Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Görtz, Jens Vilhelm Charles - Görz - Goerz-Dobbel-Anastigmat - Görz og Gradisca - Gøs - Göschen, Georg Joachim - Göschenen eller Geschenen - Gössnitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
100-aarige Jubilæum 1908 havde faaet
Fortjenstmedaillen i Guld, var 1908—11 Formand for
det krigsvidenskabelige Selskab og 1891—96 Chef
for akademisk Skyttekorps.
P. Nw.
Görz (ital. Gorizia, sloven. Gorica),
Hovedstad i det tidl. østerr. Kronland G. og Gradisca,
ligger smukt paa en frugtbar og vinrig Slette
paa venstre Bred af Isonzo, ved Jernbanelinien
Nabresina—Cormons. (1914) 32600 Indb., hvoraf
2/3 Italienere, Resten hovedsagelig Slovener og
Tyskere. G. er Sæde for en Ærkebiskop. Før
Verdenskrigen var G. en overmaade smuk By
med fl. interessante Kirker, deriblandt en
Domkirke fra 14. Aarh., og et højtliggende Kastel,
Greven af G.’s gl Slot. P. Gr. a. det milde Klima
var G. et yndet Vinteropholdssted og kaldtes
Østerrigs Nizza. Paa en Høj N. f. Byen ligger
Franciskanerklostret Castagnavizza, hvor den
sidste Konge af Huset Bourbon, Karl X, hans
Søn Hertugen af Angoulème og Greven af
Chambord er begravet (deres Levninger førtes under
Verdenskrigen til Wien). G. havde en betydelig
Industri i Bomuld, Silke, Læder og Sukker og
Handel med friske og tørrede Frugter. G.
omtales første Gang i 11. Aarh. og blev Købstad
1307. Under Verdenskrigen kæmpedes der
længe om G. og dens Omegn, og Byen blev ødelagt
ved Artilleriild. Italienerne erobrede G. 9. Aug.
1916, men maatte atter rømme den 28. Oktbr
1917. Ved Freden i St Germain 1919 kom G.
under Italien.
G. Ht.
Goerz-Dobbel-Anastigmat [görts-], et
fotografisk Objektiv, hvis symmetriske Halvdele
hver bestaar af 5 Linser.
C. E. A.
Görz og Gradisca [görts-], tidl. Grevskab og
Kronland i det østerr.-ung. Monarki, hørende
til dettes cisleithanske Del, dannede tillige med
Markgrevskabet Istrien og Byen Triest med sit
Omraade det saakaldte østerr.-illyriske
Kystlandskab (se Kystlandet). G. begrænsedes
mod N. af Kärnten og Krain, mod Ø. af Krain,
mod S. af Istrien, Triest’s Omraade og det
adriatiske Hav og mod V. af Italien. Landet
er for største Delen bjergrigt, bl. Kystfloderne
er Isonzo den vigtigste. Kysten bestaar
væsentlig af nyere Flodaflejringer og er fattig paa
gode naturlige Havne; kun Grado kan anløbes
af større Kystfartøjer. Arealet er 2918 km2 med
(1913) 270381 Indb. ell. 93 pr km2, hvoraf 2/3
Slovener og Resten hovedsagelig Italienere.
Agerbruget og især Vinavlen er den vigtigste
Næringsvej; ogsaa Silkeavlen er af stor Bet.
og yder Raamateriale til den vigtigste Industri.
G. og G. havde sin særlige Landdag, som efter
Landsforordningen af 1861 bestod af 22
Medlemmer, nemlig Fyrste-Ærkebiskoppen af Görz, 6
Repræsentanter for de større Grundejendomme,
7 for Byerne, Flækkerne, Handels- og
Erhvervskamrene og 8 for Landkommunerne. Til
Rigsraadet i Wien sendte G. og G. 5 Deputerede.
Den øverste Landsøvrighed var det
kejserlig-kgl. Statholderi i Hovedstaden Görz. G. og G.
deltes i Hovedstaden Görz med egen
Administration og 4 Distrikter. Landskabet
omtales først 1001, da det bortskænkedes af
Kejser Otto III til Patriarken af Aquileia. I 11. Aarh.
blev Görz Sæde for Slægten Eppenstein, som
bar Titlen Grever af Görz; i 12. Aarh. gik
Grevskabet over til Slægten Lurugau, og da denne
uddøde med Grev Leonhard (1500), inddroges
Lenet af Kejser Maximilian. Grevskabet
Gradisca erhvervede Maximilian I i Beg. af 16.
