Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gødning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
0,45 % Kvælstof, 0,18 % Fosforsyre og 0,55 %
Kali. Svinegødning c. 78 % Vand, 0,50 %
Kvælstof, 0,25 % Fosforsyre og 0,40 % Kali.
Fra Besætninger, som de almindelig findes
paa danske Gaarde, vil Staldgødning med
almindeligt Indhold af Strøelse og passende
gæret omtr. indeholde 75 % Vand, 0,5 %
Kvælstof 0,3 % Fosforsyre og 0,4 % Kali. —
Staldgødningens (oprindelige) Mængde og
Beskaffenhed kan tilnærmelsesvis beregnes paa
Grundlag af det anvendte Foders Mængde og Indhold
af Plantenæringsstoffer, idet man kan gaa ud
fra, at henved Halvdelen af Foderets samlede
Tørstofmængde genfindes i G. Af det med
Foderet optagne Kvælstof afgives 75 à 85 % igen
med G., og af Fosforsyre, Kali og de øvrige
Mineralstoffer genfindes næsten alt det optagne
(98—99 %) i G. Ved en saadan Beregning maa
der dog bl. a. tages Hensyn til Brugen af
Dyrene, navnlig om de malker, vokser, er
drægtige, staar paa Fedestald, giver Uld o. s. v.,
idet de under disse Forhold gengiver noget
mindre af de nævnte Stoffer i G. — Da
Staldgødning som forannævnt skal undergaa visse
Omdannelser, før den kan tjene som
Plantenæring, maa den for at kunne udnyttes af
Afgrøderne enten undergaa de fornødne
Omdannelser i Møddingen, hvorved der imidlertid
uundgaaelig lides betydelige Værditab, eller
bringes paa Marken en længere Tid, før den
skal gøre Tjeneste, hvorved der ligeledes lides
større ell. mindre Tab, eller anvendes til
Afgrøder med en forholdsvis lang Voksetid.
Dette sidste maa i Alm. anses for mest
økonomisk. Af de i Marken alm. dyrkede Afgrøder
har da først og fremmest Rodfrugterne og
Kartoflerne Betingelser for med Fordel at kunne
udnytte store Mængder af Staldgødning, idet
de for at give fuld Afgrøde kræver en stor
Mængde tilgængelig Plantenæring, hvis
Optagelse fordeler sig jævnt over disse Afgrøders
lange Voksetid. Kornarterne har for kort
Voksetid til fuldt at kunne udbytte den. Bedst
Betingelser derfor har Hveden, ligesom denne ogsaa
er den mest fordringsfulde af Kornarterne; til
denne anvender man da ogsaa som oftest
Staldgødning. Til Vaarsæd faar man langtfra al
Staldgødnings Plantenæring udnyttet, til Byg
endog kun en ringe Del deraf.
Latringødning er Menneskets
Ekskrementer og Urin. Dels p. Gr. a. sit store Indhold
af Plantenæring, særlig Kvælstof, og dels fordi
dens Næringsindhold, let og hurtig bliver
tilgængeligt for Planterne, er den af stor Værdi.
Man regner, at et Menneske gennemsnitlig
aarlig afgiver c. 50 kg Ekskrementer med et
Indhold af 0,8 kg Kvælstof, 0,6 kg Fosforsyre og 0,3
kg Kali, og 450 kg Urin indeholdende 4,5 kg
Kvælstof, 0,6 kg Fosforsyre og 0,8 kg Kali,
tilsammen altsaa c. 500 kg med et Indhold af 5,3
kg Kvælstof, 1,2 kg Fosforsyre og 1,1 kg Kali.
Det er dog kun en mindre Del af Latringødningen,
der kommer til Anvendelse. Ved de fleste større
Byer ledes den bort til Floder ell. Havet og er
saaledes tabt. Ved talrige mindre Byer opsamles den
endnu i Husene i Tønder og føres efterhaanden
ud til Oplagspladser, hvorfra den aftages af
Omegnens Landmænd. Fra Oplagene har den
et meget vekslende Indhold, der dog
gennemsnitlig vil være tilnærmelsesvis 90 % Vand, 0,8
% Kvælstof, 0,3 % Fosforsyre og 0,3 % Kali.
Nogle St. blandes den med tørret og
pulveriseret Tørvejord. Enkelte St. har man forsøgt at
tørre den for i denne lettere transportable Form
at bringe den i Handelen. Latringødning
anvendes i de større Byers Omegn næsten til alle
Afgrøder. Ved Brugen maa erindres, at den er
forholdsvis rig paa Kvælstof, og at dens
Kvælstofforbindelser meget hurtig kommer Planterne
til gode, hvorfor den nærmest virker som en
Kvælstofgødning, men at dens Virkning i
Henhold hertil kun er kortvarig. Paa Landet
blandes den i Reglen med Staldgødningen.
Siden 1850’erne er fabrikmæssig Tilvirkning
af Gødningsmidler bleven en ret betydelig
Industri. De herved fremstillede Artikler har i
Reglen et i Forhold til deres Indehold af
Værdistoffer lille Rumfang, og Vandindholdet udgør
kun faa %. De er Genstand for en udstrakt
Handel og transporteres ofte meget lange Veje,
i stor Udstrækning f. Eks. fra Amerika til
Europa, og kan alle sammenfattes under
Benævnelsen Handelsgødning ell.
Kunstgødning. Raaemnerne er i Reglen enten dyriske
Affaldsstoffer ell. saadanne Mineraler ell.
jordagtige Stoffer, som indeholder større Mængde
af eet ell. fl. vigtige Plantenæringsstoffer. I nogle
Tilfælde forekommer de paagældende Raaemner
i en saadan Skikkelse, at de kun behøver at
findeles ell. tørres for straks at være brugelige. I
andre Tilfælde maa de underkastes forsk. kem.
Processer, særlig for at bringe Værdistofferne
over i en opløselig Form. I ikke faa Tilfælde er
Raastofferne Affald fra anden industriel
Virksomhed. Efter som de indeholder eet ell. fl.
Værdistoffer, kan de inddeles i ensidige og
blandede Handelsgødninger. Af kunstig tilberedte,
blandede Handelsgødninger gaar en
Mangfoldighed i Handelen af meget forsk.
landøkonomisk Værdi. Som oftest er de dog for dyre i
Forhold til deres Brugsværdi. De ensidige
G. repræsenterer den mest rationelle Form for
Handelsgødning. De indeholder kun et enkelt
Værdistof. De vigtigste herhenhørende
Kvælstofgødninger er Chilesalpeter
(salpetersurt Natron), Norgesalpeter (salpetersur
Kalk), svovlsur Ammoniak og Karbidkvælstof
(Kalkkvælstof, Calciumcyanamid). Da
Chilesalpeter og Norgesalpeter er meget let opløselige,
er fuldfærdig Plantenæring og ikke absorberes
af Jordbunden, benyttes de i stor
Udstrækning som »Overgødning« ɔ: strøs ud paa de
voksende Afgrøder uden at nedbringes og gives;
i Mængder fra 50 til 400 kg pr. ha. Svovlsur
Ammoniak skal først omdannes i Jordbunden
til salpetersure Salte, før den kan benyttes som
Plantenæring, og paaføres derfor før Jorden
besaas og nedbringes ved Harvning ell.
Pløjning. Der anvendes sædvanlig 100—200 kg pr
ha ell. noget mere. Karbidkvælstof skal
ligeledes omdannes i Jorden, før den er brugelig
som Plantenæring, anvendes paa lgn. Maade
som svovlsur Ammoniak, men er mindre sikker
i sine Virkninger. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
