Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagerup - Hagerup, Edvard - Hagerup, Eiler - Hagerup, Eiler Henning - Hagerup, George Francis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fire Dage efter hans Død. Denne adelige Gren
uddøde allerede med hans Sønnesøn,
Kammerjunker Andreas Dedekam
Hagerup G. (1777—1832), som var Legationssekretær
i Sthlm, Madrid og Westfalen. Efter Indbydelse
af Christian Frederik begav han sig paa Vej
til Norge, men arresteredes i Göteborg, da
man havde faaet Nys om, at han medførte
kompromitterende Breve fra højtstaaende
Danske, en Affære, der foranledigede Statsminister
Frederik Moltke’s Afgang. En anden Søn af
Biskoppen, Vicepræses i det norske
Videnskabsselskab, Stiftsprovst i Trondhjem, Dr. theol.
Christian Frederik H. (1731—97),
stiftede »Det nyttige Selskab« i Bergen og ivrede
allerede 1788 for Oprettelsen af et norsk Univ.,
en tredie Søn, Deputeret i det
vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer, Medlem
af Direktionen for det kgl. Teater, Etatsraad
Eiler H. (1736—95), var Farfader til de to
Brødre, Sprogmanden Eiler Henning H.
(s. d.) og Hans H. (1823—83), der 1852
grundlagde en Boglade i Kbhvn, ført videre og
udvidet af Sønnen Hans Eiler
Hensemann H. (f. 1854).
En anden Slægt H. nedstammer fra
Handelsmand i Kristianssund Eiler
Bertelsen Kongel’s (1665—1750) Søn, Dr. theol.
Eiler Eilersen H. (1718—89), der som
Fætter til ovenn. Biskop E. H.’s Hustru antog
Navnet. Fra Embedet som Sognepræst i
Arendal kaldtes han 1773 til Biskop over Ribe Stift,
men forflyttedes Aaret efter til Bergens
Bispestol, idet han før sin Afrejse udnævntes til
Prof. theol. ved Kbhvn’s Universitet. I Bergen
stiftede han det filologiske Selskab. 1778 blev
han, der skildres som en human, lærd og
veltalende Gejstlig, endelig Biskop i Kristianssand.
Hans Skrift »Om de hellige Martyrers svare
Lidelser« (1761) blev en Folkebog, der endnu
læses af den norske Almue. Sønnen,
Politikeren Edvard H. (s. d.), var Fader til
Maltkontrolør i Bergen Herman Didrik H.
(1816—1900), der ægtede Skuespiller og
Teaterdirektør Werligh’s Enke, Adeline Louise,
f. Falck (1813—1907), en dygtig
Skuespillerinde, »Provinsens Fru Heiberg«, som efter sin
første Mands Død med Held havde ledet hans
Teaterselskab paa Rejser i Danmark og Norge.
I sit andet Ægteskab blev hun Moder til Nina
H. (f. 1845), Komponisten Edvard Grieg’s
Hustru. (Litt.: Sofus Elvius, »Familien H.
i Danmark og Norge« [Kbhvn 1902]; S. H.
Finne-Grønn, »Arendals Gejstlighed« [Kria
1897]).
P. B. G.
Hagerup, Edvard, norsk Embedsmand og
Politiker, f. i Kristianssand 9. Septbr 1781,
d. i Bergen 29. Marts 1853, blev Student 1797,
cand. jur. 1802, Assessor i Bergens Overret
1810, 1822 Amtmand i nordre, 1831 i søndre
Bergenhus Amt og 1834—52 Stiftamtmand i
Bergen. H. var 1. Repræsentant for Bergens
By allerede paa det overordentlige Storting
1814, paa hvilket han efter sine Vælgeres
bestemte Paalæg stemte mod Foreningen med
Sverige, senere 1824, 1827 og 1828, og valgtes
paa de to sidstnævnte til Præsident i
Lagtinget. 1836 afslog han at indtræde i Regeringen.
