Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hampton Roads - hamram - Hamre (se Færøerne - Hamre (Herred) - Hamsa - Hamsfort, Cornelius og Cornelius og Cornelius - Hamskerper - Hamster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsynet med en Støbejerns Væder. »Monitor«
(konstrueret af Svenskeren John Ericsson) var et
lavtgaaende med 5 cm Jern pansret Skib med
et Drejetaarn, hvori 2 Stkr 29 cm glatløbede
Kanoner. 8. Marts ankom »Merrimac« paa H. R.,
hvor den fandt 5 af Nordstaternes Orlogsmænd
til Ankers. Understøttet af 5 smaa Kanonbaade
angreb den og ødelagde de to smukke
Fregatter »Cumberland« og »Congress«. Da den
næste Dag kom igen for at fuldende sit
Ødelæggelsesværk, var »Monitor« imidlertid
indtruffet og optog nu Kampen, der blev uafgjort, men
dog havde til Følge, at »Merrimac« maatte
fortrække. Denne Kamp, der klarligen beviste
Panserskibenes Overlegenhed, blev Signalet til
Bygning af disse Skibe over hele Verden.
C. W. S.
hamram (egl. den, der er stærk i Skikkelse),
bruges i gl Nordisk om den, der er i Stand til
at vise sig i en overnaturlig Skikkelse, ell. med
overnaturlige Kræfter. Hamramheden mentes at
have sin Grund i Nedstamning fra Trolde, i
Nydelsen af Vilddyrskød, e. l.; den kom frivillig
ell. ufrivillig over en saadan Mand; den kunde
standses ved at kalde ham med Navn, saa at
hans menneskelige Væsen kom frem igen. Jfr
Bersærk, Bjarke.
(A. O.). H. El.
Hamre, se Færøerne, S. 244.
Hamre, Herred, Nordhordlands Fogderi,
Hordaland Fylke (1910) 3058 Indb., N. f.
Bergens By. Det omfatter en Del af
Bergenhalvøens Nordspids, den nordvestl. Del af Osterø,
samt en Del af Fastlandet N. f. Osterfjord.
Herredet er opfyldt af høje Fjelde og opdelt ved
Fjorde og Sunde. Fjeldene naar op i 500 m
(Horvikfjeld 487 m) og falder som Regel stejlt
ned i Havet. Jordbrug er den vigtigste
Næringsvej (Fædrift), men ogsaa Fiskeriet er af
Bet. Af industrielle Anlæg mærkes Hillesvaag og
Valestrand Uldvarefabrikker, Dampgarveri, Sav
og Mølle, Isforretninger og mindre Fabrikker.
Hovedvej fra Bergens By forbi Aasene Kirke
i Naboherredet til Stenestø paa Halvøens
Nordspids. Herredets Areal er 90,27 km2. Antagen
Formue 1910 var 1197600 Kr og Indtægt 371840
Kr og 1917 respektive 1592200 Kr og 439300 Kr.
M. H.
Haṃsa, i Indien Betegnelse for den fornemste
Vandfugl (Gaas ell. maaske Svane, jfr Dansk
»Gaas«); den antoges at kunne skille Mælken
fra Vandet, hvori den var blandet, og spiller
en stor Rolle i Poesi og Eventyr (se f. Eks.
Nala og Damayantī). Særlig mærkes
Ordets Anvendelse til at betegne: a)
Brahmán’s Forspand ell. ham selv, for saa vidt
som han bevæger sig omkr. Verden paa de
himmelske Vande, b) Solen, af samme Grund,
c) Sjælen, baade den individuelle Sjæl (som
bor i Hjertet) og Verdenssjælen (som
undertiden tænkes boende i Solen, jfr Ātman og
Bráhman), eventuelt identificeret med
Nārāyaṇa, Vishṋu, Kṛishṇa, Çiva etc.,
d) Sannyāsin’er (se Brahmaner) ell.
