Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - haarformet - Haarfrisure - Haarfældning - Haarhandel - Haarhygrometer - Haarik den Ældre - Haarik den Yngre - Haarkar - Haarkis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udkrystallisere paa denne Maade, saaledes
Mesolit (Haarzeolit), Millerit (Haarkis).
(N. V. U.). O. B. B.
Haarfrisure [-fri’sy.rə], se Haar- og
Skægmoder.
Haarfældning, se Fældning.
Haarhandel. Hvor kunstigt Haar er i Mode
og Materialet efterspørges, opblomstrer H. I
den rom. Oldtid var navnlig det lange
germanske, blonde Kvindehaar begært, ikke alene
for sin Længdes og Farves Skyld, men fordi
man den Gang som senere mente, at Haar fra
øldrikkende Lande var det bedste til at lave
Parykker af. I Frankrig kom saadanne i Brug
i 16. Aarh. navnlig hos fornemme Damer.
Marguerite af Valois, der var skaldet, holdt kun
blonde Lakajer, som hun lod Haaret vokse paa
og klippe til eget Brug. Da Ludvig XIII som
ung mistede sit Haar, anlagde han 1631 Paryk,
og en ny Mode var hermed født. Under de store
Parykkers Tid var der et uhyre Forbrug af
Haar i Frankrig, som straks blev
Hovedfabrikationslandet for kunstigt Haar. Købmænd blev
ved Lov befalede at bringe deres Varer til
Parykmagernes Lavshus. Lange Kvindehaar af
Levende og Døde hentedes fra alle Verdens Dele.
H. blomstrede i den Grad, at Colbert tænkte
paa Indførselsforbud for de mange Penges
Skyld, der formentlig gik ud af Landet, men
med Udførselslisterne i Haand beviste
Parykmagerne, at der kom mange fl. Penge ind ved
Salg af Parykker. Der var Grossister i H. i
Paris. De havde Klippere rejsende i
Normandiet, Flandern, Holland o. s. v. En enkelt
Bondeby kunde yde 5 kg Haar, der skulde holde
63 cm i Længden. Haaret fra sydligere Lande
duede ikke. Det normanniske var mest anset
og hed cheveux de pays. Prisen varierede for
1 kg fra 8 til 300 frc. for lyse og hvide Haar,
der var de sjældneste. I Beg. af 18. Aarh. drev
50 Købmænd H. i Paris. Haarnøden var ved
den Tid saa stor, at man maatte gribe til Gede-
og Hestehaar, Uld, Hør o. l. for at tilfredsstille
Parykkøberne. Senere prøvede man paa at
anvende Glastraade. Dansk Folkemus. ejer en
Paryk af dette Stof, forfærdiget i Kbhvn 1740.
Der gaves ogsaa Parykker af Metaltraad, saa
at »Messingparykken« ingenlunde er bare Løjer
og Paafund. Billige Parykker lavedes af
Lammeskind med Ulden paa. De omtales af
Bellman og bares hos os bl. a. af Landsbypræster.
Produktionsstederne skifter. I gl. Dage
kunde Frankrig forsyne sig selv, men i
Parykkernes Tid og senere under de høje Coiffurers
Mode i Marie Antoinette’s Dage hentede man
dem fra alle Lande. Der var den Gang 1200
coiffeurs i Paris. Endnu drives H. stærkt i
Frankrig, navnlig paa Markeder.
Bissekræmmere tilhandler sig Kvindernes voksende
Hovedhaar for Sjaler, Tørklæder o. a. Modesager og
klipper det af paa Stedet. I Tyskland drives H.
i Frankfurt a. M., Fulda, Heilbronn, Leipzig
o. s. v., og Købmændene henter Produktet fra
Böhmen, Mähren, Ungarn, Skandinavien og
Middelhavslandene, men Trafikken kommer
ikke op mod Frankrig’s. I lang Tid har Japan,
Kina, Cochinchina været store Leverandører.
