Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hals, Karl Marius Anton Johan - Halsa - Halsaag - Halsaarefistel - Halsbaandsprocessen - Halsbarm - Halsbetændelse - Halsbind - Halsbrynde - Halsbrynje - Halsbugfinnet - Halsbury, Hardinge Stanley Giffard, Lord - Halsbyld. - halse (Jagtsprog) - halse om eller rundt - Halse og Harkmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nybygninger fl. Gange er udvidet. 1880 opførtes
saaledes en egen Bygning, »H.’s Koncert- og
Forelæsningssal« med Plads for 600 Tilhørere (her
er 1919 indrettet til Kabaret). 1863 begyndte
Forfærdigelsen af opretstaaende krydsstrengede
Pianoer, 1875 byggedes det første
krydsstrengede Flygel, 1878 fik Firmaet Patent paa en
Flygel-Repetermekanik, og 1886 udvidedes til
Fabrikation af Orgelharmonier.
Efter Broderens Død 1871 ledede Karl H.
Forretningen alene til 1883, da indtraadte hans
Sønner Thor H. (f. 3. Novbr 1852) og
Sigurd H. (f. 31. Juli 1859), hvilken sidste 1881
havde grundlagt en Musikhandel, som 1887
blev tilknyttet den store Fællesforretning. 1887
indkøbtes »Håkonsens Musikhandel«, som
Firmaet med betydelig udvidet Virksomhed drev
til 1. Jan. 1909, da denne Gren af Forretningen
udskiltes og sluttedes sammen med en norsk
Afdeling af Wilhelm Hansen’s Musikforlag i
Kbhvn. Samtidig overtog de begge i Forening
»Warmuths Musikhandel«, og den saaledes
samlede Forretning fortsattes derpaa under
Firma »Norsk Musikforlag«.
For den norske Industri var Karl H. en af
Landets virksomste ledende Mænd; var
1877—97 Form. i »Den norske Haandværks- og
Industriforening« og 1888 Norges Kommissær ved
den nordiske Udstilling i Kbhvn. Hans
fremragende og fortjenstfulde Arbejde for at hæve
norsk Haandværk bragte Regeringen til at
benytte ham i de kgl. Toldkommissioner af 1879
og 1887 og Medborgerne til at vælge ham til
en af Kria’s Stortingsmænd 1889—91. Bl. hans
mange Hverv kan nævnes, at han var Medlem
af Bystyret, Formand i »Den norske
Haandværks- og Industriforening« og i
»Kunstforeningen«.
1899 overgik »Brødrene H.« til et
Aktieselskab med ovenn. Thor H. og Sigurd H.
som Direktører. Førstnævnte opfandt 1914 en
ny Konstruktion for Sangbund af Pianoer og
Flygler, der gør den fuldstændig
modstandsdygtig i det haarde norske Klima; patenteret
i Norge og Tyskland. Som Prokurister er
optaget Karl H. Olsen (f. 1884) og Karl H.
(f. 1887). 1919 udsendte Firmaet sit Piano Nr
24000.
S. H. F.-G.
Halsa, Herred, Nordmøre Fogderi, Møre
Fylke. (1910) 1361 Indb., er et lidet, 19 km
langt og 18 km bredt Herred noget Ø. f.
Kristianssund, paa Østsiden af H. Fjord. Det
ligger omkr. den 8 km lange og c. 5 km brede
Skaalvigfjord, der N. fra skærer sig ind i
Herredet. Herredet er opfyldt af afrundede lave
Fjelde, som ved Dale og Eid er delt i fl.
Partier. Grænsefjeldet Blaafjeld hæver sig dog op
til 734 m. Vande findes der fl. af, de er dog
alle smaa og ligesom de derfra rindende
Bække uden Bet. Jordbunden er meget god, hvorfor
Agerbrug er en Hovednæring, god Furuskov
findes endnu paa fl. St. i det Indre af
Skaalvig-fjorden, Løvskov fornemmelig i Bettendalen, og
god Brændtørv i de mange Myre som
Glaamsmyren og Rødmyren. I de store
Saltvandsfiskerier deltager en stor Del af Befolkningen, af
Hjemmefiskeriet har især Laks- og
Søørredfiskeriet Bet. Af industrielle Anlæg mærkes fl.
