeivalski); i
Egnene Ø. f. Lob-Nor findes Kamelen vild, og
i Kratskove langs Floderne i Tarim-Bækkenet
træffer man Tigere, Hjorte og Vildsvin.
Hyppige i hele H. er Firben, sjældne derimod
Slanger. Af Husdyr holdes Faar, Hest og Kamel.
Opdagelseshistorie. De første
Europæere, der betraadte H., var det pavelige
Gesandtskab, der under Piano di Carpini 1246
besøgte Mongolkanens Hof i Karakorum.
Senere efterfulgtes han af Gesandter fra de
verdslige Hoffer, hvoriblandt den fr. Gesandt
Ruysbroek (1253—55). Handelsmænd fulgte efter, og
i 13. og 14. Aarh. bestod en regelmæssig
Handel mellem Genua og Kina over Turan og
Kashgar. Den berømteste Rejsende fra
Middelalderen er dog Venetianeren Marco Polo, der
fra Turan trængte over Pamir ned i
Tarim-Bækkenet, gik gennem Ørkenen Ø. f. Lob-Nor
og Schatchou, hvorfra han gik videre ind i
Kina. Efter en lang Stilstand er det efter Midten
af 19. Aarh., at H. bliver mere kendt 1865
havde Johnson S. fra besøgt Khotan; 1867 trængte
Russeren v. der Osten-Sacken fra Turan frem
til Omegnen af Kashgar, og i de flg. Aar
besøgtes de østturkestanske Byer fl. Gange af
saavel eng. som russ. Ekspeditioner, der var
udsendte med det Formaal at knytte
Handelsforbindelser. Omtr. samtidig (1868) havde
Fritsche to Gange gennemrejst Gobi fra N. til S.;
1872 rejste Ney Elias fra Peking til Kobdo og
Sossnofsky fra Hoangho gennem Gobi til
Dsungariet. Mest har dog Russeren Przewalski
udrettet; paa sin anden Rejse 1876 besøgte han
Tarim-Bækkenet, undersøgte den hidtil
fuldstændig ukendte Tarim-Flod og trængte frem
til Lob-Nor og Altyn-tag. S. A. berejste
Potanin det vestlige Mongoli; 1879 berejste han
den sydlige Del af Mongoliet samt
Ordos-Landet. 1885 besøgte Przewalski igen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
