- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
613

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haartman, Lars Gabriel v. og Hedvig Eleonora v. - Haarudrykning - Haarvand - Haarvildt - Haarvoks - Haas, Johannes Hubertus Leonardus de - Haas, Jonas og Johan Jakob Georg og Johan Meno

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han som Ruslands Repræsentant med til at
ordne Handelsforholdene mellem Sverige og
Finland. Da H. 1840 traadte ind i Senatet som
Finanschef, aabnede der sig et stort Virkefelt
for hans sjældent rige Evner. Foruden
Finanserne havde han under sig Landbrug, Handel,
Industri og Trafikvæsen. Hans Navn er dog
især knyttet til Reformer i Mønt- og
Finanssystemet. Det første opnaaedes ved
»Møntrealisationen« af 1840—42, som bestod i, at
der til Finlands Statsbank blev anskaffet en
tilstrækkelig Sølvbeholdning til Indløsning af
de gældende russiske og svenske Sedler, som
nu fuldstændig forsvandt, det andet ved en
administrativ Ordning af Toldvæsenet 1841,
der gik ud paa, at den officielle høje Toldtakst
erstattedes af en hemmelig lavere, hvilket
tillige med et skærpet Toldopsyn bevirkede stærk
Nedgang i Smugleriet og en mangedoblet
Toldindtægt. Ligeledes indførte H. administrativt
en for Staten fordelagtig Ordning af
Grundskatten og Forhøjelse af Stempelskatten. De
forøgede Statsindtægter brugte H. især til at
fremme Industrien og anlægge ny Trafikveje.
Saimakanal (bygget 1845—56), som med Havet
forbinder det store østlige Net af Indsøer, er
hovedsagelig hans Værk.

H. var en Embedsmand i Tidens Aand,
Bureaukrat lige ud til Fingerspidserne. Han
manglede fuldstændig Forstaaelse for de
vaagnende demokratiske Strømninger, og
Finskhedsbestræbelserne mødte afgjort Modstand hos
ham, ligesom han betragtede Ønsket om
Indkaldelse af Landdagen for lutter Sværmeri. Hans
hovmodige og irritable Væsen skaffede ham
Øgenavnet »Hans Forskrækkelighed«, men hans
sjældne Dygtighed, parret med Omhu for
Regeringens Anseelse og Landets Fremgang,
gjorde, at man bøjede sig. Dog bukkede den stolte
Aristokrat endelig under for den ny Tid, idet
han 1856 fik sin Afsked uden Ansøgning —
efter 1849 at være blevet gjort til Friherre.

2) Hedvig Eleonora v. H. (1862—1902),
Grundlægger af Frelsens Hær i Finland. H.
blev paa en Studierejse til Schweiz og
Frankrig 1884 stærkt religiøst grebet og sluttede sig
1889 til Frelsens Hær i London. Hun vandt
mange Venner for sin Sag ved sit fine,
intelligente Væsen. 1900 blev hun gift med den
schweiziske Doktor Rudolf Franz von Tafel.
Eva M.

