Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Göttingen - Göttinger Dichterbund - Göttingische gelehrte Anzeigen - Gøtu, í - Goetz, Hermann - Goetz, Theodor von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu mange gammeldags Huse, har snævre
Gader og er omgivet af Volde, beplantede med
Linde, og af smukke Parkanlæg. Udenfor
ligger de nyere Bydele, som er bredt og
regelmæssigt anlagte. G. har et middelalderligt
Raadhus (opført 1369—71); bl. Kirkerne er den
vigtigste Skt Johannes (14. Aarh.) og
Jakobikirken (14.—15. Aarh.). Industrien omfatter især
Bogtrykkeri og Fabrikation af videnskabelige
Instrumenter samt Uldvarer. G. er Sæde for et
Handelskammer og en Filial af Rigsbanken.
Hvad der især giver G. Interesse, er det
berømte Univ. (Georgia Augusta), grundet af
Georg II 1734, aabnet 1737. Univ. fik hurtig stor
Bet. og blev et Samlingssted for Studenter fra
alle Tysklands Egne og fra Udlandet (især
England og Østersøprovinserne); særlig blomstrede
de matematisk-naturvidenskabelige Discipliner,
og G. var et Centrum for frisindede Ideer.
Politiske Uroligheder, hvori baade Studenter og
Professorer var implicerede, skadede Univ. stærkt
i 1830’erne og medførte bl. a., at 7 berømte
Professorer (deriblandt Brødrene Grimm og
Fysikeren W. E. Weber) blev afsatte 1837, fordi
de havde protesteret imod, at Kong Ernst
August af Hannover havde tilbagekaldt den
liberale Konstitution af 1833. Efter 1848 forbedredes
dog Forholdene atter, og under den preussiske
Regering har Univ. haft gode Kaar. Det
omfatter 4 Fakulteter (teol., jur., med., fil.), har 180
Professorer og Docenter og besøgtes (1913) af
henved 3000 Studenter. Univ.’s Hovedbygning
ligger ved Wilhelmsplatz, og i Nærheden det
berømte Bibliotek (c. 600000 Bd), som indeholder
den rigeste Saml. af moderne Litteratur i
Tyskland. Der er gode zoologiske, etnografiske og
mineralogiske Samlinger, og i det anatomiske
Institut findes Blumenbach’s berømte Samling
af Kranier. Et berømt Observatorium, en bot.
Have, et Agerbrugsinstitut og fl. Hospitaler er
knyttede til Univ. Der findes et kgl.
Videnskabernes Selskab (grundlagt 1751) og en
antropologisk Forening. Der er rejst Monumenter i G.
for Matematikeren Gauss, Fysikeren Weber og
Digteren Bürger. — G., der allerede nævnes
som en Landsby i 10. Aarh., blev gjort til
Købstad 1210 af Kong Otto IV og var 1286—1463
Sæde for Fyrsterne af Brunswick-G. Den var i
14. Aarh. en vigtig Hansestad, Reformationen
indførtes 1531. Under Trediveaarskrigen led
Byen meget, idet Tilly erobrede den 1626,
Vilhelm af Weimar 1632. Univ. gav atter Byen
Bet., og i nyere Tid har den faaet en vis
industriel Blomstring.
G. Ht.
Göttinger Dichterbund
[’göteŋər-’dektərbont] eller Hainbund kaldtes en
Sammenslutning af unge tyske Digtere, der stiftedes i
Göttingen af Digteren H. C. Boie ved en
Sammenkomst 12. Septbr 1772, hvor Vosz, Miller,
Hahn, Hölty og Wehrs var til Stede. Ved de
ugentlige Møder var Foreningspunktet
Beundring for Klopstock og de Følelser af Dyd og
Tyskhed, hans Digtning vakte, medens man
erklærede Wieland og Voltaire, som Sædernes
Fordærvere, Krig. »Göttinger Musenalmanach«
var Digterforbundets Organ. Til dets
Medlemmer hørte foruden de nævnte Bürger, Brødrene
Stolberg og Leisewitz. Efter 1774 spredte
Medlemmerne sig for alle Vinde, men det
ungdommelig begejstrede Samvær blev af Bet. for deres
senere Værker. Udtrykket »Hainbund«
anvendtes første Gang 1804 af Vosz i hans »Leben
Höltys« paa Grundlag af en Klopstock’sk Ode og
betegner de unge Digtere som dem, der
dyrkede den germaniske Bardepoesi i Modsætning
til Efterlignerne af fremmede Forbilleder.
