Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haakon (Jarler af Ladejarlernes Æt) - Haakon Galen - Haakon Ivarssøn - Haakonshallen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søn af Sigurd Ladejarl, (c. 937—95). Efter at
Faderen 962 var taget af Dage, blev han
kaaret til Trøndernes Høvding, men maatte p. Gr.
a. Erikssønnernes og deres Moder Gunhild’s
Efterstræbelser forlade Landet. Han begav sig
til den danske Konge Harald Blaatand og fik
denne til at lokke den ældste af Erikssønnerne,
Harald Graafeld, ned til Danmark, hvor han i
Limfjorden overfaldtes af den danske Konges
Brodersøn Guldharald og fældedes efter en
haardnakket Kamp. Men umiddelbart efter
lagde H. til Kamp med Guldharald, der optraadte
med Krav paa Farbroderens Trone, og tog ham
af Dage. Derefter drog Harald Blaatand og H.
op til Norge, som den første underlagde sig,
men indsatte H. som sin Jarl i det
nordenfjeldske og vestenfjeldske. Denne skulde svare ham
Skat og tjene ham i Krig. Da den tyske Kejser
Otto II 975 hjemsøgte Danmark, indfandt H. sig
for at tjene sin Lensherre. Kampen gik
imidlertid denne imod, og H. blev af Sejrherren
tvunget til at antage Kristendommen. H. vendte dog
straks tilbage til sit gl. Hedenskab og undlod
herefter endog at betale den danske Konge Skat.
Efter at Harald Blaatand’s Søn Sven
Tjugeskæg var kommet til Magten, æggede han
Jomsvikingerne under Sigvald Jarl til Overfald paa
Norge. Men H. mødte dem med sine Sønner
Erik og Svein og slog dem fuldstændig i Slaget
i Hjørungavaag paa Søndmøre. Efter denne sin
Sejr blev H. grum og overmodig, siger Sagaen,
og han gav sin Vellyst fri Tøjler. Da han vilde
bortføre Bonden Orm Lyrgja’s Hustru,
Lundesolen kaldet, vakte denne Rejsning over hele
Gauldalen og tilstødende Fylker. Jarlen maatte
søge Tilflugt hos sin Elskerinde Thora paa
Rimul; men om Natten blev han dræbt af sin
Træl Kark.
3) Haakon Erikssøn Jarl, Søn af
Erik Jarl og Sønnesøn af Haakon S. Ladejarl, blev
indsat til Styrer af Faderens Del af Norge, da
denne 1015 drog over til England for at hjælpe
den danske Konge Knud den Store med
Erobringen af dette Land. Kort efter kom Olaf
Haraldssøir (den Hellige) til Norge og
overrumplede H., just som denne kom roende over
Saudungssund i Søndfjord. Olaf skænkede ham
livet og lod ham drage over til Kong Knud i
England; men han maatte love aldrig at bære
Vaaben mod Olaf. Efter at denne 1028 var
blevet fordrevet og Knud hyldet som Landets
Konge, genindsatte han atter H. i Jarleværdigheden.
Nogen Tid efter drog H. over til England, hvor
han ægtede Knud’s Søsterdatter Gunhild. Men
da han i Vinterens Hjerte skulde vende tilbage
til Norge med sin Brud, forliste Skibet, og man
spurgte aldrig mere til dem ell. til nogen af
Besætningen. Med H. udslukkedes Ladejarlernes
Æt paa Sværdsiden.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Haakon Galen (ɔ: den voldsomme), en kæk
og tapper Høvding i Norge i Beg. af 13. Aarh.
(d. 1214), var Søn af Kong Sigurd Mund’s
Datter Cecilia og Folkvid, Lagmand i Vermland.
