Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Billedhuggerkunst; thi man kan uden ringeste Overdrivelse
sige, at den græske Billedhuggerkunst, der er
en af Menneskeaandens skønneste og mest
sjælfulde Ytringer, ikke er tænkelig uden den
græske G. (A. Furtwängler). — Det maa dog huskes,
at det kun var den herskende Del af det gr.
Folk, de frie Grækere, hvem G. som al anden
Opdragelse og Kultur kom til Gode. Trællene,
ell. som vi nu vilde sige: Arbejderstanden, der
i Tal langt overgik de frie Grækere, holdtes
uden for baade den aandelige og legemlige
Opdragelse,
Grækerne foretog deres Øvelser i Palæstrer
(egl. Bryderskoler), hvilket Navn senere, da G.
udvikledes mere, i Reglen ombyttedes med
Gymnasium. Et Vidnesbyrd om G.’s Udbredelse
i hele det græske Folk er det, at ingen By
savnede en saadan Anstalt med dens store,
aabne Pladser, Søjlegange og Bygninger med
mange forsk. Rum til Afklædning, til Legemets
Salvning med Olie, til koldt og varmt Bad o. s.
v. Det var offentlige Øvelsesskoler og regnedes
til Statens vigtigste Institutioner. Deres
Vedligeholdelse gik paa Omgang mellem ansete og
rige Borgere, der skiftedes til et Aar ad Gangen
(senere kun en Maaned) at være
Gymnasiark, en høj Ærespost. De skulde sørge for,
at Gymnasierne var smukt og vel holdte, og at
alt, hvad der behøvedes til Øvelserne, navnlig
Olie, fandtes. De havde den øverste Myndighed
i Gymnasiet, saa at de kunde straffe og udvise
dem, der forekom dem at føre upassende Tale.
Desuden valgte Staten egne Embedsmænd til at
vaage over Orden og Sædelighed bl.
Ungdommen; der omtales saaledes Sofronister,
Kosmeter med underordnede Medhjælpere.
Den, hvis sædelige Vandel ikke var ren, kunde
ikke beklæde en saadan Ærespost. De egentlige
Lærere i G. kaldtes Gymnaster og
Pædotriber. Gymnasterne havde den
ansvarsfuldeste Stilling; de skulde have teoretisk Indsigt i
Øvelserne og kende deres Virkning, bedømme
den Anstrengelse, de krævede, og derefter
foreskrive dem i de Grader, som passede for
Elevernes Kræfter og Standpunkt; de skulde vaage
over, at Skønhedens Love overholdtes ved at
tilse Stillinger og Holdning hos de
gymnasticerende. Pædotriberne skulde derimod indøve
Eleverne i Bevægelsernes praktiske Udførelse;
saaledes skulde de f. Eks. ved Brydning
forevise og indlære de forsk. Tag og Kunstgreb.
Galenus ligner Gymnasterne ved Læger og
Pædotriberne ved Kokke og Haandværkere. Af og
til er dog Adskillelsen mellem dem ikke skarp.
Kun synes det altid at være Pædotriberne, som
gav sig af med at undervise Atleterne i deres
overdrevne Uddannelse og Trænering;
Gymnasterne, Ungdommens Opdragere, holdt sig for
gode hertil. — Grækerne lod den legemlige
Opdragelse begynde tidligt, i Reglen med det 7.
Aar (den aandelige som oftest noget senere), og
den varede til det 21. Aar. Eleverne var delte
i Aldersklasser, der hver havde sine Øvelser
ell. rettere Grader af Øvelser at gennemgaa. De
tre sidste Aar (fra det 19. til det 21.) anvendtes
udelukkende til Legemets afsluttende
Uddannelse ved anstrengende Øvelser i Forbindelse
med regelmæssig, tarvelig, men kraftig Føde.
Den aandelige Udvikling hvilede saa længe.
Sjæls- og Legemsanstrengelser bør ikke finde
Sted paa samme Tid, da de bestemt
modarbejder hinanden, og Mennesket ved den ene bliver
uskikket til den anden, siger Aristoteles. — Den
historiske Udvikling af den græske G. faar man
et Indtryk af ved at følge de forsk. Øvelsers
Indførelse ved de olympiske Fester. Efter
Pausanias falder den første Fest i Aaret 776 f. Kr.
Ved de 13 første Fester øvedes kun det enkelte
Stadionløb; ved den 14. (724 f. Kr.) kom
Dobbeltløbet (Diaulos) til og ved den 15. (720 f. Kr.)
Udholdenhedsløbet. Med den 18. Fest. (708 f. Kr.)
bliver Øvelserne paa een Gang meget
righoldigere, idet Pentathlon indføres. I den 23. (688
f. Kr.) kommer Nævekamp med, og i den 25.
(680 f. Kr.) faar vi for første Gang den mest
glimrende af alle Kampe: Væddekørsel med
Firspand; først i den 33. Fest (648 f. Kr.)
kommer Vædderidt; samtidig hermed indføres den
gymniske Kamp, der ansaas for den
vanskeligste af alle, og som var den mest tiltrækkende
for Tilskuerne, Pankration. Hidtil har kun den
voksne Mand haft Adgang til disse Kampe; men
fra den 37. Fest (632 f. Kr.) fik Drengene Lov
til at vise sig i Væddeløb og Brydning og i den
følgende i Pentathlon; i den 41. (616 f. Kr.) er
der Nævekamp for Drenge. Endelig i den 145.
Fest (200 f. Kr.) deltog Drenge ogsaa i
Pankration.
Pausanias omtaler et Væddeløb for Jomfruer
i Olympia; det fandt dog ikke Sted ved de store
olympiske Fester, hvorfra Kvinder i det hele
var udelukkede, men ved en Fest for Hera, som
holdtes hvert 5. Aar. Af dette o. l. Steder hos
Datidens Forf. er det givet, at Kvinder ogsaa
opøvedes i gymniske Øvelser de fleste Steder
i Grækenland. Men i ingen Stat var dog
Kvindernes legemlige Opdragelse saa højt skattet
som i Sparta. Der stod Kvinden højest i hele
Grækenland, og der forstod man, at der maatte
en sund Moder til at føde et sundt Barn.
Øvelserne bestod i Løb, Spring, Diskos- og
Spydkastning samt i Dans og Leg. Den kvindelige
Ungdom var som den mandlige delt i
Aldersklasser. Platon foreskriver, at Pigerne skulde
gymnasticere uden Dragt til det 12. Aar, men
derefter have en passende Beklædning.
Da det gr. Folk stod paa Højdepunktet af
sin Udvikling, var G. saaledes et
Opdragelsesmiddel for hele Folket. Aldrig har det været
set saa klart som her, hvad Værd den
legemlige Opdragelse har som Grundlag for den
aandelige, ja, for et helt Folks Liv. Palæstraen
var den Jordbund, ud af hvilken der voksede
en Ungdom med et Mod, en Daadskraft, en
Samfundsfølelse, en brændende Kærlighed til
Frihed og Fædreland, der stod sin Prøve i
Kampe som dem ved Thermopylæ, Marathon
og Salamis. De store Fester (de olympiske
pytiske, istmiske og nemeiske) var for
Ungdommen ny Impulser og øgede dens Iver. At
deltage og sejre i dem stod som det vinkende
Maal under de daglige Øvelser; større Ære
kendte Grækerne ikke. Disse Fester var
folkelige Nationalfester, der vakte og nærede
Fædrelandskærligheden og Frihedsfølelsen. Grækerne
strømmede ikke sammen til dem fra hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
