Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gymnastik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bruge Buen«. I 2. Samuels Bog Kap. 2 hedder
det: »Lad dog de unge Mænd gøre sig rede og
holde Kampleg for vort Aasyn«. Dansen var
især en yndet Legemsøvelse blandt Jøderne. I
Talmud (Kiduschin 29a) nævnes bl. en Faders
Pligter mod sin Søn den at lære ham at
svømme, og et andet Sted (Sabbath 92a) hedder
det, at bl. de Egenskaber, et Menneske skal eje,
for at »Guds Aand skal hvile paa ham«, er
Styrke og god Holdning. Flere gymnastiske
Øvelser, der minder om vore, omtales i Talmud.
Det hebraiske Ord for G., Hitamlut, kommer af
Gerningsordet amol, at gøre sig træt. Hos
Inderne brugte Præsterne visse Øvelser til
Helbredelse af Sygdomme. Herodot siger om den
persiske Ungdom, at den oplærtes til at ride,
skyde med Bue og tale Sandhed, altsaa baade
en god legemlig og aandelig Opdragelse. Hos
ingen af disse Folk kunde dog Legemsøvelser
trænge igennem og blive af opdragende Bet.
for hele Folket. Deres despotiske
Regeringsformer hindrede den enkeltes personlige
Udvikling.
Hos de frihedselskende Grækere naaede
derimod den individuelle Udvikling højt baade i
aandelig og legemlig Henseende. Medens
Orientens Folk betragtede Jordelivet som et Onde, de
higede bort fra til et andet bedre Liv, grublede
Grækerne ikke meget over et tilkommende Liv,
der for dem kun stod som
en Skyggetilværelse; de
glædede sig over det
nærværende Liv og
stræbte efter at gøre
det saa rigt paa
Skønhed og Poesi, som de
kunde.
Længe før Ordet G.
fremstod, kendte
Grækerne legemlig Idræt.
Homer, der aldrig
nævner Navnet G.,
beskriver udførligt de
storartede Lege, som
foranstaltedes i Anledning
af Patroklos’ Ligfærd (Iliadens 23. Bog);
ligeledes giver han i Odysseen (6. Bog) en livfuld
Skildring af Kong Alkinoos’ Datter Nausikaa’s og
hendes Terners Boldspil. Navnet G. er først
opstaaet, da man begyndte at øve sig nøgen og
gnide sig med Olie og strø sig med Sand. Det
var de haardføre Spartanere, der her
gav Eksemplet. Den fuldstændige
Nøgenhed ved de offentlige Kamplege blev
officielt tilladt i 15. Olympiade (720 f.
Kr.). I Sparta træder den legemlige
Opdragelse særlig stærkt frem. Thi
Spartanerne var først og fremmest et krigersk
Folk, og Legemets Øvelse havde derfor
som sit vigtigste Maal at uddanne den
tapre, haardføre Kriger. Der fandtes
længe ingen særegne Gymnastikanstalter;
Øvelser foregik paa offentlige Pladser.
Lærere af Fag vilde man ikke vide af. De
Ældre skulde vejlede de Yngre. Næppe noget
Sted er man naaet videre i at uddanne et helt
Folk til Soldater, der trods deres ringe Antal
syntes uovervindelige. Men da Aandens
Udvikling ikke gik Haand i Haand med Legemets,
vistfr Tiden, at de havde forsømt det vigtigste;
de blev staaende, medens det øvrige Hellas
gik frem. I Athen indgik derimod det aandelige
og det legemlige den skønneste Forening, og
aldrig har G. vist klarere end her, hvilket Værd
den har for den enkeltes og for et Folks
Udvikling, ikke blot legemlig, men ogsaa aandelig.
Gennem talrige Skrifter af samtidige
Forfattere kender vi en Del af den gr. G.’s
Øvelsesforraad, nemlig Løb, Spring, Diskoskastning,
 |
| Fig. 1. Ægyptisk Gymnastik. |
 |
| Fig. 2. Ægyptisk Gymnastik. |
 |
| Fig. 3. Ægyptisk Boldspil. |
 |
| Fig. 4. |
 |
| Fig. 5. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