Da Sverre Sigurdssøn, hans Morbroder, blev
Konge i Norge, begav han og Cecilia sig
derhen. Sverre bortgiftede senere Søsteren til
Høvdingen Baard Guthormssøn paa Rein; Haakon
fulgte derimod Kongen og fik Lejlighed til at
udmærke sig i Kampen mod Baglerne. Da
Haakon Sverressøn døde 1204 og hans Brodersøn
Guthorm Sigurdssøn toges til Konge, valgtes H.
til hans Formynder, der med Jarlsnavn skulde
styre Riget under hans Mindreaarighed. Da
Guthorm s. A. døde, var der paa Øreting Tale
om at vælge H. til Konge. Inge Baardssøn, hans
Halvbroder, blev valgt; men det blev paa
samme Tid bestemt, at H. skulde beholde
Jarleværdigheden, anføre Hæren og oppebære
Halvdelen af de kgl. Indtægter. Som Birkebeinernes
Anfører tilføjede han 1206 Baglerne et stort
Nederlag uden for Bergen. Bl. Kong Inge’s
Omgivelser nærede man jævnlig Mistillid til H.,
som man troede omgikkes med Planer om at
støde ham fra Tronen, ja endog stod ham
efter Livet. Hvor megen Vægt der ligger paa
disse Beskyldninger, kan selvfølgelig nu ikke
længere afgøres. Men der maa oftere have
været stærk Spænding mellem Brødrene.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Haakon Ivarssøn, Dattersøns Søn af
Haakon S. Ladejarl, var i Kong Harald Haarderaade’s
Tid den mægtigste Mand paa Oplandene. Da
Kongen havde fældet hans Frænder,
Trønderhøvdingerne Einar Thambarskelve og hans Søn
Einride, optraadte han som deres
Eftermaalsmand, men gav Afkald paa at tage Hævn, idet
Kongen lovede at give ham Magnus den Gode’s
Datter Ragnhild til Ægte og gøre ham til Jarl.
Da Kongen gjorde Vanskeligheder ved at
opfylde sit Tilsagn, forlod han Landet og tog
Tjeneste hos Kong Sven Estridssøn af Danmark.
Senere kom han tilbage og ægtede Ragnhild.
Han kom derefter Harald Haardraade til
Undsætning paa dennes Tog mod Danmark og
udmærkede sig i Slaget i Nisaaen. Men da det
spurgtes, at han efter Slaget havde hjulpet
Kong Sven til Flugt, betragtede Kong Harald
dette som et Forræderi mod sig og søgte at
overfalde ham paa hans Gaard. H. blev dog
varslet i Tide og undkom til Sverige, hvor Kong
Stenkil satte ham til at styre Vermland. Herfra
gjorde han fl. Hærtog til Norge. Han forblev
senere i Sverige i stor Ære og Anseelse. Fra
den ene af hans Døtre, Sunniva, nedstammede
den danske Konge Erik Lam; en anden blev
gift med Paal Orknøjarl og ved ham
Stammoder til en berømt Slægt paa Øerne. Et Stykke
af en Saga om ham er bevaret — den eneste
kendte Saga om en norsk Privatmand.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Haakonshallen er en Del af de Anlæg, som
Haakon Haakonssøn lod udføre paa Holmen i
Bergen; den var indbefattet i hans Borganlæg
der. Underretning herom giver Sturla
Thordssøn i den Saga, han, ifølge Opdrag
af Haakon’s Søn Magnus, skrev om Faderen,
umiddelbart efter dennes Død. Sagaen findes
saavel i »Fornmanna Sögur« som i
»Flatö-Bogen«. I »Fornmanna Sögur« hedder det bl.
a. (Kap. 333): »han let ok húsa konúngsgarð i
Björgyn með goðum 2 steinhöllum, ok
steinmúr um konúngsgarð ok kastala yfir báðúm
hliðunum;«. . . . »han lét alhúsa borgin i
Björgyn« (i »Flatö-Bogen« tilføjes her: »efter þat
er brunnit hafdi«) »ok gera múrinu« . . . (i
»Flatö-Bogen« tilføjes her: »at to lutum ok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