Deres Varer er af grovere Art, og Haarene
magres og affarves ad kemisk Vej. Forbruget
har fremkaldt Surrogater, f. Eks. Silke, Bast,
Jute o. s. v. (se Haararbejde).
Bernh. O.
Haarhygrometer, se
Fugtighedsmaaler, S. 136.
Haarik den Ældre, dansk Konge (814—54),
Søn af den store Kong Gudfred, blev med sine
Brødre fordrevet fra Danmark, da deres
Frænde, Kong Sigfred, faldt i Kampen mod en
anden Gren af Kongeætten (812). Med Hjælp fra
Sverige vendte de tilbage og angreb Kongerne
Harald og Regnfred; een af dem faldt, men
ogsaa Harald mistede sin Broder, og han maatte
give dem Del i Riget (814). Under ny Strid
søgte Harald gentagne Gange Hjælp hos Kejser
Ludvig den Fromme og lod sig endog døbe.
Snart efter fordrev H. ham dog for sidste Gang
(827) og holdt hans saksiske Hjælpehær borte
fra Danevirke (828). Saaledes var H. i
Fjendskab med Frankervælden. Danske Vikinger
hærgede Frisland (834—36), og vel fralagde H.,
der nu var Enekonge, sig Lod og Del i denne
Færd, men Spændingen var lige stor, navnlig
da H. krævede Højhed over Friser og Obotriter.
Tilsidst blev Fjendskabet aabent: Vikinger
hærgede atter Frisland. Høvdingen Regner
(Lodbrok) fo’r mod Paris, og H. selv gik med sin
Flaade op ad Elben og afbrændte Hamburg
(845). Snart søgte han dog Fred med det
østfrankiske Rige; men da den danske Flaade
fremdeles voldgæstede de andre Frankerriger,
sluttede de 3 Frankerfyrster sig sammen imod
ham (847), og nu synes Vikingefærden at være
bleven indstillet. Ansgar kunde dernæst genoptage
sin længe afbrudte Mission i Danmark og vandt
H.’s Tillid. Vel blev H. ikke Kristen; men han
vilde gerne staa sig godt med de Kristnes Gud
og skænkede i Slesvig Grunden til den første
danske Kirke. H. var i sine sidste Aar
foruroliget af hjemvendende danske Kongeætlinger og
faldt omsider i Kampen mod sin Brodersøn
Gudorm, der imidlertid ogsaa selv blev dræbt
(854).
H. O.
Haarik den Yngre, dansk Konge, foreg.’s
Frænde og Efterfølger, var endnu umyndig, da
han kom paa Tronen (854), og lod sig af Jarlen
Hove paavirke imod den kristne Nybygd, saa
at Ansgar’s Kirke ved Slesvig blev lukket.
Senere overtalte hans Frænde, Jarlen Borkar,
ham dog til atter at lade den aabne, og nu viste
han Ansgar den største Velvilje, tillod ham at
anbringe en Klokke ved sin Kirke, skønt den
mentes at fordrive Landvætterne, og gav ham
Lov til ogsaa at bygge en Kirke ved Ribe.
Efter Ansgar’s Opfordring sendte H. endog
Paven Gaver og modtog til Svar et Brev med
indtrængende Formaning til at antage
Kristentroen (864), men saa vidt gik han dog ikke.
Ligesom den ældre H. blev H. angreben af
andre Kongeætlinger; 855 drev han Rørik og
Gudfred Haraldsøn tilbage, men 857 maatte han
overlade Rørik noget af Sønderjylland. Dog
synes han atter at have faaet hele Danmark
under sig. Endnu ung døde H. c. 870; i alt Fald
nævnes der 873 to andre danske Konger,
Sigfred og Halvdan.
H. O.
Haarkar, se Blodkar, S. 437, og Hjerte.
Haarkis, se Millerit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