(Litt.: R. Prutz, »Der Göttinger
Dichterbund« [1841]).
C. B-s.
Göttingische gelehrte Anzeigen
[’göteŋe∫ə-ge’le.rtə-’antsa^igən], Tysklands ældste
litteraturkritiske Tidsskrift, grundlagdes 1741 af det kgl.
Videnskabernes Selskab i Göttingen. Bl. dets
Ledere kan nævnes saa berømte tyske
Videnskabsmænd som Botanikeren Albr. v. Haller,
Oiientalisten Michaelis, Arkæologen Chr. G.
Heyne, Historikeren Heeren og Filologen
Sauppe. Bl. Medarbejderne findes bl. a. Brødrene
J. og W. Grimm. Tidsskriftet udkommer hver
Maaned og lægger især Vægt paa indholdsrige
Anmeldelser af hist.-filologiske Værker. Den
nuværende ansvarlige Redaktør er Dr. J. Joachim.
(Litt.: Oppermann, »Die G. g. A.
Während einer hundertjährigen Wirksamkeit«
[Hannover 1844]; Wüstenfeld, »Die
Mitarbeider an den G. g. A. 1801—30« [Göttingen
1887]).
C. B-s.
Gøtu, í [’gøtø] (oldnord. Gata), Navn paa to
Bygder, en nordligere (i Norðragøtu) og en
sydligere (i Syðrigøtu), paa Sydøstsiden af
Østerø bl. Færøerne. Af disse er »Nordregøte«
(det opr. Gata) et i hist. Henseende mærkeligt
Sted som Sædet for Færøernes mægtigste
Stormandsæt i Oldtiden, »Gøteskæggerne«
(Gøtuskeggjar), hvis fornemste Mand, Traand, er den
egl. Hovedperson i »Færeyinga saga«. Hans
Bosted paavises endnu i Nordregøte.
J. J.
Goetz [göts], Hermann, tysk Komponist
(1840—76), var Elev af Stern’s Konservatorium
i Berlin, hvor bl. a. Hans v. Bülow var hans
Lærer; han udviklede sig hurtig og blev
allerede 1863 Organist i Winterthur. En
uhelbredelig Brystsygdom nødte ham imidlertid til at
opgive denne Stilling (1870), og sine sidste
Leveaar levede G. i Nærheden af Zürich, kun
beskæftiget med Komposition. G. har navnlig gjort
sig bekendt ved Operaen »Der Widerspenstigen
Zähmung« (efter Shakespeare’s Komedie), et
Værk, der, om end det ikke i scenisk
Henseende fuldt tilfredsstiller, dog røber G.’s betydelige,
saavel af Schumann, som af Wagner
paavirkede, Musikbegavelse, og som derfor vakte megen
Opsigt ved dets Fremkomst (1874) og snart
opførtes ikke blot i talrige tyske Byer, men
ogsaa i andre Lande, saaledes i Kbhvn (1890).
Af G.’s øvrige Arbejder nævnes en jævnlig
spillet Symfoni i F-Dur, Kor stykket »Nänie«, en
»Foraarsouverture«, en Violin- og
Klaverkoncert, nogen Kammermusik og Sange. G.’s anden
Opera »Francesca da Rimini« efterlodes
ufuldendt, men fuldførtes af Ernst Frank og opførtes
1877; den har dog ikke ret kunnet vinde
Indgang. Biografi af A. Steiner (1907).
W. B.
Goetz [göts], Theodor von, tysk
Slagmaler, f. 14. Decbr 1826 i Lieschin (Schlesien),
d. 21. Juli 1892 i Dresden. G. var Militær og
deltog som saadan i de to slesvigske Felttog og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
