Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haand - Haand, Døde - Haand, kunstig - Haandalfabet - Haandarbejde. - Haandbog - Haandbold - haanddelt - haandfliget - Haandforme - Haandfæstning - Haandgemæng - Haandgranat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremkommer ved mere ell. mindre vidtgaaende
Sammensmeltninger af de nævnte Knogler.
S. B.
Haand, Døde, se Døde Haand.
Haand, kunstig, se kunstige
Lemmer.
Haandalfabet, se
Døvstummeundervisning.
Haandarbejde. Naar der i Alm. tales om H.,
tænker man som Regel paa kvindeligt H. som
f. Eks. Syning, Hækling, Strikning etc.; men
Betegnelsen bruges dog ogsaa for alt
haandforarbejdet Arbejde i Modsætning til
Maskinarbejde.
R. H.
Haandbog, en Bog, der i Sammendrag
indeholder det væsentlige af et Fags Lærdomsstof,
de første Grunde til en Videnskab; en Bog,
man jævnlig bruger og derfor stadig maa have
ved Haanden til at slaa op i; et
Haandbibliotek bliver da en Samling af saadanne
H., som man daglig kan have Brug for, og som
derfor heller ikke laanes ud, selv om i øvrigt
Biblioteket er beregnet paa Udlaan.
Haandbold, et Boldspil af lgn. Type som
Fodbold, men medens man i dette Spil
behandler Bolden væsentlig med Fødderne, benytter
man i H. Hænderne til Spillet, idet Bolden
kastes ell. slaas fra Mand til Mand. Af
lgn. Spil, dog af britisk ell. amerik. Oprindelse,
kan nævnes Kurvbold og Ringbold.
Fr. K.
haanddelt, d. s. s. haandsnitdelt (se
snitdelt).
haandfliget, se fliget.
Haandforme, d. s. s. Blokforme.
Haandfæstning (plattysk: hantveste,
hantvestinge) betegner efter alm. dansk Sprogbrug
et af Kongen før hans Kroning til
Undersaatterne givet skriftligt Løfte om Overholdelsen af
visse nærmere angivne Retsregler og
Privilegier for de enkelte Stænder. Det maa dog
bemærkes, at foruden i denne, ogsaa af det
ældre officielle Sprog anerkendte Bet. anvendes
Ordet i det senere middelalderlige Lovsprog
jævnlig som ensbetydende med kgl.
Forordning, uden at denne behøver at være knyttet
til et Tronskifte. Ja endog gensidige
Forpligtelsesbreve mellem Fyrste og Folk, som den 1360
udstedte Landefred, kalder sig selv H. Tages
Ordet i sin førstnævnte Bet., er Christoffer II
den første Konge, hvis Magt er blevet
indskrænket af en H. (1320), men først fra den
oldenborgske Slægts Tronbestigelse 1448 maa
hver ny tiltrædende Konge udstede en saadan,
indtil Institutionen naturlig forsvinder med
Enevældens Indførelse (1660). H. diskuteredes
og deres Enkeltheder fastsloges i den ældre
Tid ved Forhandling mellem Kongen og en
yderst ubestemt Kreds af de Stormænd, der
deltog i Valget, senere ved en Forhandling
mellem Kansleren paa Kongens Vegne og
Rigsraadet, der ogsaa medbeseglede de endelige
Udfærdigelser. De udstedtes rimeligvis alt fra
første Færd i fl. Eksemplarer, af hvilke senere
under Rigsraadsregimentet Raadets betragtedes
som den egl. Original. At der derimod skulde
have været forsk. Udfærdigelser for de forsk.
Landsdele, er lidet rimeligt, da H. netop i
Modsætning til Provinslovene har Karakter af
en Rigslovgivning. Under Unionstiden udstedtes
der stundom særlige H. for Norge og Sverige,
men de forsvinder med Unionens Ophør (1523)
og Norges forandrede Stilling efter 1536.
Ogsaa fra Udlandet kendes H. Saaledes maatte f.
Eks. de tysk-rom. Kejsere fra og med Karl V
før deres Valg underskrive
»Wahlkapitulationen«, der fastsloges af Kurfyrsterne — efter
den westfalske Fred af alle Rigsstænder —, og
som fra 1711 gik over til at blive »bestandige«
ɔ: gældende for alle de flg. Kejsere. (Litt.:
Matzen, »Danske Kongers H.«,
Universitetsprogram [Kbhvn 1889]).
M. M.
Haandgemæng, Kamp Mand mod Mand
med blanke Vaaben, var opr. og indtil
Ildvaabnenes alm. Indførelse den eneste ell. i hvert
Fald den afgørende Kampmaade. Kampen har
vel fra de ældste Tider været indledet med
Fjernkampvaaben, saasom Kastespyd, Slynger,
Buer, senere Armbrøster og endelig Ildvaaben,
men Afgørelsen faldt ved de blanke Vaaben. —
Saa længe Skydningens Resultat endnu var
ringe, og saa længe Bajonetten endnu ikke var
opfundet, indtil c. 1700, havde man to Slags
Fodfolk, Musketerer til Fjernkamp og Pikenerer
til H., og disse sidste afgjorde endelig Kampen.
Da Bajonetten indførtes, faldt Pikenererne bort,
og de forbedrede Skydevaaben formindskede
Bet. af H. for Fodfolkets Vedk. mere og mere,
idet Afgørelsen i Reglen hidførtes ved Skydning
og i Forhold til Skydevaabnenes Forbedring paa
længere og længere Afstand, indtil de moderne
Vaaben har gjort H. langt sjældnere. H. vil dog
endnu kunne finde Sted, ogsaa for Fodfolkets
Vedk., naar Modstanderne p. Gr. a. Terrainets
Beskaffenhed ell. i Mørke uset kan nærme sig
hinanden. Ogsaa i aabne Feltslag kan det
komme til H., naar Modstanderen ikke lader sig
drive ud sine Stillinger ved Ilden. I Rytteriets
Kampe har H. derimod bevaret sin gl. Bet.
B. P. B.
Haandgranat kaldes et Projektil, der
kastes med Haanden mod Fjenden; det brugtes i
tidligere Tid navnlig i Fæstningskrigen til at
kaste over Volden ud i Graven, naar Angriberen
var trængt ned i denne, ell. til at kaste over
paa Modstanderens Dæk, før Entringen fandt
Sted. Det var 2- og 3-pundige Kugler fyldte
med en
Sprængladning.
I den
nyere Tids
Krige har H. ikke
været meget
brugt, hvorimod
den i den sidste
Verdenskrig har
fundet en
ganske
overordentlig stor
Anvendelse saavel af
Forsvareren
som af
Angriberen, hvilket har
medført, at der
under Krigen er fremkommet en stor Mængde
mere ell. mindre komplicerede Konstruktioner
af H., og at Fabrikationen af dem er bleven
en Massefabrikation.
De Fordringer, der nu stilles til en H., er
1) stor Virkning, uden at Kasteren risikerer at
 |
| Fig. 1. Norsk Haandgranat. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
