Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halifax (By i Nordengland) - Halifax, Charles Montague, Jarl af - Halifax, Charles Wood, Viscount - Halifax, George Savile Markis - Halifax Currency - Halikarnassos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fører en paa 6 Buer hvilende mægtig Viadukt.
Bl. Bygningerne kan fremhæves en gotisk
Kirke fra 15. Aarh., et nyt Raadhus i ital. Stil
samt en stor Torvehal. H. er en udpræget
Fabriksby, den ældste i Shiret og næst Leeds og
Bradford Hovedsædet for Nordenglands
Uldindustri; desuden har den betydelig Fabrikation
af Bomuld, Silkeplys og Tæpper. I Nærheden
findes betydelige Stenkuls- og Stenbrud, og 5
km NØ. derfor Hipperholme med mange
Landsteder og Villaer, der tilhører de rige Købmænd
fra Halifax. H.’s Velstand begyndte i 15. Aarh.,
da Klædevæveriet indførtes. Til det engelske
Parlament sender H. to Medlemmer.
G. Ht.
Halifax [’hä£ifäks], Charles Montague,
Jarl af, eng. Statsmand, f. 16. Apr. 1661, d. 19.
Maj 1715, var 1688 med at underskrive
Opfordringen til Vilhelm af Oranien (Vilhelm III) og
valgtes 1689 til Underhuset, hvor han viste sig
som en udmærket Taler og ivrig Whig. Allerede
1690 var han en af Husets Ledere, blev 1692
Skatkammerlord, 1694 Skatkammerkansler og
var tillige Førsteminister Maj 1697—Novbr 1699.
Han viste stor Dygtighed i Finansstyrelsen,
ordnede 1692 det første Statslaan og indførte
1697 Brug af Skatkammerbeviser, samt
grundlagde 1694 Englands Bank og 1698 det ny
ostindiske Kompagni. Som Privatmand var han
meget ødsel og beskyttede gavmild Digtere og
Videnskabsmænd (skrev ogsaa selv Digte, bl. a.
en Parodi mod Dryden), men beskyldtes for
Bestikkelighed og Havesyge, især da han
tillagde sig selv et højt lønnet livsvarigt Embede
som auditor (Revisor) under Skatkammeret.
1700 blev han ophøjet til Peer som Baron H.,
anklagedes 1701 for Deltagelse i Planen om det
sp. Riges Deling, men frifandtes 1703 af
Overhuset. 1705 optoges han igen i Regeringen og
var meget virksom for Unionen mellem
England og Skotland (1707) og for Sikringen af
den protestantiske (hanneveranske) Arvefølge.
1714 efter Kong Georg I’s Tronbestigelse blev
han igen første Skatkammerlord og ophøjet til
Jarl.
E. E.
Halifax [’hä£ifäks], Charles Wood,
Viscount, eng. Statsmand, f. 20. Decbr 1800, d. 8.
Maj 1885, var 1826—66 uafbrudt Medlem af
Underhuset, siden 1832 stadig genvalgt i Staden
H., og indtog en fremragende Stilling her
under Navnet Ch. Wood. 1829 ægtede han en
Datter af Førsteministeren Jarl Grey og var
1832—74 knyttet til alle liberale Ministerier,
først som Skatkammersekretær indtil 1834 og
Admiralitetssekretær 1835—39; han var
1846—51 Skatkammerkansler, 1852—55 Præsident for
det indiske Raad, 1855—58 første
Admiralitetslord og 1859—66 Statssekretær for Indien. 1866
ophøjedes han til Peer som Viscount H. og var
1870—74 Lord Seglbevarer. Han var ingen
betydelig Statsmand, men en dygtig
Forretningsmand.
E. E.
Halifax [’hä£ifäks], George Savile,
Markis, eng. Statsmand, f. 11. Novbr 1633, d. 5.
Apr. 1695. Han blev 1644 ved Faderens Død
(han kæmpede for Karl I’s Sag) Baronet, Sir G.
Savile, og indtraadte 1660 i Underhuset.
