Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gutzkow, Karl Ferdinand - Guvernante - Guvernement - Guvernør - Guyana - Guyau, Jean Marie - Guyer-Zeller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udfoldede en stedse rigere Forfattervirksomhed.
Mod Görres rettede han Brochuren »Die rothe
Mütze und die Kapuze«, mod Menzel »Goethe
im Wendepunkte zweier Jahrhunderte«, medens
han i »Börne’s Leben« udtalte sig begejstret om
Börne for i Forbindelse dermed at kritisere
Heine skarpt.
G. blev 1847 Dramaturg ved Hofteatret i
Dresden, grundlagde 1852 Ugeskriftet
»Unterhaltungen am häuslichen Herd« og blev 1860
Generalsekretær ved Schillerstiftelsen, af hvilken
Grund han flyttede til dennes Hovedsæde
Weimar. Allerede 1864 nedlagde han dog sit
Embede i en Art sygelig krænket Forfængelighed,
der endog førte til et Selvmordsforsøg i
Friedberg 1865. Han kom sig atter, bosatte sig i
Berlin, genoptog sin Forfattervirksomhed og
styrkede senere sine Nerver ved et langt Besøg
i Italien, hvorefter han valgte Heidelberg til
Opholdssted. Han kom ulykkelig af Dage ved
en Kulosforgiftning.
G.’s Forfatterskab er ligesaa broget som
omfattende, dets blivende Værd maa søges i hans
Dramaer og hans Romaner. Han har skrevet
Dramaer som »Uriel Acosta« (opført paa
Dagmarteatret i Kbhvn), »Werner oder Recht und
Herz«, »Patkul«, »Wullenweber« o. s. v.,
Lystspil som »Der Königsleutnant«, »Zopf und
Schwert« og »Das Urbild des Tartuffe«, for
at nævne de ypperste. Bl. hans Romaner har
især »Die Ritter vom Geiste« (1850—52) og »Der
Zauberer in Rom« (1858—61) vakt stor
Interesse. Et Bevis paa hans sygelige
Sindsstemning i hans seneste Leveaar er det uhyggelige
polemiske Skrift »Dionysius Longinus oder über
den ästhetischen Schwulst in der neueren
deutschen Literatur« (1878). Som Repræsentant for
»Det unge Tyskland« har G. stadig stor
litteraturhistorisk Interesse, og hans ypperste
Skuespildigtning rummer begejstrede poetiske Ideer.
Hans »Gesammelte Werke« foreligger i 12 Bd,
samt en 2. Serie paa 20 Bd, bestaaende af de
dram. Værker. (Litt.: Georg Brandes,
»Det unge Tyskland« [1890]; Joh. Prölsz,
»Das junge Deutschland« [[1892]; H. H.
Houben, »Gutzkow Feinde« [1901]).
C. B-s.
Guvernante (fr. gouvernante [guvær’nã.t]),
Opdragerinde, Lærerinde, især benyttet paa
Landet ell. i Egne, hvor Skolegangen falder
vanskelig. Navnet fik hovedsagelig Borgerret i
17. og 18. Aarh. og anvendtes særlig paa franske
Kvinder, der engageredes i Udlandet til
Opdragelse og til Oplæring i fransk Sprog af en
Families Børn. I Frankrig bruger man for G. i
vor Betydning institutrice; gouvernante
betegner Husholdersken.
Guvernement [-’maŋ] (fr. gouvernement),
Regering, Regeringsmyndighed; ofte tillige
brugt i Betydning af Provins, f. Eks. i Rusland;
dens øverste stedlige Embedsmand kaldes da
Guvernør.
