Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haaraffald - Haararbejde - Haarbalsam - Haarbard - Haarby - haard - Hård
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skrumpning og Atrofi, hvorved H. kan stige
til fuldstændig Skaldethed. Hvad H.’s
Bekæmpelse og Behandling angaar, da er en saadan
ved den førstnævnte Form unødvendig, for saa
vidt Tendensen her er spontan Helbredelse.
Hvor Aarsagen ligger i de forsk.
Haarsygdomme, maa Behandlingen i første Linie rettes mod
disse, og i øvrigt er man henvist til ved en
god Hygiejne, lette stimulerende Midler o. l. at
søge at hæve Haarenes Ernæring. Hvor
Sygdommen er vidt fremskreden, ell. hvor
Atrofien skyldes høj Alder, er Behandlingen saa
godt som magtesløs, særligt hos Mænd, og man
har da kun den Udvej, hvor det af kosmetiske
ell. andre Grunde anses for nødvendigt, at
dække Tabet med Paryk ell. andre kunstige
Surrogater for den naturlige Haarbeklædning.
E. P-n.
Haararbejde. Den kunstindustrielle Del af
H. udføres ofte i afdøde Personers Haar og
forarbejdes til Urkæder, Finger- og Ørenringe,
Medailloner o. s. v. Desuden klæbes det op til
Billeder, sys paa Silke som Broderi og
anvendtes i Skrædderi til usynlig Sammensyning
af Sømme paa Klæde, f. Eks. i de store
Slængkapper. En langt større Del gaar dog med til
personlig Forskønnelse, Parykker og postiches,
hvorunder Franskmændene regner alt, hvad
der bruges til Haarfyldens Supplering:
Fletninger, Piske, Chignons o. s. v. For denne
Fabrikation er Paris Hovedsædet. Her arbejder c.
2000 Haarkunstnere, der beskæftiger c. 5000
Arbejdere af begge Køn, foruden at de ved Siden
af denne Virksomhed giver sig af med at
frisere. Moden spiller en stor Rolle m. H. t.
Produktionen, som derfor svinger mellem 28—30
Mill. frc. om Aaret. I Frankrig forarbejdes
aarlig c. 180000 kg. Til tekn. Brug virkes Haardug
af Hestehaar i forsk. Tætheder og Styrker, de
stærkeste i sin Tid til Møbelbetræk, desuden
til Snore, Piske. Tøjr o. s. v., disse forhen
meget i Husflid. Til de sidste Anvendelser bruges
Heste- og Fæhaar, til de første ikke alene
Menneskehaar, men mange Surrogater (se
Haarhandel).
Bernh. O.
Haarbalsam, se Haarvand.
Haarbard (oldn. Hárbarðr), egl »den
graaskæggede«, i nord. Myt. Tilnavn paa Odin.
Haarby, stærkt voksende Sogneby i det
vestlige Fyn, Odense Amt, Baag Herred, c. 15
km SØ. f. Assens, havde 1. Febr 1916 156
Gaarde og Huse og 712 Indb. (1901: 601, 1911:
657). Byen har bl. a. Kirke, Skole, Apotek,
Saftstation, Andelsmejeri og Kro.
H. W.
haard (haardt) (Søv.). H. Kuling ɔ: meget
frisk Vind paa Grænsen af Storm (h. Vejr);
give h. Ror vil sige at lægge Roret helt i
Borde; Kommandoen til Rorgængeren er da
h. over. Ræerne siges at være h.
skærpede, naar de er drejede det mest mulige i
langskibs Retning. H. Rejse, en Sørejse
under meget urolige Vejrforhold.
H. E.
Hård [hård], sv. adelig Slægt, af hvilken
en Gren 1731 ophøjedes til grevelig:
1) Peder Olovsson H., Rigsraad, d.
1534, anvendtes meget af Gustaf Vasa baade
ved Underhandlinger og i Krig og udmærkede
sig altid ved Troskab og Duelighed. Da Sthlm
1523 endelig overgav sig til Gustaf, fik H.
