Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsret - Handelssager - Handelsselskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
schweiziske Obligationslov af 1881, der er
revideret 1911. — Rusland har en vidtløftig
Handels-Codex, der findes optagen som et
særligt Afsnit af den alm. russ. Lovbog af 1835,
hvortil slutter sig dels Ny-Udgaver, dels
Tillægs-Bind, i hvilke senere Love indføjes. —
1890 offentliggjorde Japan en paa Grundlag
af en tysk Professors Udkast udarbejdet
Handelslovbog; denne blev delvis sat i Kraft 1893,
men i øvrigt henvist til Revision i en
Kommission sammen med andre jap.
Kodifikationsforslag. Den saaledes reviderede Handelslovbog
traadte i Kraft 1899.
Uden Handelskodifikation staar Verdens to
største Handelslande, England og
Nordamerikas forenede Stater, saavel som
de 3 skandinaviske Lande. I England og
Nordamerika hviler H. først og fremmest paa
common law og Handelssædvaner; hertil slutter sig
dog en Rk. Love navnlig fra de senere Aar
vedrørende forsk. Dele af H. Af disse er nogle,
saaledes Partnership Act 1890, Sale of Goods
Act 1893 og The Companies Consolidation Act
1908, fælles for England, Skotland og Irland,
medens andre er særlige for det enkelte Land;
saaledes har England, Skotland og Irland hver
sin særskilte Konkurslov. I de forenede Stater
foregaar den største Del af Handelslovgivningen
i hver Stat for sig; dog er der særlig siden
Beg. af Halvfemserne arbejdet paa at faa visse
Emner ordnet ved ensartede Lovregler for de
enkelte Stater.
I Danmark nedsattes 1870 en Kommission
til Udarbejdelse af Forslag til en Sølov og en
Handelslov. Denne indleverede 1882 et
Sølovudkast, idet den samtidig anmodede om og
opnaaede Fritagelse for Udarbejdelsen af et
Handelslovforslag, særlig under Hensyn til, at der
paatænktes Nedsættelsen af fælles skandinaviske
Kommissioner til Udarbejdelse af forsk. enkelte
Dele af H.
1876 udtalte den svenske Rigsdag i en
Adresse til Kongen Ønskeligheden af, at der
udarbejdedes et Forslag til en alm. sv.
Handelslovbog i saa nær Tilslutning til dansk og norsk
Lovgivning som muligt. Ogsaa her blev
imidlertid Forsøget stillet i Bero, idet den stykkevis
Reformeren paa Grundlag af fælles
skandinaviske Kommissioners Arbejde ansaas for mere
formaalstjenlig.
Som Resultat af den nævnte Fællesbestræbelse
foreligger der nu foruden Møntloven af 1873
i alt væsentlig overensstemmende danske,
norske og svenske Love om Veksler, om Firma,
Handelsregistre og Prokura, om Varemærker
samt om Checks. Endvidere er der udkommet
i det væsentlige overensstemmende nord. Love
om Køb, om Kommission, Handelsagentur og
Handelsrejsende, om Køb paa Afbetaling samt
om Aftaler o. a. Retshandler paa Formuerettens
Omraade. Ogsaa den fælles nord. Sølov fra Beg.
af Halvfemserne indeholder mange Regler af
handelsretlig Bet.
Naar England, Nordamerika og Skandinavien,
uden at føle noget væsentligt Savn, har kunnet
undvære en Handels-Codex, beror dette dels
derpaa, at de Emner, der navnlig kræver
lovmæssig Ordning, efterhaanden er ordnede ved
særlige Love, men dels ogsaa derpaa, at den
alm. Formueret i disse Lande under
Handelslivets Paavirkning har optaget i sig som
almengældende meget af det, der andensteds opstilles
som spec. handelsretlige Regler. (Litt.: En
kort Fremstilling af den danske H. findes i
Hage’s »Haandbog i Handelsvidenskab« [4. Udg.
Kbhvn 1917]; en Gengivelse (baade i
Originalsproget og i tysk Oversættelse) af Handelslove
og en Fremstilling af de øvrige Handelsregler
i Alverdens Lande findes i den store 3. Udg. af
Borchardt, »Die Handelsgesetze des
Erdballs«, ved J. Kohler m. fl., der omtr. var
afsluttet ved Verdenskrigens Udbrud i Aug.
1914. I dette Værk findes ogsaa
Litteratur-Fortegnelser for de enkelte Lande).
E. T.
Handelssager. I de Lande, der har en
særlig Handelslovbog ell. særlige Handelsdomstole,
er det nødvendigt at have en Bestemmelse af,
hvad der er H. henh. i materiel og i processuel
Forstand, idet kun H. falder ind under de
særlige handelsretlige Regler ell. paadømmes af de
særlige Handelsdomstole. I dansk Ret kendes
Udtrykket kun som processuelt Begreb, nemlig
til Bestemmelse af Sø- og Handelsrettens
Kompetence i dens Egenskab af Handelsret.
Begrebet bestemmes i L. 19. Febr 1861 § 13
gennem en Opregning, hvis enkelte Led byder
Fortolkningen mange tvivlsomme Spørgsmaal til
Løsning. Derimod hedder det i Retsplejeloven
af 11. Apr. 1916 § 9, 8. Stk.: »Ved Sø- og
Handelssager forstaas i denne Lov de borgerlige
Sager, i hvilke Fagkundskab til Søforhold ell.
til Handelsforhold skønnes at være af Bet.; og
ved Afgørelsen heraf vil der være at tage
særligt Hensyn til, om begge Parter ønsker
Sagen behandlet som Sø- og Handelssag«. I
Forbindelse hermed er det i § 20 bestemt, at
Rettens Afgørelse af Spørgsmaalet om, hvorvidt en
Sag skal behandles som Sø- ell. Handelssag,
ikke kan medføre Afvisning af Sagen, men kun
Henvisning af dens videre Behandling til rette
Domstol.
E. T.
Handelsselskab. Adskillige fremmede
Lovgivninger, saaledes den tyske, fr., ital., holl. og
schweiziske, har udviklet en Rk. særlige Regler
for Interessentskaber, der driver
Handelsforretning ell. anden Virksomhed, der er beslægtet
med ell. staar i Forbindelse med Handelen.
Saadanne Interessentskaber ell. visse
Hovedarter deraf sammenfattes under Benævnelsen
H. Deres Kreds er imidlertid meget omfattende,
idet der til sidstnævnte Art af Virksomhed gerne
henregnes baade Fabriksvirksomhed, Assurance,
Befragtning, Virksomhed som Bankier,
Vekselerer ell. Speditør, Forlagsforretning m. m.,
hvorhos Aktieselskaber endog ubetinget erklæres
for H. uden Hensyn til Arten af den
Virksomhed, de driver. I Modsætning til Romerrettens
societas, der ikke udadtil træder frem som
noget fra de enkelte Deltagere forsk. (il n’y a
que des associés, point de société), gælder for
samtlige H. den Regel, at de ogsaa udadtil kan
optræde som en selvstændig Enhed og i alle
ell. nogle Retninger betragtes som Indehavere
af en særskilt Selskabsformue, der bl. a kan
være Genstand for en spec. Konkursforfølgning.
Særlig efter Maaden, hvorpaa H.’s Medlemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