K. B.
Guvernør (af fr. gouverneur), Styrer,
Statholder, militær Øverstbefalende i en stor
Garnison ell. Fæstning, med egen Stab
(Guvernementsstab); den øverste Regeringsembedsmand
i et vist Distrikt (Provins, Guvernement,
Koloni). I Nordamerika leder en som Regel
folkevalgt G. (governor) Administrationen af hver
Stat; mange nordamerikanske Stater har
desuden en Viceguvernør (lieutenant governor),
der gerne tillige er Formand i Senatet. G. er
tillige Titel for Opdragere af fornemme
Familiers Børn samt for Lærere i militære
Opdragelsesanstalter. Smlg. Generalguvernør.
K. B.
Guyana [gy’ana], se Guayana.
Guyau [gi’jo], Jean Marie, fr. Filosof, f.
i Laval 28. Oktbr 1854, d. i Menton 31. Marts
1888. G. blev opdraget af sin Stedfader,
Filosoffen A. Fouillée. I hans 19. Aar blev en
omfangsrig Afh. af ham Mémoire sur la morale
utilitaire depuis Épicure jusqu’á l’école
anglaise prisbelønnet. Trods Brystsyge har han
fuldendt en Rk. Værker, der er blevne meget
beundrede saavel for deres Indhold og Form
som ogsaa for den Personlighed, der deri kom
til Orde. »Forskende og digtende, elskende og
elsket nærmede han sig Døden med fuld
Bevidsthed om Sygdommens Udfald« (Høffding).
Det etiske Formaal, der ogsaa er det af
Naturen satte Formaal, er Livets Vækst og rigeste
Udfoldelse og Uddybning. Pligt er ikke Udtryk
for Tvang, men for Livets overstrømmende
Kraft. Egoisme og Isolation er Indsnævring og
Tegn paa manglende Kraft i Modsætning til
Sympati og Samliv inden for Samfundet. Det
værdifulde i Religionen, som G. mener vil
bevares, naar al egl. Religion, som G. antager
bestemt bl. a. ved faste Dogmer og Kultus, er
forsvundet, er Trangen til den største og dybeste
Udfoldelse af Livet gennem Samliv med hele
Universet.
Bl. hans Skrifter, hvoraf flere er komne i
mange Oplag, skal anføres: Manuel d’Épictète
(1875), La morale d’Épicure et ses rapports
avec les doctrines contemp. (1878), La morale
anglaise contemp. (1879), Vers d’un philosophe
(1881), Les problèmes de l’esthétique contemp.
(1884), Esquisse d’une morale sans obligation ni
sanction (1885); Irréligion de l’avenir (1887),
L’art au point de vue sociol. (1889), Education
et hérédité (1889), Genèse de l’idée du temps
(1890). (Litt.: A. Fouillée, La morale, l’art
et la religion d’après G. [Paris 1889];
Høffding, »Moderne Filosofer« [Kbhvn 1904, S.
107—118]; A. Bjarnasson, »J. M. G. En
Fremstilling og en Kritik af hans Filosofi«
[Kbhvn 1911]).
Edg. R.
Guyer-Zeller [gi’je-zæ’læ.r], schweizisk
Ingeniør, særlig bekendt som Grundlægger af
Jungfraubanen, f. 1. Maj 1839, d. 3. April
1899. Efter at have studeret ved den tekniske
Højskole i Zürich og ved Akademiet i Genf
rejste G.-Z. til Frankrig, England og
Nordamerika for at uddanne sig videre; 1862 foretog han
en Bejse til Palæstina og Ægypten og fik 1855
Andel i sin Faders Bomuldsspinderi. I 18 Aar
var han Medlem af Kantonraadet i Zürich. Paa
sine mange Rejser havde G.-Z. navnlig faaet
Blikket aabent for Jernbanernes
nationaløkonomiske Bet., hvorfor han bl. a. interesserede sig
stærkt for en Jernbane gennem Arlberg og for
Skt Gotthardbanen. Da i 1870’erne alle
Jernbaneaktier i Schweiz faldt i Værdi, lagde G.-Z.
sit klare Syn paa Jernbanernes Bet. for Dagen
ved at sikre sig en stor Del af Aktierne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
