Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hainau - Hainaut - Hainburg - Haindorf - Haine - Hainichen - Hainit - Haiphong - Haircords - Haissin - Haïti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fægtning mellem Preusserne og
Franskmændene.
G. Ht.
Hainaut [æ’no] (flamsk Hennegau, lat.
Harmonia), Prov. i Kongeriget Belgien,
grænser mod N. til Vest- og Østflandern, mod NØ.
til Brabant, mod Ø. til Namur, mod SV. til
Frankrig og er 3722 km2 med (1912) 1247042 for
største Delen vallonske Indb. H., der er
opkaldt efter Floden Haine, en Biflod til Schelde,
hører til de frugtbareste og rigeste Prov. i
Belgien. Overfladen er i det hele temmelig jævn;
mod S. og V. findes dog Udløbere fra
Ardennerne, der danner Vandskellet mellem Maas
og Schelde og ved Anderlues naar en Højde af
198 m. Længst mod SØ. ved Oises Kilder
(Seines Flodsystem) hæver Terrainet sig i
Landskabet Fagne til 342 m. H. gennemstrømmes
i sin vestlige Del af Floden Schelde, mod Ø. af
Sambre. Agerbruget staar højt; der dyrkes især
Hvede, Havre, Rug og Foderroer. Lige saa stor
Bet. har Bjergværksdriften, der særlig leverer
Stenkul, som man finder i flg. 3 Distrikter: i
Borinage mellem Mons og den fr. Grænse, ved
Mons og ved Charleroi. Her ligger de
Stenkulslejer, der fra Frankrig strækker sig
gennem Belgien til Liège. Desuden brydes Jern
(ved Schelde, Trouille og Maas), Marmor (ved
Charleroi) og Bygningssten. Charleroi er et
Hovedsæde for Jern- og Glasfabrikationen;
Tournai, i den vestlige Del af Provinsen, har
en storartet Tekstilindustri. Jernbanenettet er
overordentlig tæt. H. deles i 6
Arrondissementer. Hovedstaden er Mons.
Navnet H. nævnes første Gang i 7. Aarh. og
tilhørte opr. et fr. Landskab, men overførtes i
9. Aarh. paa et Grevskab, som dannedes her
under de stadige Kampe med Normannerne.
Ved Giftermaal tilfaldt H. Grev Balduin VI af
Flandern, Stamfader til en Række af Grever,
af hvilke Balduin VI af H. (IX af Flandern)
1204 af Korsfarerne blev gjort til Kejser i
Konstantinopel. Han efterfulgtes i H. af sine
Døtre Johanna og senere af Margareta, efter
hvis Død 1279 H. tilfaldt hendes Sønnesøn
Johan af Avesnes, der 1299 ogsaa blev Greve af
Holland og Zeeland, og som 1304 efterfulgtes af
sin Søn Vilhelm I, hvis Datter ved sin
Formæling med Kejser Ludvig IV 1345 bragte H.,
Holland og Zeeland til Huset Bayern. Deres
Barnebarnsbarn Jacobæa af Bayern overlod sin
Arv 1433 til Filip den Gode af Burgund, og
saaledes kom H. med den burgundiske Arv
1477 til Huset Habsburg, under hvilket det
forblev indtil den fr. Revolution (1556—1713 under
den sp., derefter under den østerr. Linie). Ved
Freden i Nijmwegen 1678 kom den til det nuv.
franske Dept Nord hørende sydlige Del af H.
med Hovedstaden Valenciennes under Frankrig;
af det øvrige H. dannedes 1815 tillige med det
flanderske Landskab Tournaisis, det namurske
Distrikt Charleroi og nogle Dele af Brabant og
Liège den nuv. belg. Prov. H. (Litt.:
Duvier, Recherches sur le H. ancien [Bryssel
1866]).
G. Ht.
Hainburg [’ha^inburk] ell. Haimburg, By
i østerr. Prov. Nedreøsterrig, 41 km ØSØ. f.