Bhikshu’er paa det næsthøjeste af de 4 Trin
af deres Vandel; en saadan maatte ikke eje
andet en Vandkrukke, en Snor til at bære den
i, en Almisseskaal, et Stykke Tøj om Lænden,
en Stav og maaske ogsaa den hellige Snor (se
Brahmaner); han skulde opgive sit
Veda-Studium (undtagen Āraṇyaka’errte) og alle
Ceremonier, undtagen at han skulde bade 3 Gange
om Dagen og beholde det vaade Tøj paa, leve
af Almisser, plage sig med lange Faster o. l.
og opholde sig under et Træ, i en Hule, ved
en Flodbred ell. paa lgn. Steder og i Reglen
kun opholde sig een Nat paa hvert Sted og
øve Ekstase (Dhyāna) for derved at opnaa
Forløsning (moksha). Paa det højeste Trin
kaldes han Parama-H. (»højeste H.«) og
bortkaster ogsaa de nævnte Genstande, ærer ikke
Guderne ell. Pitṛi’erne. »betragter sit Legeme
som et stinkende Aadsel«, er fuldstændig
ligegyldig for alt, tænker kun paa Verdenssjælen
(Ātman) og opnaar Forløsning ved den
Erkendelse, at han selv er eet med denne. Blot
at holde sig til de ydre Former for
Parama-H.’s Vandel er et Hykleri, som fører til
Helvede. Største Delen af de nuv. Parama-H. er
dog stærkt mistænkte for at være saadanne
Hyklere; de regnes i Alm. til Çiva-Dyrkerne
og driver deres Uverdslighed saa vidt, at de
lader sig made som smaa Børn. (Litt.:
Weber, »Ind. Stud.«, II; Aufrecht, »Catal.
Biblioth. Bodl.«; Wilson, Religious Sects of
the Hindus).
(S. S.). D. A.
Hamsfort, dansk Læge- og Apotekerslægt.
1) Cornelius H. sen., f. 26. Apr. 1509 i
Slesvig (?), d. 8. Marts 1580 i Odense, blev
Medikus hos Christian III 1538,
immatrikuleredes i Kbhvn 1539 og fik Aaret efter Stilling som
kgl. Apoteker. Han var den første Dr. med. ved
Univ. (1544), blev forfremmet til Livmedikus
hos Kongen og immatrikuleredes i Rostock 1544.
1549 fik han Bestalling som Apoteker i Odense,
men levede i Reglen ved Hoffet og efter
Kongens Død i 2 Aar hos Enkedronning Dorothea
paa Koldinghus. 2) Cornelius H. jun.,
foregaaendes Søn, f. 6. Maj 1546 i Kolding, d. 13.
Maj 1627 i Odense, immatrikuleredes i
Wittenberg 1568, i Marburg 1571 og i Padua 1572.
Studerede særligt Historie, men tog
Licentiatgraden i Basel 1580, og hjemkommen levede han
som Læge og Apoteker i Odense. Langebeck
benyttede hans hist. Arbejder i Scriptores rerum
Danicarum. De drejede sig hovedsagelig om
Holstens og Ditmarskens, samt om de danske
Bispers Historie. 3) Cornelius H., foreg.’s
Søn, hvis Fødselsaar er ukendt, studerede i
Strassburg 1619 og overtog Odense Apotek 1627.
Han døde 1640. (Litt.: Dam, »Odense
Løveapotek«).
J. S. J.
Hamskerper, i nord. Mytologi Navn paa en
Hingst (egl. den, hvis Hud er haard), Fader til
Hesten Hovvarpner.
G. K-n.
Hamster (Cricetus frumentarius Pall.), en
Gnaver, henhørende til Musenes store Familie
(Muridæ); den er en Del større end en Rotte
(Kroplængden 27 cm, Halen 6,5 cm lang) og
afviger navnlig fra denne ved sin korte,
haarede Hale og sin brogede Pels. Hyppigst er
den oventil gulgraa ell. brungul, Snudens
Overside, Egnen om Øjet og et Halsbaand
rødbrune, Kinden gul; Kroppens Underside er
sort, blot Poterne hvide. Dens Farver er dog
meget varierende. Som Musene har den 3/3
Kindtænder, der dog har Knuderne oventil ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