Aarh. af Venedig. Efter at være bortskænket
til Fyrsterne Eggenberg kom det ved disses
Uddøen 1717 tilbage til Østerrig. 1754 forenedes
Gradisca med Görz. 1809—15 stod G. og G.
under Frankrig. Under Verdenskrigen var G.
og G. Skueplads for blodige Slag. Ved Freden
i St Germain 1919 kom G. og G. under Italien.
G. Ht.
Gøs (Søv.), et Orlogsflag, der hejses i
Stævnen af en Orlogsmand inden for Flagtid, naar
Skibet er i Orden og kan modtage Besøg; i
Tilfælde, hvor der f. Eks. fyldes Kul, tørres
Vasketøj ell. foretages andre Arbejder af lgn.
Natur, føres G. ikke i den danske Marine. I
fl. Orlogsmariner er G. af andre Farver end
selve Orlogsflaget og G. er altid mindre end
det Flag, der føres agter.
H. E.
Göschen [’gö∫ən], Georg Joachim, tysk
Boghandler (1752—1828). G. grundlagde 1785 en
Forlagsboghandel i Leipzig, hvortil hans Ven
Körner i Dresden, Digterens Fader, havde
tilskudt den fornødne Kapital, og vandt snart et
anset Navn, særlig ved Udgivelsen af Bode’s
fortrinlige Overs. og Wieland’s Værker i en
pragtfuldt udstyret samlet Udg. i 42 Bd i 4to
med 24 Kobbere (Pris 250 Thaler). Han anvendte
meget paa sine Bøgers typogr. Udstyrelse; de
den Gang alm. brugte Skriftarter tilfredsstillede
ham ikke, hvorfor han erhvervede sig den
Didot’ske Antikva. Dette førte til Oprettelse af
et eget Trykkeri, som han, p. Gr. a. de
datidige Lavsforhold, maatte anlægge i Grimma,
hvortil han 1797 flyttede sit Forlag. Af
Pragtudgaven af Wieland’s Værker udkom 1. Bind
1794, og et Eksemplar deraf blev højtideligt
overrakt den tilstedeværende Digter i Leipzig.
Efter denne Udg. fulgte Wolf’s Bearbejdelse
af Homer, Griesbach’s Udg. af det ny
Testamente, en, dog ufuldendt Udg. af Klopstock’s
Værker, den første samlede Udg. af Goethe’s
Værker, Schiller’s Ungdomsdigtninger o. m. a.
Efter G.’s Død fortsattes Forlaget af hans
yngste Søn Hermann Julius G. og Joh. Christian
Stadler for Arvingernes Regning, indtil det 1838
ved Salg overgik til den Cotta’ske Boghandel,
som dog atter solgte det 1868. Det var derefter
paa forsk. Hænder, og er nu et Aktieselskab.
I den nyere Tid har det med Held søgt at
genvinde sin gl. Anseelse.
J. L. L.
Göschenen [’gö∫ənən] eller Geschenen
(ital. Casinotta), Landsby i det schweiziske
Kanton Uri, 25 km S. f. Altdorf ved Reuss og
Skt-Gotthard-Banen, 1100 m o. H., med c. 800 Indb.
1 km S. f. Byen ved den 63 m lange Bro, der
er bygget i en Højde af 49 m over den dybt
indskaarne G.-Reuss, begynder
Skt-Gotthard-Banens Hovedtunnel G.—Airolo. 2 km S. f. G.
findes Djævlebroen. — G. Dal V. f. Byen G.
er en ensom og vild af Damma-Gruppen
omsluttet Højdal, hvis Bæk G.-Reuss gennem en
snæver Klippekløft strømmer til Reuss.
G. Ht.
Gössnitz [’gösnets], By i Hertugdømmet
Sachsen-Altenburg ved Pleisse, Knudepunkt paa
Jernbanelinien Leipzig—Hof, har Fabrikation af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
