Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik - Romerne - Nordboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Derfor gik Raaheden i Kamplegene snart langt
videre her end i Grækenland. Medens det
kunde hænde, at en af de gr. Nævekæmpere blev
liggende død efter Kampen, saa skulde ved de
rom. Gladiatorkampe, som Folket af alle Lege
yndede mest, den ene være dræbt, før Kampen
ophørte. Ja man gik endnu videre og lod vilde
Dyr og Mennesker kæmpe mod hinanden, indtil
de sidste var sønderrevne. — Da Rom (146 f.
Kr.) havde underlagt sig Grækenland, vandt
med den øvrige gr. Kultur ogsaa den gr. G.
Indgang i Rom, og rige Borgere opførte ret
hyppigt smaa Gymnasier ved deres Landsteder.
Det første offentlige Gymnasium efter gr.
Mønster opførtes af Nero; senere byggede
Commodus ogsaa et. Desuden havde de pragtfulde
rom. Bade (hvor de rige Romere tilbragte en
stor Del af deres Tid) Rum til Løb, Brydning,
Boldspil o. s. v. Men det blev dog kun et Faatal
af Romerne, der dyrkede G. efter gr. Mønster;
den legemlige Opdragelse blev i Rom aldrig
nogen Folkesag, der trængte igennem til alle.
Med Kristendommens Indførelse
forsvandt Interessen for G. som Pleje af
Legemet i en rum Tid. Thi de første Kristne maatte
prædike Askese over for den dem omgivende
Sanselighed; det aandelige Liv var alt, det
legemlige skulde dødes.
De gammelgermanske Folk dyrkede
Legemsøvelser ivrigt, men kunstløst og uden System.
Cæsar og Tacitus taler om den overraskende
Dygtighed, som germanske Ynglinge udviste i
Løb og Spring og i Ridekunsten; Teutonernes
Konge Teutoboch kunde svinge sig over 6 Heste
paa een Gang. Nibelungenlied (7. Sang)
omtaler en Væddekamp mellem Gunther og
Brunhilde i Spyd- og Stenkastning og i Længdespring.
Tacitus nævner en meget yndet Vaabendans,
ved hvilken nøgne Ynglinge bevægede sig
mellem skarpe Sværd og Spyd, der var stukne i
Jorden. Ligeledes omtaler han, at medens de
rom. Soldater var bange for Vandet, udviste
Germanerne stor Dygtighed i at svømme,
hvortil deres slanke Bygning og lette Vaaben
væsentlig hjalp.
Hos Nordboerne stod allerede i den
tidlige Middelalder legemlig Idræt usædvanlig højt.
Gudesagnene tyder derpaa: Thor brydes med
Ælde, Tjalfe løber om Kap med Hugi (ɔ:
Tanken). Islandske Sagaer taler ofte om Idræt. Paa
Island var Brydning særlig yndet og har
holdt sig ned til vore Dage. Tovtrækning
var ogsaa en alm. Maade at prøve Kræfter paa:
Sakse fortæller om Erik Ejegod, at han
siddende med et Reb i hver Haand kunde trække
4 Mand frem og tilbage, til de faldt om mellem
hinanden. Spring var en yndet Øvelse; man
sprang med fuld Rustning i Højden saavel
forlængs som baglængs, man sprang ned fra store
Højder og over brede Afgrunde o. s. v. At
kunne hoppe fra den ene Aare til den anden
udenbords, medens Skibet blev roet, ansaas med
Rette for en stor Kunst; Olaf Tryggvesøn kunde
endda herunder kaste med 3 Sværd, saa eet
bestandig var i Luften. Børn øvede sig i denne
Idræt ved at gaa paa Voksnes fremstrakte
Hænder. Nordboerne satte stor Pris paa at være
hurtige til Fods og øvede derfor Hurtigløb
meget. Skiløb var en anset Idræt; man løb
ned ad bratte Skrænter (Palnatoke) og gjorde
store Spring. Skøjteløb drev man paa
Skøjter, lavede af Dyreben. Svømning
øvedes over hele Norden. Geaten ɔ: Jyden Beovulf
nævnes som en vældig Svømmer. Knud Danaast
blev dræbt i Irland ell. England, medens han
en Dag saa paa Krigernes Svømmelege.
Under Svømning øvede man sig i alle Slags
Kunster, saaledes brødes man baade over og under
Vandet. Vaabenøvelser stod højt i
Anseelse hos de krigerske Nordboere; de øvede
sig i Bueskydning, i Kasten med Sten
(med Haand ell. med Slynge), i
Spydkastning og i Fægtning med Økse og Sværd;
man lagde Vægt paa at kunne bruge baade
venstre og højre Haand. Af Lege var ingen
saa skattet som Boldleg. Folkeviserne
nævner den mangfoldige Gange. Til den samledes
Folk i stor Mængde. Man legede paa en vid
Slette ell. paa Isen. Bolden synes ofte at have
været af Træ ell. andet haardt Stof; den
dreves med et Boldtræ. Ofte gik det voldsomt til;
i Hidsighed saarede den ene den anden enten
med Bolden ell. med et Slag af Boldtræet. I
Dans deltog begge Køn. Der dansedes
Ringdanse og Kædedanse, hvilke sidste endnu
bruges paa Færøerne. Man sang Viser til; anden
Musik synes sjældnere at være brugt. Paa
Tingene, hvor mange Mennesker kom sammen,
anstillede de Unge under de Ældres Paasyn alle
Slags Lege- og Legemsøvelser paa den saakaldte
Legevold, en lille Slette omgivet af mindre
Højder, hvorfra Tilskuerne af begge Køn
kunde følge dem. Desuden satte Ungdommen fra
nærliggende Egne hinanden Stævne til Leg.
Man opslog da Boder paa Legepladsen til at
bo i, hvis ikke en ell. anden velstaaende Bonde
bød dem alle til Gæst hos sig. Man kunde være
samlet i fl. Dage, og det var en sand Højtid.
Der kom mange Tilskuere, og de unge Mænd
bejlede paa mange Maader til de unge
Kvinders Bifald. Helt ofte kunde dog disse
Sammenkomster tage en alvorlig Vending. De forsk.
Bylag kunde komme i Strid, naar de Sejrendes
Overmod krænkede de Overvundne, og
Legevolden kunde da forvandles til en Valplads med
Døde og Saarede. Det synes, som om
Nordboerne i ældre Tider til almen Forlystelse har
ladet Forbrydere kæmpe med hinanden paa
Liv ell. Død ell. med vilde Dyr, altsaa
Forlystelser, der i meget lignede Romernes
Gladiatorkampe.
Den Forsømmelse af Ungdommens legemlige
Opdragelse, som Kristendommens Indførelse
medførte, ophævedes af Riddervæsenet, men
ganske vist kun for en enkelt Folkeklasses Vedk.
Den ridderlige Opdragelse begyndte allerede
med det 7. Aar. Færdighed i at læse og skrive
betød lidet ell. intet, men Dyd og gode Sæder,
Sang og Strengeleg, Spring, Løb og Brydning
var det vigtigste i Opdragelsen. Naar den unge
Adelsmand var blevet 14 Aar, blev han Page og
skulde følge sin Herre hjemme og paa Jagten,
ved Turnering og i Slaget. Han blev nu særlig
øvet i Vaabenbrug (Sværd, Spyd, Bue) og i
Ridning. Fra 18. Aar blev han Væbner, og efter
21. Aar blev han slaaet til Ridder efter at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
