Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamitter - Hamlet - Hamlin, Hannibal - Hamløberi - Hamm - Hammada
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilke skal være talrigst bl. Rif-Berberne og
Beboerne i Djebel Aures; Rohlfs benægter dog
Hyppigheden af blonde Individer i
Rif-Bjergene, hvor han for øvrigt ogsaa kun opholdt sig
kort Tid; i det algierske Atlas er deres
Forekomst dog sikker. Mulig skyldes de en Blanding
med Vandaler, men det maa dog bemærkes, at
bl. Guancherne paa de canariske Øer, hvor en
saadan Blanding ikke har fundet Sted, var den
blonde Type hyppig. I Sahara findes herskende
hvide Stammer (Imoscharh) og mørke livegne
(Imrad); ved Grænsen af Sudan bliver
Blandingen stærkere, dog beskriver Barth Iregenaterne
som hvide. Ægypternes Hudfarve er betydelig
mørkere, og bl. Østhamitterne varierer den
fra lysebrun og bronzebrun til næsten sort. Jo
længere man kommer mod S., jo mere nærmer
Typen sig til Negrenes, Prognathien tiltager,
Haaret bliver kortere, Skægvæksten ringere, og
det er umuligt at afgøre, hvor H. hører op og
Negrene begynder. Om dette skyldes
Blandingen alene ell. om H. og Negre muligvis er
beslægtede og forbundne ved jævne Overgange, er
det for Tiden umuligt at afgøre.
Kultur. Da den største Del af H.’s
Omraade bestaar af Stepper og Ørkener, er det
naturligt, at de saa godt som alle er
Hyrdefolk. Hvor Forholdene har tilladt det, er de dog
tidlig begyndt at dyrke Jorden, saaledes i
Ægypten og i Atlas-Bjergene, hvor rom. Forf.
nævner de agerdyrkende Gætuler boende iblandt
de nomadiserende Numider. I Østafrika er
endnu næsten alle H. Hyrdefolk, kun Gallaerne
driver lejlighedsvis lidt Kaffe- og anden
Agerdyrkning. De fleste H. har antaget den
muhammedanske Religion, Gallaerne er dog delvis
Hedninger. Som alle muhammedanske Folk er
de kun lidet tilgængelige for europ. Kultur, men
dog mere end Araberne; i Algier har saaledes
Kabylerne ikke vist sig uimodtagelige for
Forbedringer paa Agerbrugets Omraade. De
hamitiske Nomadefolk har alle de ridderlige
Røveres Fejl og Fortrin; de skildres af de forsk.
Rejsende som troløse og grusomme, medens
andre, for Eksempel Barth roser dem for deres
Gæstfrihed og Ridderlighed. Kvindens Stilling
er hos H. meget friere end hos andre
Muhammedanere. ja hos Tuarekerne synes alle
Kvindeemancipationens Idealer at være
virkeliggjorte, idet Kvinden frit kan færdes mellem
fremmede Mænd og slutte platoniske
Venskabsforhold med dem. Til H. regner enkelte Forf.
endnu nogle afrikanske Folk, der afviger fra
Negrene ved lysere Hudfarve, rigeligere
Skægvækst og ædlere Ansigtstræk, saasom
Massaierne i Østafrika, Asanderne (Niam-Niam) oe
Monbuttoerne ved Uelle-Floden, samt Nubierne
og Fellataherne (Fulberne), hvilke sidste, hvor
de har holdt sig ublandede, er af meget lys
Hudfarve og i deres fys. Type synes at staa
H. nær.
C. A.
Hamlet, dansk Sagnhelt i den fra
Shakespeare’s Skuespil kendte Form; rettere
Amled (s. d.) ell. Amlode.
Hamlin [’häm£in], Hannibal, nordamer.
Statsmand, (1809—91), var 1833—38 Sagfører i
sin Fødestat Maine og 1836—40 Medlem af dens
lovgivende Forsamling; valgtes 1842—46 til
Unionens Repræsentanthus og 1848—57 til Senatet.
