Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gøgeurtfamilien - Gögging
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tjener som Beholdere for Vand og organiske
Stoffer. Knoldene bliver som Regel staaende
efter Bladenes Fald, de er grønne og glatte ell.
riflede; de kan være sammensatte af eet ell. fl.
Stængelled; de sidste udmærker sig ved
ringformede Bladar. Knoldenes Form er ret forsk.;
de kan være skive-, ten-, kølle- ell.
kugleformede. Enten staar de tæt sammen i Klynger,
ell. de er ved længere Stykker af Rodstokken
fjernede fra hverandre. De saprofytiske G. har
gerne en stærkt forgrenet (koralformet)
Rodstok; se dog Fuglerede. — G.’s Rødder er
enten normale og cylindriske Jordrødder eller
knoldformede (som ovf. nævnt) ell. Luftrødder.
Disse sidste er yderst beklædte med fl. Lag
skrueformet fortykkede Celler, der tjener til
Optagelse af Regn og Dug; i tør Tilstand er
Rødderne hvide (luftfyldte), i fugtig grønne.
Hos mange epifytiske G. hænger de frit ned,
medens de hos andre ved at lægge sig tæt ind
til Substratet fæstner Planterne dertil; de
bliver da oftest flade. Rødder mangler ganske hos
nogle saprofytiske G. (Koralrod, Knælæbe o. a.).
— Løvbladene udspringer fra de overjordiske
Skud hos de med underjordisk Rodstok eller
Knolde forsynede G., hos Epifyterne fra
Knoldene selv; her er de som oftest leddede og
efterlader ved Fældningen et tydeligt Ar.
Bladene er ofte toradede, i hvert Fald spredte;
deres Former er meget forsk.; oftest er de smalle
og linie- ell. lancetdannede, men de kan ogsaa
have en betydelig Bredde; i Randen er de hele.
G.’s Blomster (Fig. 2 og 3) sidder sjælden
enlig, hyppigst i Klase ell. Aks; støttende
Højblade findes, medens Forblade mangler.
Blomsterne er tvekønnede, oversædige og meget
uregelmæssig byggede. Blostret bestaar af 3 ydre
Blade (Bægerblade), som er ret ens i Størrelse,
Form og Farve, og hvoraf et vender fortil i
Medianen (ved Drejning bagtil); inden for disse
findes 3 indre Blosterblade (Kronblade),
afvekslende med de ydre; af disse er de to forreste
ens og lig de ydre, medens det tredie og
bageste, Læben, i Form, Størrelse og Farve er
meget forsk. fra de øvrige Blosterblade; ved
Grunden bærer det ofte en lang Udposning, en
Spore, og det er hyppigt 3-fliget. Blomstens
bageste Del vender (som nævnt) fremefter, idet
Frugtknuden er snoet; derved kommer Læben
til at tjene som Landingsplads for besøgende
Insekter, ligesom Tegningerne paa den yder
dem Ledning hen mod den honninggemmende
Spore ell. andre Steder, hvor Honningen er
aflejret. Med Undtagelse af nogle faa
(Cypripedilum og beslægtede), hos hvilke de to ell. tre
forreste Støvdragere er bevarede, findes der
kun 1 Støvdrager i G.’s Blomst, nemlig den
forreste af de tre ydre, der hører til den for
Enkimbladede typiske Plan; de to forreste
Støvdragere af den indre Kreds er til Stede som
Staminodier. Støvtraaden er sammenvokset med
Griflen til en Griffelstøtte, der ved
Frugtknudens Snoning stilles bagtil i Blomsten;
Støvknappen kommer da til at sidde paa Spidsen
af denne Støtte, lige bag ved ell. oven over
Arret. Med faa Undtagelser skilles
Støvkornene ikke ad (f. Eks. Cypripedilum), men
forbliver sammenklumpede, i Tetrader ell. klæbede
sammen af fine Traade til smaa Masser, og ofte
dannes 2, 4, 6 ell. 8 større, voksagtige Masser
(Støvkøller ell. Pollinier), alt efter
Antallet af Rum i Knappen. Hos Ophrydeæ,
hvortil Gøgeurt hører, er Støvknappens
nederste Dele gerne forlængede til Spidser, hvis
slimagtige Substans hærdner (Støvholdere,
Caudiculæ). Støvvejen bestaar af 3 Frugtblade,
der forneden danner den i Alm. 1-rummede
Frugtknude; kun de to af Frugtbladenes
Spidser udvikles som Ar, medens det i Medianen
liggende, som staar ud for Støvknappen, enten
er lidet udviklet ell. omdannes til et næbformet
Legeme (Rostellum); paa dette opstaar det
klæbrige Legeme (Klæbeskiven), som
træder i Forbindelse med Støvknappen, og som
klæber fast til Panden af de besøgende
Insekter. Hos de basitone G. (Ophrydeæ) sker
Forbindelsen med Grunden af
Støvknappen, med dens Støvholdere; hos de
akrotone (alle andre G.) med Spidsen.
Bestøvningen sker som Regel ved Insekters Hjælp;
faa andre Planters Blomster er i den Grad
fuldkommen indrettede derpaa. Blomsterne
varer længe; de er udstyrede med prægtige
Farver og har en stærk, næsten bedøvende Duft;
Honning avles rigelig. Støvet er p. Gr. a.
Sammenklæbningen saa tungt, at det kun kan
bortføres af Insekter; og Støvholderne udfører
ejendommelige Bevægelser, der er af væsentlig
Bet. for Bestøvningsmekanismen.
Frugten er en Kapsel, der aabner sig med
6 Længdespalter; de tre af de derved
fremkomne Klapper er brede og bærer Frøstolene;
de tre smalle. Frøene er meget smaa og lette
og spredes ved Vindens Hjælp; hos mange G.
er Kapselens Indervæg udstyret med Haar, hvis
hygroskopiske Bevægelser slynger Frøene
udenfor. Frøskallen er tynd; Frøhvide mangler, og
Kimen er ikke udformet.
G. omfatter et meget stort Antal Arter, mindst
6000. De fleste er udbredte i Troperne, og de
aftager i Mængde fra Ækvatorialegnene mod
N. og S.; i kolde Egne optræder de kun
sparsomt. I Danmark og Norge findes omkr. 30
Arter, der især ynder en kalkrig Bund; som
et bekendt Voksested for adskillige smukke og
mærkelige G. kan nævnes Klinteskoven paa
Møen. Kun faa af de i Norden forekommende
Arter er alm., ingen spiller nogen betydelig
Rolle for Vegetationens Sammensætning.
I Forhold til G.’s store Antal er Anvendelsen
af dem meget ringe. Størst økonomisk Bet. har
de faaet gennem Dyrkning af en Mængde Arter
af Hensyn til deres ofte sære og meget
pragtfulde Blomsterformer (se Orkidékultur).
Salep faas af Knoldene af forsk. Arter inden
for Ophrydeæ; Vanille af Kapslerne af
Vanilleplanten. (Litt.: E. Pfitzer i
»Engler og Prantl: Die natürl. Pflanzenfam.«, II).
A. M.
Gögging [’gögeŋ], Landsby og Badested i
Nedrebayern, tæt ved Donau, 346 m o. H., 544
Indb. Der findes paa Stedet en kold Kilde,
allerede kendt i Romertiden, indeholdende
Natron, Svovl og fri Svovlbrinte (»alkalisk
Svovlbrintekilde«), som bruges til Drikke- og
Badekure. Ogsaa Svovlmoorbade. Der behandles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
