Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ansat hertil. Sagen vilde dog ikke trives. De
fleste Lærere manglede fornøden Uddannelse; de
trange Tider vanskeliggjorde Anskaffelse af
Redskaber; Bet. af pædagogiske Legemsøvelser
var kun gaaet op for en ringe Del af
Befolkningen; mange frygtede for, at der skulde ske
Ulykkestilfælde. — Da Slutn. af 1820’erne
bragte bedre økonomiske Kaar, voksede Interessen
for Skolegymnastikken. 1828 udgav Nachtegall
en Lærebog i G. for Folkeskoler. Af denne Bog,
den første af noget Lands Regering
autoriserede Lærebog i Skolegymnastik, skænkedes 4000
Eksemplarer paa Kongens Bekostning til alle
Skoler og Skoleautoriteter. Ved Plakat af 1828
paabødes Indførelse af G. ved alle Skoler. Ved
Udgangen af dette Aar regnede man, at den
dreves i 2000 Almueskoler. — I Aarh.’s Beg.
havde man gjort enkelte Forsøg med G. for
Piger, men opgivet dem. Efter 1830, da den
gymnastiske Interesse atter vaagnede, kom
Spørgsmaalet frem igen, og paa Nachtegall’s
Foranstaltning lod Kongen 1839 oprette en
Normalskole for
Kvindegymnastik, hvor Lærerinder kunde uddannes, og i
fl. kbhvn’ske Pigeskoler indførtes
Legemsøvelser. — Fra Regeringens Side var der saaledes
intet sparet for at faa
Gymnastikundervisningen i mønsterværdig Gænge hele Landet over,
og noget udrettedes der; men Indberetningerne
er som Regel bedre end Virkeligheden. Der
savnes gennemgaaende Forstaaelse af
Legemsøvelsers Bet. for Opdragelsen, og dette
hidrørte fra manglende Oplysning og vel ogsaa for
en Del fra den Forbindelse mellem G. og
Militærøvelser, som Kongen havde tilvejebragt.
Folk fik den Tro, at G. kun var for Soldater
og ikke for Civile. — Grundstammen af sine
Øvelser har Nachtegall fra Gutsmuths; men han
søgte stadig at udvide sit Øvelsesforraad. 1805
føjede han en ny Gruppe til:
»Forberedelsesøvelser«, og gav »Smidighedsøvelserne« et helt
andet Indhold end Gutsmuths’. Indtil 1837 var
de første dog yderst faa; gaa, staa, bøje og
strække Knæene, hoppe, hænge og løfte sig i
Armene samt staa paa Hænder og i denne
Stilling bøje Armene. De synes ikke valgte efter
noget bestemt System. Hans
Smidighedsøvelser, der vistnok var Øvelser efter fr.
Forbillede, indeholder Bøjninger frem og tilbage,
Hovedspring, Rejespring og Mølle. De udvidedes
senere, men ophørte som selvstændig Gruppe
1821, maaske fordi han mente, at de som
Enkeltmandsøvelser ikke egnede sig til Skolebrug;
i hvert Fald indførte Nachtegall aldrig Barre-
og Rækøvelser, der ogsaa er
Enkeltmandsøvelser. — Nachtegall forsøgte stadig at ordne
Øvelsesstoffet, uden at det lykkedes. Han var en
praktisk anlagt Mand med pædagogisk Sans, en
dygtig Lærer og Organisator, han forstod at
vælge, supplere og ændre et givet Øvelsesstof.
Men de fysiologiske Hensyn spillede en
underordnet Rolle for ham. Hans Studier førte ham
aldrig ind paa anatomisk ell. fysiologisk
Kendskab til Menneskelegemet. Han mangler derfor
et rationelt Inddelingsprincip. Da han af Kongen
havde faaet P. H. Ling’s første Reglement for G.
(1836), udtaler han sig nedsættende derom og
har ikke Øje for, at der her var givet et
Grundrids til et rationelt System. Han ser udvortes
paa Øvelsesmassen, og da denne var langt større
hos ham end hos Ling, ansaa han sin G. for
langt bedre. Han betragtede sig aldrig som
Ophavsmand til noget System, han vidste, hvorfra
han havde sine Øvelser, og han brugte ikke den
uhistoriske Benævnelse »dansk G.«, som er
opkommet i nyere Tid, efter at man i Danmark
har optaget en Del tyske Øvelser, som han
vragede. — Ved Nachtegall’s utrættelige Arbejde
indtog Danmark i 19. Aarh.’s første Tredjedel
den første Plads paa G.’s Omraade.
Skønt Regeringen ogsaa efter Frederik VI’s
Død stadig viste Interesse for G. og ved
administrative Forholdsregler søgte at fremme den,
havde denne dog kun nogen Fremgang i Byerne.
Vel hed det i de aarlige Indberetninger fra
Landsbyskolerne, at der undervistes i G.; men
i Virkeligheden var denne Undervisning saa
ringe af Omlang og saa mangelfuld, at den saa
godt som intet betød. Nachtegall’s Medhjælper
og (fra 1829) hans Efterfølger som Forstander
for det gymnastiske Institut og (fra 1847) som
Gymnastikdirektør (ɔ: Tilsynsmand baade for
den militære og civile G.) Oberstløjtnant N. G.
la Cour søgte energisk at føre G. videre. En
af ham (1855) udarbejdet Lærebog blev
autoriseret; det lykkedes ham at faa Seminariernes
mangelfuldt uddannede civile Lærere i
Gymnastik erstattede med militære Gymnastiklærere
(fra c. 1860), der imidlertid uheldigvis kun
havde Orlov 3 Aar fra deres militære Tjeneste.
Paa hans Foranledning sendte Kultusministeriet
Cirkulærer ud til Skolemyndighederne om at
føre skarpere Tilsyn med Lærerne, om at holde
Øvelsesplads og Gymnastikredskaber i Orden,
og om at Læreren skulde holde Øvelser i
Skolestuen, naar Vejret hindrede ham i at gøre det
ude. La Cour’s Iver og skarpe Tilsyn mødte
megen Modstand hos flere Lærere og
Skolekommissioner. Forstaaelsen af den legemlige
Opdragelses Betydning var endnu kun ringe.
Da la Cour (1870) traadte tilbage som
Gymnastikdirektør, ophævedes denne Post, og der
udnævntes en Gymnastikinspektør,
under hvem kun Tilsynet med Skolegymnastik,
ikke med den militære G., henlagdes. Fra
1870—86 var Oberst J. Th. Wegener
Gymnastikinspektør. Han efterfulgtes af Oberstløjtnant J.
Amsinck, tidligere Chef for Hærens
Gymnastikskole (1886—99). Amsinck udgav 1883 en til
Skolebrug autoriseret Lærebog i G., der var
righoldigere paa Øvelser og fyldigere i
Fremstillingen end sine Forgængere. — Medens det
af Nachtegall oprettede civile gymnastiske
Institut temmelig snart ophørte at bestaa, er det
militære gymnastiske Institut fra hans Tid
uafbrudt blevet fortsat og bærer nu Navnet
Hærens Gymnastikskole (s. d.). — Paa
faa Undtagelser nær havde det hidtil kun været
Drengene, der havde faaet
Gymnastikundervisning i Skolen. Fra 1860—70 gjorde Lægen Prof.
A. G. Drachmann et kraftigt Forsøg paa at faa
G. indført i Pigeskolen. Han mente som
Gymnastikkyndige i andre Lande paa den Tid, at
Pigegymnastik skulde være af en ganske anden
Natur end Drengegymnastik, og han valgte derfor
Laisné’s franske Pigegymnastik. Den viste sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
