Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gæs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fjerdragten er løs, tyk og blød. Racen er
haardfør, meget frugtbar, vægtig og jævnt
rugende, fedes let samt giver saftige, men lidt
mørktudseende Kroppe. Gode G. kan i deres
bedste Alder lægge 40 à 50 Æg og derover
aarlig, og velfedede Individer vejer 10 à 14 kg.
Æggene er meget store. Den i Nyforpommern
hjemmehørende hvide ell. brogede pommerske
G., der egl. kun er en noget mindre Varietet
af Emdener-G., hvem den er meget lig i
Kropform, er god Ruger, haardfør, finkødet, let at
fede og jævnt frugtbar. Den sjældent rugende
lille ital. G., der fedet kan naa 6 à 8 kg, er
meget rigtlæggende. Lignende Egenskaber
besidder den i Udlandet med Hensyn til
Størrelse og Æglægning vistnok overdrevent roste
og stærkt opreklamerede italienske
Kæmpegaas, der siges at kunne lægge 80 à 90 Æg
aarlig. Uden for Europa er enkelte vilde
Gaasearter blevne domesticerede, saaledes de særlig
i Amerika meget udbredte smaa, slanke,
langhalsede, haardføre og rigtlæggende afrik. G.,
der lig kin. Hongkong-, Svane- ell.
Trompeter-G. ved Overnæbbets Rod har en hornagtig
Udvækst. De afrik. G. er som de kanadiske G. og
de ved mangelfuld Behandling gennemgaaende
smaa, daarliglæggende hvide ell. brogede,
bredbrystede, haardføre og nøjsomme danske
Landgæs finkødede og hurtigvoksende, og lgn.
Egenskaber og Mangler besidder de mange belg. og
fr. Landracer, de større og graabrogede
skaanske Landgæs, de russ. Arsamas og de kraftige
Tula-G., hvis stridbare Gaser afrettes til
Kampe. Krydsning af Emdener-Gase med Land- ell.
Toulouser-Gaas giver et hurtigvoksende stort og
finkødet Afkom, ligesom der er opnaaet gode
Resultater ved at krydse Emdener-Gase med
de smaa, rigtlæggende ital. G.
G., der er nøjsomme, haardføre og lette at
passe, kræver for at give bedst Udbytte
Adgang til Græs, som de hovedsagelig kan leve
af, samt store Pladsforhold, helst Friheden, i
alt Fald i Avlsperioden. De kan bl. a. holdes
paa lave, fugtige Jorder, bevoksede med kort og
tæt Græs, ell. selv paa knapt græsbevoksede
Strandarealer, hvis Græs G.’s rigelige Gødning
vil forbedre, saa det bliver tæt og fint. Saafremt
for mange G. faar Adgang til en Græsmark, vil
de overgøde Jorden og ødelægge Græsset eller
let rive dette op, særlig om det vokser paa
meget blød Bund, og Kreaturerne vil da vrage
det. Hvor der holdes mange G., bør disse
derfor helst have deres eget Areal, ell. let flyttelige
Folde maa anvendes. Adgang til Vand til at
svømme i giver, da Parringen sikrest foregaar
paa dette, det bedste Befrugtningsresultat,
hvorfor der, om Vandet er tilfrosset, maa holdes en
Vaage aaben. I Blødfoderet om Morgenen gives
f. Eks. kogt Slagteriaffald og Kartofler, og om
Eftermiddagen lidt Korn, Gulerødder, Roer,
Kaalblade og andet Grønfoder.
Gaasehuset maa være rummeligt,
velventileret og have et lidt skraanende Beton- eller
Cementgulv med Rende, saa dette let kan
afskylles. C. 1/3 af Husets mod Syd vendende
Forside bør, for at skaffe rigelig frisk Luft,
bestaa af finmasket Staaltraadsnet, der kan
dækkes med en Skodde. Der indsættes et
Vindu, og da G. taaler Kulde undtagen om
Benene, kan Huset, der maa have Mandshøjde
fortil og skraane godt bagtil, opføres af simple
Materialer, naar kun Gulvet belægges med tør,
ren Halm, Tørvesmuld ell. Siv, der fornyes,
naar det er gennemfugtet af den rigelige
Gødning. G. kan enten selv danne Reder i Strøelsen,
ell. man kan anbringe saadanne godt skjult i
den mørkeste Del af Huset. Til hver G.
beregnes en Rede, 50 X 60 cm i Firkant, forsynet
med kunstigt Redeæg. Der regnes 1 m2
Gulvflade i Huset for hver 3 à 4 G.
Til en stor, kraftig udviklet, helst toaarig ell.
ældre Gase kan efter Race, Kondition og
Betingelser sættes 3 til 4 à 5 ubeslægtede,
veludviklede, rigtlæggende, toaarige ell. ældre Gæs,
idet etaarige lægger færre Æg og giver ofte
svagelige Gæslinger. Unge Gaser holder sig ofte
kun til een Gaas. Holdes fl. G. og Gaser, maa
hver Avlsstamme helst holdes for sig. Gaserne
adskiller sig fra G. ved, at de som oftest er
større, mere oprejste og højbenede, har
længere og tykkere Hals, bredere og sværere
Hoved samt lysere, næsten skrigende Stemme.
Endelig er Gaserne mere modige og indtager
Førerpladsen, og under Svømningen ligger deres
Bagkrop højere paa Vandet. Et godt
Avlsmateriale kan være brugeligt i henved en halv
Snes Aar, og Avlsdyrene anskaffes bedst om
Efteraaret, saa de inden Foraaret kan blive
kendt med Forholdene. De unge G. begynder
oftest at lægge først, nemlig hen i Febr, og
Parringen sker en Maaned før og under hele
Lægningen, hvor Fodringen maa være god, saa
G. hverken bliver for fede ell. magre. Da der
findes G., som kun lægger 10 à 15 Æg, og
andre, der lægger 40 à 50 og derover, oftest i to
Lægninger, gælder det meget om at faa
anskaffet rigtlæggende Avlsdyr. Ved daglig at
borttage de lagte Æg, der forsynes med Dato, og
lade et, eventuelt kunstigt Æg tilbage, forlænges
Æglægningen. Æggene maa da udruges af store
Rugehøner, som man giver 4 à 5 Æg hver, og
Kalkuner, der kan ruge paa 8 à 10 Æg. G., der
uforstyrret maa ruge i deres egen Rede, kan
lægges paa 13 à 15 Æg. Rugningen tager c.
30 Dage. Hver Dag maa G. af Reden, og i god
Afstand fra denne hensættes Korn og
Drikkevand. Æggene maa, naar de ruges af Høns,
Kalkuner ell. G., der ikke kommer i Vandet,
fugtes nogle Gange, og rigeligst 5 à 6 Dage
før Udrugningen, ved f. Eks. at lægges 2 à 3
Minutter i lunkent Vand. Æggene luftes c. 10
à 15 Minutter daglig.
Opdræt af Gæslinger foregaar let, undtagen
den første Tid, hvor de særlig trænger til
 |
| Fig. 7. Gaasehus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