Kommandoen paa Slottet. 1532 sendtes han i særlig
Mission til Kbhvn, og flg. Aar fik han sammen
med Ivar Fleming Tilsyn med Flaaden. 1528
belønnedes han med Udnævnelsen til Rigsraad.
Hans Efterkommere i 5. Led var
2) Karl Gustaf H., Kriger, Rigsraad
(1674—1744). Efter i nogen Tid at have været i fr.
Tjeneste indtraadte han 1700 ved Karl XII’s
Livdrabanter og var senere en af Kongens
nærmeste og mest yndede Ledsagere. Han deltog
som Oberst i Slaget ved Pultava, hvor han blev
saaret, og fulgte senere Kongen til Tyrkiet. Her
deltog han i Felttoget mod Rusland 1711. 2
Aar senere var han den eneste af Karl’s
Omgivelser, som raadede til væbnet Modstand mod
den tyrk. Hær i Bender. Han kæmpede tappert
i Kalabaliken ved Kongens Side, blev saaret og
delte senere hans Fangenskab. H. var 1708—16
Chef for Drabanterne og udnævntes 1717 til
General og Generalguvernør i Skaane. Efter
Kongens Død medvirkede han ved Enevældens
Afskaffelse og indtraadte 1727 i Raadet, men blev
ved Hueregeringens Fald 1739 fjernet.
3) Johan Ludvig H., Militær, politisk
Konspirator, foreg.’s Søn, f. i Sthlm 1719, d. i
Berlin 1798. Han deltog i det finske Felttog
1741—42, men traadte 1747 i holl. Tjeneste og
deltog med Udmærkelse i den Revolution, som
1747 gav Vilhelm af Oranien Statholdermagten.
Efter at han som Oberst var genindtraadt i sv.
Tjeneste (1748), begyndte han snart at omgaas
med Planer om at gennemføre en lgn.
Revolution i Fædrelandet. Han blev en af de
dristigste og virksomste Forkæmpere for
Hofpartiets Agitation for en udvidet Kongemagt og
lagde Planer til gennem en Folkerejsning at
omstyrte den fri Forfatning. Anslaget røbedes dog
for Stænderne, og H. kunde kun ved en
skyndsom Flugt til Danmark (Juni 1756) frelse sig
fra de Bloddomme, der overgik hans
Medsammensvorne. H. traadte senere i preuss.
Tjeneste og kæmpede under Syvaarskrigen som Chef
for et Friregiment mod Russerne. 1759 blev han
taget til Fange og ført til Schlüsselburg, hvor
han holdtes strengt indespærret i over 2 Aar
indtil Peter III’s Tronbestigelse. Han fik nu Lov
til at vende tilbage til Preussen, hvor han 1763
udnævntes til Generalmajor og senere til
Guvernør i Spandau og Generalløjtnant. Han
deltog i den bayerske Arvefølgekrig og fik af
Gustaf III 1788 Tilbud om Overbefalingen i
Finland mod Russerne. Han har efterladt sig
Mémoires d’un gentilhomme Suédois (1788) samt
en hist. Skildring af den finske Krig 1741—43
(i sv. Overs. 1789).
4) Carl H., Kriger, Kunstsamler,
(1768—1840), blev kun 4 Aar gl indskrevet ved
Upplands Regiment, som han siden tilhørte i 50
Aar. Han udmærkede sig saa meget i den
finske Krig 1788, at han kort efter blev gjort til
Kaptajn. Siden deltog han bl. a. i Felttoget
mod Norge, hvor han udmærkede sig i saa
sjælden høj Grad ved Stormen paa Liers
Skanse, at Sværdordenens Storkors blev tildelt ham.
1813 førte han sit Regiment i fl. Slag i
Tyskland og deltog siden i Felttogene i Holsten og
Norge. 1813 var han blevet Oberst, og 1816 blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