Af hans Breve og Dagbøger er Uddrag trykte
i Samlingen »Breve fra Danske og Norske«
(Kbhvn 1876).
(J. B. H.).
Hagerup, Eiler, norsk Biskop, f. 1685 paa
Kvernes Præstegaard paa Nordmøre, d. 15.
Apr. 1743 i Trondhjem, blev 1702 Student og
efter nogen Tids Lærervirksomhed 1709
Personelkapellan til Kvernes. Dybt grebet af den
fra Veø-Præsten Thomas von Westen udgaaede
Vækkelse blev han snart en af de mest
fremtrædende af de 7 nidkære Præster i Nordmøre
og Romsdalen, som man har givet Navnet
»Syvstjernen«. For at udrede disses Synsmaader
og Forslag til at hæve det kirkelige Liv og
skærpe Kirketugten drog han 1714 til Kbhvn,
hvor han tildrog sig Opmærksomhed ved sin
sjældne Veltalenhed. Han blev 1715 udnævnt
til Sognepræst i Kalundborg og virkede her til
1727, da han indtraadte i sin afdøde Vens,
Thomas v. Westen’s Stilling som teol. Lektor
i Trondhjem. Det flg. Aar blev han
Stiftsprovst, og ved Biskop Krog’s Død 1731 blev
han udnævnt til dennes Eftermand. Som
Biskop viste H. megen Herskesyge, ligesom han
heller ikke kan frikendes for Nepotisme. Bl. a.
kom han i en meget ubehagelig Strid med
Skolens fortjente Rektor, Mag. Benjamin Dass.
Pietismen, som han i sin Ungdom havde været
varmt hengiven, kom han i sine senere Aar langt
bort fra. »Hans Passionsprædikener«, siger
Biskop A. Chr. Bang. »hører til det
allerypperste, den norske Kirkes Mænd har frembragt
paa den homiletiske Litt.’s Omraade. Hans
Forsøg i religiøs Digtning var uden synderlig
poetisk Værd«. (Litt.: L. Daae,
»Trondhjems Stifts gejstlige Historie«, S. 151—64;
Festskriftet »Trondhjem i Fortid og Nutid«, S.
154 ff. [Horten 1897]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Hagerup, Eiler Henning, dansk
Sprogmand, f. paa Nysø 5. Septbr 1817, d. 13. Juni
1863. Han blev Student 1834, cand. theol. 1840,
Licentiat i Teologi paa en kirkehistorisk Afh.
1844; blev 1845 Kateket i Præstø og 1850, et
Par Maaneder efter Slaget ved Isted,
Sognepræst i Store og Lille Solt i det nordlige
Angel. Da H. blev Præst i dette for sin Tyskhed
udskregne Sogn, forbavsedes han ved at
opdage, at Befolkningens daglige Omgangssprog
var en rent dansk Dialekt. Han gav sig derfor
snart til at optegne de ejendommelige
Dialektformer, som han efterhaanden stødte paa, idet
han samtidig stræbte at bøde paa sine i
Begyndelsen meget mangelfulde nordiske
Sprogkundskaber. Resultatet af hans Studier foreligger
især i den lille Bog »Om det danske Sprog i
Angel« (1854, 2. Udg. ved K. J. Lyngby 1867),
et Værk, der endnu har Bet. som en af de
bedste danske Dialektskildringer og den
fyldigste Beskrivelse af det nu døende danske
Angelbomaal.
V. D.
Hagerup, George Francis, norsk
Retslærd og Statsmand, Søn af Statsraad H. S. H., f.
paa Horten 22. Jan. 1853 og blev Student 1870.
Efter i fl. Aar at have studeret Medicin
forlod han dette Fag og tog 1876 jur.
Embedseksamen, hvis løfterige Udfald straks
forskaffede ham et offentligt Rejsestipendium, som
han benyttede til under et Aars Ophold i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
