Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandskydevaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Fig. 10) har bagtil en Udhuling for
Krudtgassen og udvendig nogle Riller for at lette
Forceringen; ved Lorenz’ Skarp (Fig. 11), der
har dybere Riller, sker Forceringen ved
Sammentrykning (Kompression) ved Krudtgassens
Tryk; derved bliver det muligt at formindske
Kaliberet, saa at Skarpet bliver tyndere og
længere. — Skudhastigheden kan ved
Forladegeværerne sættes til 2—3 Skud i Minuttet.
4. Tidsrum (1866—85) udmærker sig ved
den alm. Indførelse i alle Lande af
enkeltladende Bagladere. Forbilledet for de
fleste af disse var det allerede 1841 i Preussen
indførte Tændnaalsgevær (Fig. 12), til
hvilket brugtes den ligeledes af Dreyse
opfundne Enhedspatron (s. d.); det bestaar
af Laasestolen h, Bundstykket b med
Haandtaget, Laaserøret c, Naalebolten d med
Tændnaalen, Stoppefjederen e, Naalerøret f,
Aftrækkerstolpen g med Fjeder og Aftrækkeren i;
Figuren viser Mekanismen fra venstre Side, i
det Øjeblik Tændnaalen har gennemboret
Krudtladningen L og rammer Tændsatsen, der er
anbragt bag i Spejlet S, som fortil har et Leje
for Skarpet P; naar saaledes Skuddet affyres,
presses Spejlet ind i Riffelgangene og klemmer
fast om Skarpet, som derved faar en
omdrejende Bevægelse om sin Længdeakse, medens
brændende Stumper af Papirspatronen optages i
Luftkammeret KK; dette Gevær brugte
Preusserne i Krigene 1864, 1866 og 1870. 1866 indførte
Frankrig et lgn. Tændnaalsgevær efter
Chassepot’s System, der havde det Fortrin for
det preuss. at have færre Ladningsgreb,
mindre Kaliber (11 mm), større Skudsikkerhed og
Rækkevidde, men ligesom dette anvendte en
Papirsenhedspatron. Ulemperne ved de to
nævnte Tændnaalsgeværer, den mangelfulde Lukning
og Tætning mod den udstrømmende Krudtgas,
der forholdsvis hurtig medførte, at
Mekanismens Gang blev træg, og at Skydningen
standsede, overvandt man først ved Opfindelsen af
Metalpatronen, der ogsaa er en Enhedspatron,
men med Metalhylster. Der blev nu 1867—74
overalt indført Enkeltladere af Kaliber 10—12
mm og af højst forsk. Konstruktion, foruden at
man fl. St. omdannede ældre Forladere til
Bagladere. Efter Lukkemekanismens Indretning kan
alle disse Geværer, foruden nogle mindre
væsentlige Konstruktioner, sondres i 2 store
Grupper: Blok- og Cylindermekanismer. Ved
Blokmekanismen (Fig. 13) lukkes Geværet ved
en Blok ell. et Bundstykke b, som kan aabnes
ved at drejes om en Aksel ell. et Hængsel, der
eijten kan ligge ved A (Bundstykket drejes
tilbage og nedad) ell. ved D (det drejes opad og
tilbage) ell. ved E (det drejes tilbage og opad)
ell. ved C (Faldblok, der drejes nedad). Ved
Cylindermekanismen (Fig. 14) lukkes
Geværet ved et cylindrisk Bundstykke b, der
ved et Haandtag kan drejes om sin
Længdeakse i et Leje i Laasestolen ll og derefter føres
lige tilbage. — Bagladerne udkræver i
Reglen kun 3 Ladningsgreb: at aabne
Bundstykket, hvorved det tomme Patronhylster
kastes ud, at indføre en Patron i Løbet ell.
Laasestolen og at lukke Bundstykket;
Geværet er nu færdigt til Skud, idet
Slagfjederen er blevet spændt enten ved
Aabningen ell. ved Lukningen uden noget
særligt Greb. De Bagladere, der har været
i Brug i dette Tidsrum, er: med
Blokmekanismer af Remington’s System i
Danmark Model 1867, Kaliber 11,44 mm, Norge og
Sverige Model 1867, Kaliber 12,17 mm, og Spanien
Model 1871, Kaliber 11 mm, af Albini’s
System i Belgien Model 1868, Kaliber 11 mm, af
Werndl’s System i Østerrig Model 1873,
Kaliber 11 mm, af Martini-Henry’s System
i England Model 1871, Kaliber 11,44 mm, af
Werder’s System i Bayern Model 1869,
Kaliber 11 mm. — Med Cylindermekanismer: af
Mauser’s System i Tyskland Model 1871,
Kaliber 11 mm, af Berdan’s System i Rusland
Model 1871, Kaliber 10,66 mm, af Vetterli’s
System i Italien Model 1870, Kaliber 10,35 mm,
af Beaumont’s System i Holland Model 1871,
Kaliber 11 mm, af Gras’ System i Frankrig
Model 1874, Kaliber 11 mm, af Jarmann’s
System i Norge Model 1884, Kaliber 10,15 mm. Ved
disse Geværer, hvis Vægt er 4 à 4 1/2 kg, har
Skarpet en Hastighed ved Mundingen af c. 400
m, Sigtemidlerne (se Visér) er
indrettede til Skydning paa Afstande indtil 1500 à
1800 m, Skarpet vejer c. 25 g, og Skytten
medfører 70—80 Patroner. Skudhastigheden kan
sættes til 8—10 Skud i Minuttet, Skudvidden er
 |
| Fig. 10. |
 |
| Fig. 11. |
 |
| Fig. 12. |
 |
| Fig. 13. |
 |
| Fig. 14. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
