Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik - Sverige - Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle Stænder lige op til Prinserne sætter en
Ære i at vinde Idrætsmærket. Det tilskynder
til at bevare den een Gang vundne legemlige
Udvikling og Udholdenhed. En anden stor
Forening, der ogsaa har støttet
Legemsøvelserne meget i den sidste halve Snes Aar, er
Sveriges »Centralförening for idrottens
främjande«. Ogsaa den skylder væsentligst General
Balck sin Tilblivelse. Den har til Opgave at
skaffe Penge til Støtte for den sv. Idræt;
Foreningen har derfor kun bidragydende, ikke
aktive Medlemmer, 1919 c. 4000. Det er lykkedes
at interessere formuende Mænd, saa af
Foreningen har betydelige Indtægter i
Medlemsbidrag og tillige en Fond, der i aarlig Rente
giver c. 60000 Kr. I det hele er der bl. de
Dannede og Velstillede i Sverige en Interesse og
en Offervillighed for G. og Idræt, som endnu
er ukendt i Danmark og maaske kun har sit
Sidestykke i England og Amerika. En af
Grundene hertil er uden Tvivl, at de sv. G.-Lærere
altid har staaet paa et højt socialt Niveau, og
dermed ogsaa deres Arbejde.
Indtil for en halv Snes Aar siden raadede
der i den sv. gymnastiske Verden en ikke
ringe Konservatisme. Man saa op til Ling som
Skaberen af det bedste G.-System, der fandtes;
det betragtedes næsten som fuldkomment; der
maatte hverken lægges til ell. trækkes fra. Mod
den herved fremkaldte Stagnation rejstes der
Krav om Fremskridt navnlig fra de yngre
Gymnastiklærere, der hævdede, at man agtede
Ling’s. Værk højest ved at fortsætte
Udviklingen i den Aand, hvori han havde arbejdet. Ny
Impulser hentedes dels fra Sverige selv, hvor
navnlig Frk. Elin Falck, Gymnastikinspektrice
ved Sthlm’s Folkeskoler, har gjort et
banebrydende Arbejde, og dels fra Finland og
Danmark, som nogle af de yngre Lærere traadte
i livlig Forbindeise med. Ved Siden af den gl.
konservative Forening »Svenska
Gymnastik-läraresällskapet«, der udgav »Tidsskrift i
Gymnastik«, dannedes den frisindede
»Gymnastiklärareföreningen« 1912, der omorganiseredes
1917 og omfatter Flertallet af Sveriges
Gymnastiklærere og -lærerinder; den siden 1913 af
Major Thulin i Lund udgivne »Svensk
Gymnastiktidning« er deres Organ. — 1913
dannedes »Förbundet för fysisk fostran«, hvis
Formaal er at fremme Friluftsliv og Hygiejne i
Alm.; dets Organ er »Fysisk Fostran«. — Det
under ovenn. Rigsforbund hørende »Svenska
Gymnastikförbundet« har siden 1915 udgivet
»Svenskt Gymnastikblad«, væsentligst et Organ
for den frivillige G. — Desuden udgives der
ikke faa lokale Gymnastikblade. — Der er
saaledes i de senere Aar kommet et
usædvanligt Liv i den frivillige G. og Idræt, og
Sverige staar nu som et af de første Lande i
Omsorg for sin Ungdoms legemlige Opdragelse.
Norge fik som nævnt sine første
Gymnastiklærere fra Nachtegall’s Institut. Efter 1814 er
den Ling’ske ell. sv. G. efterhaanden blevet
indført baade i Hær og Skole. For Skolernes
Vedk. var det dog nærmest kun i Byerne, at
den dreves. Paa Landet gik det som i
Danmark kun smaat og mangelfuldt med
G.-Undervisningen. Mange af Skolekommissionerne
gjorde Brug af den Ret, som L. af 16. Maj 1860
gav dem til at udelade G. i Skolerne. (Et. lgn.
Lovforslag blev omtr. paa samme Tid forelagt
i den danske Rigsdag. Folketinget vedtog det,
men Landstinget forkastede det). En af
Grundene til, at G. hindredes i at gøre Fremgang
i Skolerne, var, at man i lang Tid var henvist
til milit. Lærere, som manglede særlig
Uddannelse i at lede Skoleungdommens Øvelser. De
holdt sig hovedsagelig til de faa Øvelser, som
de kendte fra Eksercerpladsen, og det var
næsten kun Øvelser uden Redskab. Derved
bragtes den Ling’ske G. i Miskredit, idet mange fik
den endnu udbredte Tro, at denne G. kun
bestaar i Øvelser paa Geled og uden Redskab.
Man begyndte derfor at uddanne Lærerkræfter
til Skolerne; fra 1866 afholdtes der korte
Kursus i G. for Lærere, og 1870 oprettede Staten
den gymnastiske Centralskole (svarende
til det sv. gymnastiske Centralinstitut), hvor
saavel civile som milit. Lærere i G.
uddannedes i Løbet af to Vinterhalvaar. Centralskolens
Forstander er tillige Landets
Gymnastikinspektør (ligesom i Danmark og Sverige). Den
første Forstander var Kaptajn J. Björnstad (f.
1841, d. 1883), hvis »Haandbog i G.« fra 1877
var en navnlig efter sin Tid usædvanlig god
og klar Lærebog i den Ling’ske G. Hans
Efterfølger var Oberstløjtnant O. Petersen
(1883—94), der har skrevet »Instruktion«, en
Vejledning i Undervisning, og »Bevægelselæren,
skematisk fremstillet«. Den nuv. Forstander,
Oberstløjtnant Louis Bentzen (f. 1864), har udg.
en meget brugt Samling Dagsøvelser, de
saakaldte G.-Tabeller; de gør Hj. Ling’s
værdifulde, men vanskelig læste Samlinger af
Øvelser let tilgængelige og har desuden den store
Fordel, at Stoffet er ordnet fremadskridende
efter de forsk. Aldersklasser. Han staar nu i
et meget energisk Arbejde for at fremme
Legemsøvelser i Skolen og bl. den voksne Ungdom.
Ved L. af 29. Juli 1889 blev G. obligatorisk
for alle Drenge i Skoler i Købstæder. 1897
indførtes Eksamen i G. ved Afgangseksamen for
Mellemskolen og for Gymnasiet
(Studentereksamen). Karakteren tæller med i
Eksamensresultatet. G.-Inspektøren sender Skolerne den
Dagsøvelse, hvori der prøves ved Eksamen;
denne Ordning har virksomt bidraget til at
fremme Flid hos Eleverne og Plan i
Undervisningen hos Lærerne. De højere Skoler har
i de ældste Klasser 4—5 Timers G. om Ugen.
Kun Skolelægen kan fritage en Elev for G.
Ved L. af 13. Aug. 1915 indførtes G. som
obligatorisk Fag for Drenge i alle klassedelte
Landskoler og, hvis den lokale Skolebestyrelse
bestemmer det, ogsaa for Piger. — Kria Univ.
har ligesom Univ. i Upsala, Lund og
Helsingfors en udmærket G.-Sal og en fast ansat
G.-Lærer- og -Lærerinde. 1919 ansattes 23
G.-Inspektører, en for hver af Byerne Kria,
Bergen. Trondhjem og Stavanger og en i hvert
Fylke.
Den frivillige G. i Norge begyndte med
at være tysk. En til Kria indvandret Flok tyske
Haandværkssvende fortsatte i det ny
Fædreland deres hjemlige Turnøvelser. Disse vakte
Opmærksomhed, og 1855 stiftedes Kria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