Wien ved den sydlige Bred af Donau, 4 km fra
den ung. Grænse og ved Jernbanelinien
Bruck—H., med c. 6000 Indb. H. har gl. Mure og
Taarne, et gl. Raadhus med et romersk Alter og
en romersk Vandledning. Der findes en stor
Tobaksfabrik og et Savværk. Paa Hain- eller
Schlossberg ligger en Borgruin, der anses for
Rester af den i Niebelungenlied nævnte
Heimburc, Hunnerlandets Grænsefæstning. Denne
blev 1042 af Kejser Henrik III frataget
Ungarerne. I Oldtiden fandtes paa Byens nuv.
Plads den gl. Kelterby Carnuntum. 1477 blev
H. belejret af Ungarerne, 1482 erobret af
Matthias Corvinus og Juli 1683 ødelagt af
Tyrkerne.
G. Ht.
Haindorf [’ha^indårf], By i det nordlige
Böhmen, Distriktet Friedland, med
Tekstilindustri og c. 3000 Indb. I Nærheden ligger
Kurstedet Liebwerda.
G. Ht.
Haine [æn], Flod i den belg. Prov. Hainaut,
udspringer 13 km V. f. Charleroi, løber først i
vestlig Retning forbi Mons, hvor den optager
Trouille, og udmunder efter et 70 km langt Løb
ved Condé i Scheldes højre Bred. Dens nedre
Løb er kanaliseret.
G. Ht.
Hainichen [’ha^ineKən], By i Kongeriget
Sachsen, Kreishauptmannschaft Leipzig ved
Kleine Striegis og Jernbanelinien
Chemnitz—Rosswein, har betydelig Flonelfabrikation. (1910)
7863 Indb. I H. er Digteren Gellert født.
G. Ht.
Hainit, et zirkon- og titanholdigt Mineral af
ikke nærmere bestemt Sammensætning, der
findes som smaa, gule Krystaller i Hulrum i
Fonolit ved Hohe Hain i Böhmen.
O. B. B.
Haiphong, Havneby i Bagindien, fr. Koloni
Tonkin, ligger ved Mundingen af Floden Songka
og har 27000 Indb. Betydelig Handel.
M. V.
Haircords [’hæ.əkåədz], fine, hvide
Bomuldstøjer med farvede, fremspringende Striber,
dannede ved Anvendelsen af enkelte tykkere,
farvede Kædetraade.
K. M.
Haissin, se Gaissin.
Haïti [a’iti, fr. -’ti], Hayti, San
Domingo, Ø i Vestindien, indtager med Øerne
Tortuga, Gonave, Grande Cayenite,
La Vache, Beata, Saona o. fl. mindre
et Areal af 77253 km2, hvoraf 28676 falder paa
Republikken H. og 48577 paa den
dominikanske Republik. Af sin Opdager, Columbus, fik
Øen Navnet Española (Hispaniola), senere
benævntes den i Reglen efter Hovedstaden, San
Domingo; i 19. Aarh. blev det gl. indianske
Navn, H., optaget som Benævnelse paa den
vestlige Republik, og det har siden mere og
mere vundet Hævd som Betegnelse ogsaa for
hele Øen. H. adskilles fra Puerto Rico ved
Mona Passage og fra Cuba ved
Windward Canal (Paso de los vientos). Mod N.
og S. synker Havbunden hurtig ned til Dybder
paa over 3000 m, medens de Havarme, der
adskiller H. fra Puerto Rico, Cuba og Jamaica,
har en Dybde af mindre end 2000 m. Kysten
er rig paa Havbugter og Halvøer; navnlig
bemærkes paa Vestsiden den store
Port-au-Prince- ell. Gonave-Bugt, der indesluttes
af tvende Halvøer, en mindre nordlig, der
peger mod Cuba, og en større sydlig, der peger
mod Jamaica. Koralrevene er for største Delen
indskrænkede til Bugternes Indre, hvorfor
Kysterne er lettere tilgængelige, end Tilfældet er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
