- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
723

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halvaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Endelig hører herhen Uldmakien (Avahis
laniger
Gml.), et lille Natdyr med rundt
Hoved, helt skjulte Øren og lang Hale. Haarene
er uldede, oventil rødgule, underneden
musegraa. Bevæger sig i Modsætning til sine
Slægtninge meget langsomt, gerne alene ell. parvis.

B) Ægte Makier (Lemurinæ) hører ogsaa
hjemme paa Madagaskar, nogle dog paa
Comorerne; det er langhalede Former med omtrent
lige lange For- og Baglemmer; 6 fremad
rettede Tænder fortil i Underkæben. Baghaanden
uden Bindehud mellem Tæernes Grund. I eet
og alt de typiske H. Herhen hører Slægten
Lemur Geoffr., Dyr af Kattestørrelse med
ræveagtigt Hoved og spidse Øren, blød, tyk Pels;
lang, noget busket Hale. De gaar næsten altid
paa alle fire, færdes mest henimod Aften i
Træerne i Smaaflokke under megen Støj og
Skrigen. De tager foruden Planteføde ogsaa
Insekter, Æg og Fugleunger. Naar de sover,
snor de Halen op om Kroppen for Varmens
Skyld. Ungerne, 1 ell. 2, er ved Fødslen
næsten nøgne og føres med, hængende i Haarene
under Moderens Bug; senere tager de Plads
paa Ryggen, indtil de kan klare sig selv. De
trives godt i Fangenskab og ses alm. i zool.
Haver. Mest kendt er Rævemakien
(Lemur catta L., Fig. 3), oftest graa med sort- og
hvidringet Hale. Endvidere Varien (Lemur
macaco
L.), hvis Han er helt sort, Hunnen
rustrød med hvidlige Kinder, Fødder og Hale,
og Halvmakien (Lepilémur Geoffr.).

C) Calago-Gruppen (Galaginæ), Natdyr,
dels fra Madagaskar, dels fra Afrika. Tænder
som hos foregaaende, fra hvem de adskiller sig
ved at have en forlænget Fodrod, idet
Hælbenet (calcaneus) og Centralbenet danner et
Par lange, cylindriske Knogler. Herhen hører
Kattemakierne (Chirogaleus Geoffr.) med
lang Hale og ret store nøgne Ører, og
Dværgmakierne (Microcebus Geoffr.) fra
Madagaskar. Af disse sidste er de mindste ikke
større end en Rotte; andre,
Syvsovermakierne, har deres Navn, fordi de ligger i
Dvale i Tørtiden og ogsaa ellers i Levemaade
opfører sig som Syvsoverne (Myoxus Schr.). I
Dvaletiden ligger de sammenrullede i hule
Træer; før denne aflejrer de Fedt i Puder ved
Haleroden ligesom Fedthalefaaret fra Kap. I
Mellem- og Sydafrika lever Øremakierne
(Galago) af Egernstørrelse med vældige nøgne
Øren, som de kan rulle ind. Bagbenene er
lange, og i Træerne hopper de behændig; paa
Jorden springer de af Sted paa Bagbenene
ligesom Kænguruer; den største Art er G.
crassicaudatus
fra Mosambique.

D) Lori-Gruppen (Lorisinæ) findes slet
ikke paa Madagaskar. Tænder som hos
foregaaende. Hovedet er rundt med store Øjne,
Ørene korte. Fodroden er ikke forlænget, For- og
Bagben omtr. lige lange, Pegefingeren mindre
end de andre, ofte ganske uudviklet. Ingen
ell. meget kort Hale. Klatrende Natdyr med
meget langsomme Bevægelser, men sikre og
lydløse, saa at de kan liste sig hen og tage
sovende Fugle med Haanden. Planteføde tager
de ogsaa gerne. I anatomisk Henseende
frembyder de en mærkelig Analogi med
Dovendyrene, der jo ogsaa er langsomme Klatrere,
idet de store Arteriestammer til Lemmerne er
opløste i talrige, parallelle Grene (Retia
mirabilia
). — I Asien bor de ægte Lorier. Herhen
hører Dovenaben ell. Plump-Lorien
(Nycticebus tardigradus L.) fra Bagindien og
de nærmeste store Sunda-Øer. Den lever enlig
i Bjergskovene, er kort og plump, en ren
Modsætning til Slank-Lorien (Loris gracilis, Fig.
4) med spids Næse, lang tynd Krop og næsten
uhyggelig spinkle Lemmer; af Størrelse som
et Egern; Pelsen gulbrun; lever i Sydindiens
og Ceylons Skovegne, hvor den jages, da dens
store fremstaaende Øjne anses for et Middel
mod mange Øjensygdomme af de Indfødte,
sælges derfor ogsaa i Basarerne i Madras. Begge
Lorier ruller sig om Dagen sammen i en Kugle
og sover, den slanke siddende paa en Gren,
den plumpe i hule Træer. — I Vestafrika, i
Sierra Leone og Gaboon, lever Potto’en
(Perodictieus potto v. d. Hoev.), maaske den

Fig. 3. Lemur catta.
Fig. 3. Lemur catta.


Fig. 4. Slank-Lorier. Dyret til højre sovende.
Fig. 4. Slank-Lorier. Dyret til højre sovende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0745.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free