Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haadybet - Haag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haadybet er Navnet paa Indløbet til
Limfjorden fra Kattegat. Det gaar ind imellem 2
Flak, der til Dels er tørre ved Lavvande,
nemlig Nordmandshage paa Nordsiden og
Korsholm paa Sydsiden. I omtr. 2 Sm.’s Afstand fra
Land er der tværs over Løbet en Barre, Hals
Barre (se Hals), gennem hvilken er gravet en
Rende med 7,3 m Vand, der altsaa er det største
Dybgaaende, hvormed Skibe kan gaa ind i
Limfjorden. Renden er godt afmærket saavel for
Sejlads om Dagen som om Natten.
G. F. H.
Haag [ha.k], holl. ’s Gravenhage eller
’s Hage (d. e. Grevens Indhegning), fr. La
Haye, lat. Haga Comitis, Residensstad i
Kongeriget Nederlandene, samt Sæde for Regeringen,
ligger i Prov. Sydholland 52 km SV. f.
Amsterdam, 4 km fra Nordsøen ved en Kanal, som
ikke langt derfra forener sig med den store
Kanal fra Rotterdam til Amsterdam, og ved et
Knudepunkt paa Jernbanelinien
Rotterdam—Amsterdam. (1917) 344626 Indb., herunder
medregnet Badestedet Scheveningen, der hører til
Kommunen H. H. er Sæde for Generalstaterne,
Ministrene og den centrale Administration. Byen
ligger tørt og sundt i en frugtbar Egn, noget
hævet over sine Omgivelser; den er vokset
stærkt i nyere Tid, særlig mod V., hvor de
moderne Kvarterer ligger, medens den
sydøstlige Del rummer Forretningskvartererne.
Gaderne er lige og brede, Torvene træbeplantede;
Kanalerne spiller en mindre Rolle end i andre
holl. Byer. Ved den lille Sø Vijver, midt i
Byen, ligger Binnenhof, et middelalderligt
Bygningskompleks, hvis ældste Del opførtes i 13.
Aarh.; her residerede Greverne og senere
Statholderne af Holland, og nu har Højesteret,
Generalstaterne og Regeringskontorerne hjemme
her. Den smukke Riddersal, hvor
Nederlandenes Repræsentanter afsvor Forbindelsen med
Spanien, anvendes nu som Arkiv. Udenfor, paa
Buitenhof, blev Oldenbarneveldt henrettet 1619,
og Brødrene Cornelis og Jan de Witt blev dræbt
her af Pøblen 1672. Paa den modsatte Side af
Vijver ligger den mest fashionable Del af Byen
med prægtige moderne Bygninger og
træbeplantede Bulevarder (Lange Voorhaut o. a.). I
Nærheden er Indgangen til Skoven »Haagsche
Bosch«, hvortil slutter sig en Dyrepark og en
zool. Have. Den smukke Gade Park Straat
fører til Torvet »1813 Plein« med et Monument
til Minde om Nederlandenes Genoprettelse 1813.
I Nærheden ligger Alexander Veld, der
anvendes til milit. Øvelser, og herfra fører en smuk
Vej gennem Skov og Klitter til Badestedet
Scheveningen. Parallelt med Park Straat løber
den travle Gade Noordlinde; her ligger det
kgl. Palads, købt af Staterne 1595, udvidet af
Kong Vilhelm I i Beg. af 19. Aarh. Foran
Slottet er en Rytterstatue af Vilhelm I, og bag
Slottet strækker sig de kgl. Haver og Stalde.
Af H.’s mange Kirker er Groote Kerk opført
i 15. og 16. Aarh., Nieuwe Kerk (med Brødrene
de Witts og Filosoffen Spinoza’s Grave) i 17.
Aarh. Et Mindesmærke for Spinoza er rejst
foran det Hus, hvor han døde. Mauritshuis, der
er bygget 1633—44 af Grev Maurits af Nassau,
rummer H.’s berømte Malerisamling med c. 550
Malerier, Tegninger og Statuer, mest af holl.
Mestre fra 17. Aarh. Værdifulde
Malerisamlinger findes ogsaa i Stadsmuseet og i
Steengracht-Galeriet. I Raadhuset (opført 1565, ombygget
1882) findes et hist. Billedgaleri. Det kgl.
Bibliotek, grundet 1798, indeholder c. 1/2 Mill. Bd,
meget værdifulde Manuskripter og en Mønt- og
Medaillesamling. Mus.
Meermanno-Westreenianum indeholder en Samling af Manuskripter og
Palæotyper.
Af Undervisningsanstalter findes bl. a. en
Musikskole og en Kunstskole. Bl. de lærde
Selskaber fremhæves det internationale Institut
for Statistik og det kgl. zool.-bot. Selskab. Byen
har Garnison (Kavalleri, Artilleri, Infanteri) og
Kanonfabrik. Industrien er ringe; der drives
Jern- og Metalstøberi, Fabrikation af Møbler og
Vogne, Litografi og Bogtrykkeri. Det er
væsentlig som Residensstad, at H. har Bet. Stor
Indtægt har Byen af Fremmedbesøget, der er taget
til efter Opblomstringen af Badestedet
Scheveningen, opr. en Fiskerby, der ernærede sig
ved Sildefiskeri. Byens skønneste Smykke er
for øvrigt Lystskoven Haagsche Bosch, hvis
prægtige Ege, Bøge og Elle skal være en
Levning af en vældig Skov, der engang strakte
sig langs Kysten; her ligger det berømte kgl.
Landsted »Huis-ten-Bosch«, i hvis Hovedsal,
der er prydet med Malerier af holl. og flamske
Mestre, den første internationale
Fredskonference holdt Møde Sommeren 1899.
H. er opstaaet omkr. et Jagtslot, der i Slutn.
af 13. Aarh. blev de holl. Grevers Residens;
i 16. Aarh. blev H. Sæde for Nederlandenes
Højesteret og Regering. Købstad blev H. dog
først i Beg. af 19. Aarh., under Kong Louis
Bonaparte. H. har ved mange Lejligheder
været et Samlingssted for det europ. Diplomati.
Her sluttedes 1666 en Alliance mellem
Danmark og Nederlandene mod England, 23. Jan.
1668 Triple alliancen mellem England, Sverige
og Nederlandene, 31. Marts 1710 H.-Koncerten
mellem England, Holland og den tyske Kejser
til Opretholdelse af Nordtysklands Neutralitet
under den store nordiske Krig, 4. Jan. 1717
Triplealliancen mellem Frankrig, England og
Nederlandene til Opretholdelse af
Utrecht-Traktaten, 17. Febr 1717 Freden mellem Spanien,
Savojen og Østerrig, 16. Maj 1795 Freden
 |
| Fredspaladset i Haag. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
