Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haidarabad - Haidarabad - Haider, Karl - Haider-Ali - Haidinger, Wilhelm Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
talrige Floder mod Ø for at forene sig med
en af de to Hovedfloder Godavari og Kistna.
Alle Floderne viser stor Forskel i Vandstand
mellem Regntiden og Tørtiden; kun enkelte
har Bet. for Samfærdselen, men desto større
er deres Værdi for Markernes Overrisling.
Foruden Floderne bruges til kunstig Vanding
ogsaa, navnlig mod Ø., kunstige Reservoirer, hvori
Vandet opsamles i Regntiden for senere at
ledes ud over Markerne. Klimaet er tørt og
relativt sundt. Middeltemperaturerne er for
Sommeren 29—31°, for Vinteren 22—25°.
Regntiden varer 3 Maaneder, og det aarlige
Nedslag naar intet Sted 100 cm, mod V. ikke
engang 50 cm. Som Følge af Tørtidens Længde
er Skovene indskrænkede til Bjergene; i de
lavere liggende Egne findes Savanner og Krat.
Landet er dog gennemgaaende frugtbart, og
især, hvor kunstig Vanding anvendes, giver det
rigelig Afgrøde. Indbyggerantallet er (1910)
13374676. Mod V. bor de indoeuropæiske
Mahratter, mod Ø. Teluguer og mod SV.
Kanaresere, begge hørende til den
dravidiske Sprogæt; mod N. findes faa Tusinde
Gonder. Af Religion var 1910: 11626146
Hinduer, 1380990 Muhammedanere, 54296 Kristne,
285722 Aandedyrkere. Muhammedanerne er de
herskende, hvortil Fyrsten hører; paa 6000
Arabere nær taler de Hindustani, i en egen
Dialekt, der kaldes Dekani; de findes især i og
omkr. Hovedstaden. I Floddalene dyrkes Ris,
ellers mest Hvede, Hirse og Bomuld, meget
Land ligger endnu uopdyrket hen. Kvægavlen
er ringe; dog er Hesteavlen af Bet. Industrien
er ubetydelig, men Handelen er vigtig og lettes
ved fl. Jernveje. Den indfødte Fyrste, der fører
Titel af Nizam-ul-Molk (Rigsforvalter), betaler
Tribut til det britisk-indiske Rige og maa paa
Forlangende stille nogle Regimenter til den
ind. Regerings Raadighed. En britisk Resident
varetager Kejserrigets Interesser, ligesom
Englænderne har Garnisoner liggende i fl. af
Landets Fæstninger, deriblandt Sikanderabad, en
af Indiens stærkeste Fæstninger. Nizamen har
højest Rang af alle ind. Fyrster og saluteres
med 21 Skud. Hovedstaden H. ligger ved
Floden Musi i den af Teluguer beboede Del af
Riget midt paa en vid med talrige Damme
oversaaet Slette. Den tæller (1911) 500623 Indb.
og er saaledes Forindiens fjerdestørste By. En
Ringmur med 5 Porte adskiller den indre By
fra Forstæderne. I den indre By findes
Fyrstens pragtfulde Palads. I en af Forstæderne
ligger den britiske Residens’ med Bastioner
befæstede Palads midt i en herlig Park.
Historie. Landet kom 1687 under
Stormogulerne. 1713 fik Statholderen Asaf Shah Titlen
Nizam-ul-Molk og udnævntes til Subadhar
(Statholder) i Dekan. Under Urolighederne i
Stormogulens Rige 1717—24 lykkedes det ham at gøre
sig uafhængig af Dehli. Efter hans Død opstod der
Tronstridigheder; Prætendenterne søgte Hjælp
hos England og Frankrig, og til sidst lykkedes
det Englænderne at sætte deres Kandidat paa
Tronen, til Løn for hvilket de fik afstaaet de
til Havet grænsende Provinser (northern
circars). Siden den Tid har Nizamen stadig staaet
i Gæld til England, der af og til har ladet sig
forsk. LandstrækrJnger afstaa som Afbetaling
paa Gælden ell. som Løn for andre Tjenester.