Medens han opr. var Demokrat, sluttede han
sig som Modstander af Slaveriet 1856 til det
ny republikanske Parti og blev 1857—61
Guvernør for Maine, 1861—65 Unionens
Vicepræsident (sammen med Præsident A. Lincoln) og
1869—81 paa ny Senator; derefter et Aars Tid
Sendemand i Madrid. Hans Selvbiografi: My
life and times, udg. i Boston 1894.
E. E.
Hamløberi, en Art Dobbeltgængen, hvorved
Legemet bliver bevidstløst tilbage, medens
Sjælen antages i en ell. anden synlig Skikkelse, ofte
et Dyrs Ham, at begive sig til fjerne Steder.
Bliver Dobbeltgængeren paa denne Udflugt
saaret ell. dræbt, rammer det ogsaa det
tilbageværende Legeme. Disse Forestillinger synes
kun at findes hos Nordboerne i Oldtiden; noget
ganske tilsvarende lader sig næppe paavise hos
andre Oldtidsfolk ell. til andre Tider, thi
Grækernes Empuser og Lamier, Romernes Striger
og Middelalderens Hekse foretog vel ogsaa
Udflugter, ofte i Dyreskikkelse, men der berettes
intetsteds om, at Legemet bliver tilbage. Kun
hos vore Dages spiritistiske
Materialisationsmedier kan der paavises noget analogt, idet
Mediet, som henligger i Trance paa eet Sted,
efter mange Spiritisters Mening afgiver Stof til
Materialisationen af den Aand, der viser sig et
andet Sted. Oldtidens H. var en af de mange
magiske Handlinger, der lod sig udrette ved
Sejd; af finske Troldmænd og Sejdkvinders H.
gives der i fl. Sagaer ret indgaaende
Beskrivelser. Saaledes i Fridthjof Frækne’s Saga, hvor
to Sejdkvinder siges at falde døde ned af Hjalet
i det Øjeblik, da Fridthjof dræbte deres
Dobbeltgængere. I Vatnsdøla Saga fortælles,
hvorledes tre i et Hus indelukkede Finner i tre
Dage foretog en Rejse frem og tilbage fra
Norge til Island for at give Ingemund Besked om
Landet.
Alfr. L.
Hamm, By i Kongeriget Preussen, Provins
Westfalen, Regierungsbezirk Arnsberg, ligger
ved Lippe og har (1910) 43663 Indb., hvoraf
26092 Katolikker. Byens Fæstningsværker er
nedlagte, og de gl. Volde og Grave er
forvandlede til Promenader. H. er Sæde for Westfalens
Oberlandsgericht, har Jernværker,
Kabelfabrikker, Maskinfabrikker og Fabrikation af
Kemikalier, Læder, Handsker m. m. Den var opr.
Hovedstad i Grevskabet Mark, men kom 1666
under Brandenburg.
G. Ht.
Bad H., Badested ved Byen H., har en varm
ren Kogsaltkilde (33°), hvis Vand, fortyndet
med hedt Vand, benyttes til Bade, Inhalation,
særlig ved Rheumatisme, Gigt, Skrofulose,
Blegsot og Slimhindekatarrer. Kurtid: Midten af
Maj til Slutn. af Septbr. Badegæsternes Antal
12—1300 aarlig.
E. F.
Hammada, Betegnelse for terrasseformige
Ørkenplateauer i Sahara. Jordlagene er
vandret aflejrede, og man kan rejse hele Dagsrejser
paa den flade, vegetationsløse Klippeflade,
indtil man naar en lodret Skrænt, der fører op ell.
ned til den næste Afsats, en gold Stenslette som
den forrige. Foran hver Afsats findes i Reglen
fl. isolerede Taffelbjerge af samme Højde som
det bagved liggende Plateau, de saakaldte
»Vidner«, idet de vidner om, at Plateauet forhen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
