- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
772

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammerich, Martin Johannes - Hammerich, Peter Frederik Adolf - Hammerklaver - Hammermaskine - Hammermøllen - Hammer-Purgstall, Joseph von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Holberg« (1858), »Ewalds Levned« (1860),
»Danmark-Norges Litt. i kort Overblik« (1864), de
fortræffelige smaa Karakteristikker af nordiske
Digtere i hans »Svenske Læsestykker« (1859) og
»Danske og norske Læsestykker« (1866), det
lille populære Skrift »Thorvaldsen og hans
Kunst« (1870) og »Om Fremstillingens Kunst i
Retning af det almenlæselige« (1881).
Cl. W.

Hammerich, Peter Frederik Adolf,
dansk Historiker, foreg.’s Broder, f. i Kbhvn 9.
Aug. 1809, d. smst. 9. Febr 1877. H. blev
Student fra Borgerdydskolen paa Christianshavn
1825, Cand.
theol.
1830.
Fra Hjemmet
af var han
stærkt
religiøst og
nationalt præget,
og tidlig blev
han ført ind
under
Grundtvig’s
nationalreligiøse
Paavirkning.
Hans stærkt
poetiske Natur
søgte Næring
hos Herder
og Steffens og
i det hele i
den romant.
Digtning. Efter
at være blevet Magister 1834 rejste han
udenlands, først til Sverige og Norge, hvorfra han
kom hjem som en af de første »Skandinaver«,
derefter til Tyskland, Italien, Schweiz, England
og Skotland. Efter at være blevet gift 1835
levede han i Kbhvn dels af sin Formue, dels af
at give Timer. 1839 blev han Præst i Starup og
Nebel ved Kolding, hvor han vakte et rigt
kristeligt Liv; men af Helbredshensyn maatte
han tage sin Afsked 1843 og levede som
Privatmand i Kbhvn, indtil han 1845 blev Kapellan
ved Trinitatis Kirke, hvor han virkede indtil
1858, kun afbrudt af Treaarskrigen, i hvilken
han deltog som Feltpræst. Han var en nidkær
Præst og tog livlig Del i det kirkelige Arbejde.
Han gav Forslaget til og bar en stor Del af
Arbejdet ved Udarbejdelsen af Roskilde
Konvents Salmebog (autoriseret 1855), hvori findes
enkelte Salmer af ham selv; han stiftede 1852
»Luthersk Forening«, der skulde virke for
kristelig Oplysning i Kbhvn, han fik de
skandinaviske Kirkemøder i Stand. H. var ogsaa
politisk interesseret. 1854—61 repræsenterede han
Vejle Amts 3. Kreds i Folketinget, hvor han for
det meste stemte med de Nationalliberale, 1864
valgte hans gl. Valgkreds ham ind i Rigsraadet,
hvor han stemte mod Wien-Freden; han
bekæmpede i 1870’erne det forenede Venstre og
søgte 1876 forgæves at blive valgt i sin gamle
Valgkreds. H. var imidlertid alt for ideelt
anlagt til at kunne faa nogen politisk Bet., og
han fandt sig bedst hjemme i sit
Studerekammer, hvor han kunde bearbejde sine praktiske
og teoretiske Erfaringer og udnytte dem til
hist. Studier. 1847—48 udgav han »Danmark i
Valdemarernes Tid«, 1849—54 »Danmark under
de nordiske Rigers Forening«, 1854—59
»Danmark under Adelsvælden«, desuden forsk. Skr
ang. Treaarskrigen. 1849 udkastede han
sammen med F. Fenger Planen til »Selskabet for
Danmarks Kirkehistorie«. 1859 blev H. Prof. i
Kirkehistorie og gav som saadan de vordende
Præster poetiske og aandfulde Indblik i Kirkens
Historie, saaledes at de fik mere Interesse for
Historiens Aand end for dens enkelte
Fremtrædelsesformer. Hans Forelæsninger ligger til
Grund for hans »Den kristne Kirkes Historie«,
I—III (1868—71, 3. Udg. af III 1891), der baade
reelt og formelt er et i høj Grad ejendommeligt
Arbejde, enkelte Partier i den er rent ud
betagende, og overalt mærker man en dyb hist.
Forstaaelse. Fortræffelige Monografier har han
givet i »Den hellige Birgitte« (1863, paa Tysk
1872), »En Skolastiker og en Bibelteolog fra
Norden« (1865), »De episk-kristelige Oldkvad
hos de gotiske Folk« (i Universitetsprogrammet
1873, paa Tysk 1874), »Nordens ældste Digt«
(1876). Sammen med sin ovenn. Broder M. H.
stiftede han 1854 et Legat for slesvigske
Studenter. (Litt.: »Dansk Kirketidende«, 153 ff.
[1877]; Fr. H., »Et Levnedsløb« [1882]; V.
Birkedal
, »Personlige Oplevelser«, I, 88 ff. [1890];
J. Steenstrup, »Historieskrivningen i
Danmark«, 358 [1889]).
L. M.

P. F. A. Hammerich.
P. F. A. Hammerich.


Hammerklaver kaldte man opr. i Tyskland
det i Beg. af 18. Aarh. opfundne, med et ital.
Navn kaldte Pianoforte (Piano e forte);
begge Benævnelser udtrykker det, der adskilte
den ny Opfindelse fra den ældre Tids
Clavichordium, Clavicembalo o. s. v., og som
betegnede det epokegørende Fremskridt i
Instrumentets Teknik: Strengenes Anslag med Hamre
og den derved fremkomne Mulighed for at
frembringe forsk. Styrkegrader af Tonen. Se
Klaver.
S. L.

Hammermaskine, en Form for
Dampmaskinen, som navnlig anvendes ved Skrueskibe,
hvor det nemlig kommer an paa, at Akslen
ligger lavt. Den har faaet sit Navn p. Gr. a.
Arrangementets Lighed med en Damphammers
(se Hammer, S. 764). H. benyttes i den
senere Tid ogsaa til stationære Anlæg, navnlig til
Drift af Dynamomaskiner; den benævnes ogsaa
inversed ell. Hammertype.
F. W.

Hammermøllen, se Hellebæk.

Hammer-Purgstall [-’purk-], Joseph von,
østerr. Orientalist, f. 9. Juni 1774 i Graz, d. 23.
Novbr 1856 i Wien. H. kom 1787 til Wien og
blev her Elev af det nylig oprettede orientalske
Akademi, sendtes 1799 til Konstantinopel som
Tolk ved det østerr. Gesandtskab og kom snart
efter som Sekretær og Tolk til at følge med
den Hær, der under Sidney Smith sendtes til
Ægypten for at forjage Franskmændene fra
Landet. 1802 blev han Legationssekretær i
Konstantinopel, 1806 Østerrigs Repræsentant i
Moldau; 1807 fik han en overordnet Stilling i
Hofkancelliet i Wien; 1847—49 var han Præsident
for det ny grundede Videnskabernes Akademi
i Wien. H. var en nøje Kender af østerlandske
Sprog, særlig Arabisk, Persisk og Tyrkisk,
foruden af adskillige europ. Sprog. Han besad
stor Arbejdsdygtighed og gennemlæste fra sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0794.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free