I Krigen mod Hyder Ali stod Nizamen paa
Englands Side og fik ved Freden betydelige
territoriale Udvidelser, som dog 1800 afstodes
til England (ceded districts). 1853 afstodes Berar
(assigned districts). 1857 under Oprøret
kæmpede Nizamens Tropper paa Englands Side,
hvorefter han belønnedes med nogle Distrikter,
som endnu hører til Riget.
M. V.
Haidarabad, By i Divisionen Sind, Prov.
Bombay, ligger 5,6 km fra Indus’ venstre Bred,
tæt oven for Deltaets Beg. og har (1910) 75952
Indb. Det er den næststørste By i Sind og
Hovedstad for Distriktet H. (23387 km2) med
(1910) 1037144 Indb., hvoraf Flertallet
Muhammedanere, 245941 Hinduer; den er en stærk
Fæstning og Sædet for Regeringen i Sind, har
talrige Moskeer og et Palads, der har været
beboet af den forhenværende Fyrste. H.
frembringer Vaaben, Bomulds- og Silketøjer. Dens
Havnestad ved Indus er Kotri.
M. V.
Haider, Karl, tysk Maler, f. 6. Febr 1846
i München, d. Oktbr 1912 i Schliersee, uddannet
paa Akademiet der under Ramberg,
videreuddannet i Italien, har foruden Genrestykker
malet Landskaber. Det er især disse storladent
opbyggede, for Detaillen omhyggelige (om
Thoma mindende) Billeder fra Oberbayern
(hvor H. slog sig ned), o. a. St., der, om end
sent, skaffede H. Ry bl. sine Landsmænd, I
Münchens ny Pinakotek ses »Bedstemoder og
Barnebarn« og »Aften«, i Dresdens Gal.
»Aftenlandskab«, i Wiens moderne Gal. »Über allen
Wipfeln ist Ruh« (1908) o. s. fr; H. blev Prof.
Paa den baltiske Udstilling i Malmø 1914 saas fl.
meget udpenslede Værker.
A. Hk.
Haider-Ali, se Hyder Ali.
Haidinger [’ha^ideŋər], Wilhelm Karl,
østerr. Mineralog, f. 5. Febr 1795 i Wien, d.
smst. 19. Marts 1871. H. var Elev af
Mineralogen Mohs; fra 1823 tilbragte han nogen Tid
i Edinburgh i Mineralogen Thomas Allan’s Hus.
og skrev her en med egne Tilføjelser forsynet
eng. Overs. af Mohs’ »Grundriss der
Mineralogie«. 1825 og 1826 foretog han med Allan’s
Søn en Rejse i Norge, Sverige, Danmark,
Tyskland, Italien og Frankrig; senere arbejdede han
nogle Aar paa sine Brødres Porcelænsfabrik i
Ellbogen. Efter Mohs’ Død blev han (1840)
Bestyrer af Mineralsamlingen i Wien. 1845
medvirkede han ved Grundlæggelsen af og blev
snart Formand for Foreningen af
»Naturvidenskabens Venner«, der havde en væsentlig
Andel i Oprettelsen af en Mængde
naturvidenskabelige Institutioner og Selskaber i Wien,
deriblandt den geol. Rigsanstalt, hvis Direktør H.
var fra dens Oprettelse 1849 til 1866. — H. var
en ualmindelig frugtbar mineralogisk Forf.; han
har leveret talrige Undersøgelser over
Pseudomorfoser, over Pleokroisme o. a. optiske
Forhold, over Meteorsten m. m.; af større Arbejder
kan nævnes hans »Handbuch der
bestimmenden Mineralogie« (1845) og det under hans
Ledelse udgivne »Geognostische Uebersichtskarte,
der österreichischen Monarchie« (1847).
(N. V. U.). O. B. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