Allerede 1667 ophøjedes han til Peer som Viscount
H. (1679 Jarl og 1682 Markis) og blev 1672—75
Medlem af Geheimeraadet samt paa ny
1679—85, ja fik endog Sæde i Kongens snævrere Raad.
Oktbr 1682 blev han Lord Seglbevarer indtil
Karl II’s Død Febr 1685 og derefter Præsident
for Geheimeraadet indtil Oktbr s. A. Han var
maaske sin Tids klogeste og mest overlegne
Statsmand, paa een Gang Hævder af Kronens
Ret og Folkets Frihed, en skarp Spotter af alle
Overdrivelser, baade politiske og kirkelige, og
Modstander saavel af Enevælden som af
Demokratiet. Han blev saaledes Fører for
Mellempartiet mellem Torier og Whig’er de saakaldte
»Vaklere« (Trimmers). Han kæmpede 1676 mod
Testakten og krævede religiøs Tolerance, og
det skyldtes hans Iver og Veltalenhed, at
Overhuset Novbr 1680 forkastede Loven om Jakob
II’s Udelukkelse fra Tronfølgen, skønt han selv
var en udpræget Modstander af Pavedømmet
og af Forbundet med Frankrig. Han søgte
senere forgæves at udvirke Skaansel for de
fængslede Frihedsmænd (Lorderne Stafford og
Russell) og at standse Reaktionen; opfordrede 1686
i »Et Brev til en Dissenter« indtrængende
Dissenterne til at understøtte Højkirken mod den
fælles Fjende Katolicismen og tog 1688
aabenlyst Parti for de fængslede Biskopper. Han var
vel vidende om, men vilde ikke selv deltage i
Opfordringen til Prins Vilhelm af Oranien,
fordi han meget ugerne vilde have en
Revolution, og da Prinsen alligevel 1688 gjorde
Landgang, stræbte han ærlig at mægle mellem ham
og Kongen. Men da han saa, at denne ikke
agtede at gøre alvorlige Indrømmelser og kun
vilde trække Tiden ud for at søge Hjælp i
Frankrig, stillede han sig afgjort paa Prinsens
Side. Han var Overhusets Formand under
Forhandlingerne om Declaration of Rights og om
Kongevalget, og den Fremgangsmaade, som
Parlamentet da fulgte, bærer i høj Grad Præget
af hans Ledelse. Marts 1689 blev han igen Lord
Seglbevarer og var den egl. Førsteminister, men
trak sig Febr 1690 tilbage fra Regeringen p.
Gr. a. Whig’ernes fortsatte Angreb. Hans
politiske Smaaskrifter udkom samlede 1700,
deriblandt den ypperlige Afh. The Character of a
Trimmer, hvori udvikles, at det gode altid
ligger mellem to Yderligheder. Et andet Skrift,
Advice to a Daughter (1688), udkom endnu
1765 i 15. Opl.
E. E.
Halifax Currency [’hä£ifäks-’karənsi],
kanadisk Kurantvaluta: 1 Livre (Pund, kun
Regningsenhed) = 20 Shilling = 240 Pence
regnedes tidligere = 4 sp. Pjastre ell. 4 ældre
amerikanske Sølvdollars, nu = 4 Dollars kanadisk
Valuta, hvori 4 Dollars 80 Cents = 1 Pund
britisk Sterling; 1 Livre H. C. altsaa = 15 Kr
13,3 Ø.
(N. J. B). Th. O.
Halikarnassos, en af de doriske Stæder paa
Kysten af Karien i det sydvestlige Lilleasien;
over dens Ruiner ligger nu den tyrk. By
Budrum. Et Sagn, der allerede nævnes hos
Herodot, lod H. være anlagt fra Troizen i Argolis.
Opr. hørte Byen til det doriske Forbund af
6 Stæder (se Doris), der i Fællig dyrkede
Apollon i et Tempel paa Forbjerget Triopion
ved Knidos; men c. 500 f. Kr. blev H.
udelukket fra Forbundet. Sandsynligvis havde
Byen allerede i 6. Aarh. f. Kr. en enevældig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