Savbrug, et Tøndeværksted, et Mejeri.
Rodelagt Vej fører over H.-Eidet og videre langs
Vestsiden af Skaalvigfjorden samt paa dennes
Østside fra Gaarden Vaagland over til
Valsøfjorden i Ø. og til Betten-Settemdalen og
videre gennem denne mod S. Ved et paa
Surendalen gaaende Lokalskib staar H. i søværts
Forbindelse med Kristianssund. Antagen
Formue (1910) 932300 Kr, Indtægt 174555 og
(1917) respektive 1417800 og 222971 Kr. H.
Sparebank oprettet 1910. Herredets Areal er 136
km2, hvoraf 2,5 km2 Indsøer, 9,6 km2 Ager og
Eng, 40 km2 Skov, Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr.
(J. F. W. H.). M. H.
Halsaag, se Aag.
Halsaarefistel, se Aarefistel.
Halsbaandsprocessen, se Lamothe.
Halsbarm (Søv.), det forreste og nederste
Hjørne af et Undersejl, Stagsejl ell. Gaffelsejl.
I de førstnævnte har H. en Hjerteheks, i
hvilken Halstaljens øverste Blok hugges.
H. E.
Halsbetændelse, se Angina.
Halsbind, se Halsklædning.
Halsbrynde, Halsbrænden (norsk
Haubit) (Pyrosis), en brændende
Fornemmelse langs Spiserøret, der antages at skyldes
Indvirkningen af forsk. Luftarter (Kulsyre,
Kulbrinter) fra Ventriklen. H. optræder især
efter rigelig Nydelse af fede Fødemidler og er
et alm. Symptom ved Dyspepsi.
H. I. B.
Halsbrynje, se Rustning.
Halsbugfinnet (Písces jugulares) kaldes de
Fisk, hos hvilke Bugfinnerne sidder foran
Brystfinnerne.
Ad. J.
Halsbury [’hå’£zbəri], Hardinge Stanley
Giffard, Lord, eng. Jurist, f. 3. Septbr 1825,
studerede ved Oxford Univ. og blev 1850
Sagfører under Navnet Giffard. Han vandt stort
Ry i kriminelle Sager og var en af Sagførerne
i Tichborne-Sagen (1872). Novbr 1875 blev han
Solicitor general i det konservative Ministerium
indtil Apr. 1880; valgtes 1877 til Underhuset og
sad her, indtil han Juni 1885 ophøjedes til Peer
som Baron H. og blev Lordkansler indtil Febr
1886; var paa ny Lordkansler Aug. 1886—Aug.
1892 og endelig for 3. Gang Juni 1895—Decbr
1905. 1898 forfremmedes han til Jarl H.
E. E.
Halsbyld. Ved H. forstaas som oftest en
peritonsillær Absces, d. v. s. en Betændelse i
Bindevævet omkr. Mandelen, som giver
Anledning til Dannelsen af en Ansamling af Materie.
Undertiden kan Bylden ogsaa dannes i selve
Mandelen. En sjældnere Form af H. er den
retrofaryngeale Absces, som opstaar ved en
Betændelse i Bindevævet i Bagvæggen af
Svælget.
J. M.
halse. I Jagtsproget forstaas herved
Jagthundenes Gøen, navnlig Støvernes, naar de
jager paa Foden af Vildt.
S. F.
halse om eller rundt (Søv.), at
kovende.
Halse og Harkmark, Herred, Mandal
Fogderi, Vest-Agder Fylke, (1910) 3340 Indb.,
er en c. 28 km lang, men kun c. 6 km
bred Strækning af Kysten paa begge Sider af
Mandalselvens Udløb i Skagerrak. Foruden af et
meget udtunget Fastland bestaar Herredet af
en Mængde større og mindre Øer, hvilke i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