Haarudrykning, Epilation, bestaar i at
fjerne Haarene paa levende Væsener enten i
æstetisk ell. terapeutisk Hensigt. Det første
Hensyn gælder endnu hos Mennesket over for
enkelte Haar, der graaner eller vokser paa
Steder, hvor de vanpryder, men forhen hørte
det til Toilettet og anvendtes paa enkelte
haarbevoksede St. ell. paa større Dele af Legemet.
Primitive Folkeslag anvendte og anvender
endnu Tatovering, forud for hvilken
undertiden gaar en H., for at denne Dekoration kan
anbringes og være varig. Det maa antages, at
Danmarks Bronzealderfolk som saa mange i
den forhistoriske Tid tatoverede sig. Sylene,
som brugtes dertil, er fundne sammen med de
Niptænger, hvormed Haarene udrykkedes. Saa
længe Badstuerne i Middelalderen var
virksomme, udførtes Ragning og H. baade paa
Mænd og Kvinder paa de Steder af Legemet,
hvor Skønhedsbegrebet fordrede Haarvækst
fjernet. I den middelalderlige Kunst viser
nøgne Kvindeskikkelser sig i denne ideale Tilstand.
I et fr. Lensregnskab opføres saaledes en
Ragekniv, som Vasallerne aarlig havde at yde til
deres Herskab, Grevinde d’Auge. I 16. Aarh.
synes Kvinder at have aflagt H. undtagen for
Ansigtets Vedk. I 17. Aarh. pillede de endnu
Haarene af deres Øjenbryn, saa at kun en
smal, næsten usynlig Stribe blev tilbage. Men
Mændene fortsatte i alt Fald i de højere
Klasser. Da Hertugen af Orléans 1766 paa sin
Bryllupsdag modtog Brudgomsskjorten af Hertugen
af Valençay’s Hænder, viste han sig for de
talrige tilstedeværende som fuldstændig epileret,
og Soulavie, der beretter dette, tilføjer, at
Fyrster og høje Herrer i Reglen underkastede sig
Operationen. — I vore Dage er Barbering og
Epilering blevet genindført af Kvinder, og
Ragekniven er atter ophørt at være en udelukkende
mandlig Brugsting. Om den terapeutiske H., se
Haar. (Litt.: Alfred Franklin, La vie
privée d’autrefois (les soins de toilette)
[Paris
1887]).
Bernh. O.

Haarvand samt Haarbalsam, Haaressens,
Haarspiritus o. l. Midler til Vaskning af Haar
og Hovedbund er vandige ell. spirituøse
Opløsninger af højst forsk. Stoffer, parfumerede med
æteriske Olier. Mange af de i Handelen
værende og som Middel til Haarets Pleje højt
anbefalede H. er unyttige. Andre skal have
indeholdt stærkt virkende Stoffer, som spanske
Fluer, Veratrin, Crotonolie o. l., og derigennem
været skadelige. Nogle, af fornuftig
Sammensætning, indeholder Potaske, kulsur Ammoniak,
Sæbe e. l. (se Haar).
(A. B.). E. K.

Haarvildt. Hertil hører Kron-, Daa- og
Raadyr samt Harer. Benævnelsen bruges navnlig i
Modsætning til Pels- og Fuglevildt.
S. F.

Haarvoks, Ceratum ad capillos, en i
Stænger e. l. støbt, ofte farvet og parfumeret
Blanding af Voks og Olie.
K. M.

Haas [ha.s], Johannes Hubertus
Leonardus de
, hollandsk Dyrmaler, f. 23.
Marts 1832 i Hedel (Nordbrabant), d. 16. Aug.
1880 i Bryssel, Elev af P. F. van Os i Haarlem,
fra 1857 bosat i Bryssel, slog afgørende igennem
med sit 1861 udstillede, virkningsfulde og
gribende Arbejde »Efter Oversvømmelsen«. Hans
Dyrbilleder — til Tider med humoristisk Pointe,
som Akvarellen »Æselstrio« og »De tre
Kammerater« (Æsler) — har fundet Vej til
adskillige Mus., i Bryssel, Amsterdam, Hamburg,
Berlin (»Køer paa Græsgangen«).
A. Hk.

Haas [ha.s], 1) Jonas, Kobberstikker, f. i
Nürnberg 1720, d. i Kbhvn 10. Apr 1775,
opholdt sig en Del Aar i Hamburg og gik derefter
omtr. 1753 til Kbhvn, hvor han 1755 blev Univ.’s
Kobberstikker. Der haves en Mængde Blade af
ham, mest i lille Format, særlig Portrætter:
Christian VI, Poul Løvenørn, Rostgaard, 15
sjællandske Biskopper o. s. v.; de er flittigt
gjorte, men uden egl. Kunstværd. Han stak
ogsaa til Thurah’s Beskrivelse over Bornholm, til
Pontoppidan’ Danske Atlas, Vignetter til F. L.
Norden’s ægypt. Rejse o. m. a.

2) Johan Jakob Georg, dansk
Kobberstikker, ovenn.’s Søn, f. i Kbhvn Juli 1756, d.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free