Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustaf IV Adolf - Gustaf V - Gustaf (svensk Prins)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regeringsmaade, som mentes at have kostet Riget
Finland, udsat det egl. Sverige for Invasion og
ved Skandalen med Landeværnet ødelagt en
stor Del af Landets mandlige Ungdom. I
Officerskredse lagdes Planer om at gribe Kongen,
naar han færdedes fra Haga til Sthlm, men
disse kom ikke til Udførelse. Endelig fandt der
en Rejsning Sted; Oberstløjtnant Adlersparre
formaaede den Afdeling af Vestarmeen, som han
kommanderede, til at sætte sig i March mod
Sthlm, efter at han ved Aftale med den
norske Øverstbefalende, Christian August af
Augustenburg, havde søgt at betrygge Grænsen.
Ved Underretningen om Adlersparre’s
Forehavende vilde G. rejse til den Hær, som stod
i Skaane; han tænkte ogsaa paa at lægge Beslag
paa Bankens Kasse. Man befrygtede, at G.
kunde faa Sydhæren paa sin Side, og en
indbyrdes Krig syntes at staa for Døren. Der var
da kun een Ting at gøre for at undgaa denne,
og Revolutionen fandt Sted 13. Marts 1809,
idet Adlercreutz, Klingspor’s nærmeste Mand
under det finske Felttog og »Finlands Helt«,
fulgt af nogle faa Officerer begav sig op til
Slottet og sikrede sig Kongens Person. G.’s
Farbroder og tidligere Formynder, Hertug Karl,
overtog nu Regeringen. Efter Revolutionen
førtes G. snart til Gripsholm og holdtes her under
Bevogtning. Et Forsøg paa ved frivillig
Tronfrasigelse at redde Kronen for den
hidtilværende Tronfølger, Gustaf, mislykkedes, og G.
erklæredes at have forbrudt Tronen for sig og
sine Efterkommere. Han skulde dog oppebære
en Pension af den sv. Stat. Den afsatte
Kongefamilie blev landsforvist og forlod i Slutn. af
1809 Sverige. G. antog nu Titlen Greve af
Gottorp; senere kaldte han sig Oberst
Gustafsson. Hans Ægteskab med Dronning
Fredrika Dorotea Vilhelmina, en Datter af
Arveprins Karl Ludwig af Baden, opløstes 1812,
og Skylden her falder ikke udelukkende,
næppe i overvejende Grad, paa ham. Han førte
herefter et omkringrejsende Liv og isolerede
sig alt mere. Senere slog han sig til Ro i Skt.
Gallen, hvor han levede i smaa Kaar og stor
Ensomhed, fremfor alt undgaaende Svenskere,
om han end efter fl. Tegn at dømme
vedblivende nærede Interesse for sit Fædreland. Han
forfattede fl. Skr angaaende sin egen Historie,
saasom »Betraktelser öfver mina första
krigsbedrifter« og »Den trettonde Mars eller de
vigtigaste tilldragelserna vid revolutionen i
Sverige år 1809«. G.’s Lig er paa Kong Oskar II’s
Foranstaltning ført til Sverige og jordet i
Ridderholmskirken. Fra ham nedstammer paa
Kvindelinien de badensiske og oldenburgske
Fyrstehuse. (Litt.: Schinkel &
Bergman, »Minnen ur Sveriges nyare historia«
[Sthlm 1853—64]:
Trolle-Wachtmeister, »Anteckningar och minnen« [Sthlm 1889];
Beskow, »Lefnadsminnen« [Sthlm 1870];
Clason, »G. IV Adolf och den europeiska
krisen under Napoleon« [Sthlm 1913]).
A. S.
Gustaf V [’gustav] (Oskar Gustaf Adolf), sv.
Konge, ældste Søn af Oskar II og hans
Gemalinde Sofia af Nassau, f. 16. Juni 1858 paa
Drottningholms Slot. Straks efter Fødslen
udnævntes han til Hertug af Värmland. G. studerede
ved Upsala Univ. 1877 og en Del af 1878, samt
Efteraaret 1880, foretog 1878—79 en Rejse
gennem de fleste af Europas Stater og formæledes
20. Septbr 1881 i Karlsruhe med Victoria,
Datter af
Storhertug Friedrich
af Baden og
Louise af
Preussen. I
dette Ægteskab
er født
Sønnerne G. Adolf
(Hertug af
Skaane, f.
1882), Vilhelm
(Hertug af
Södermanland, f.
1884) og Erik
(Hertug af
Vestmanland, f.
1889, d. 1918).
G. forestod som
Kronprins ved
fl. Lejligheder
Regeringen under sin Faders Fraværelse eller
Sygdom og var under en kortere Tid Vicekonge
i Norge. Han blev Konge ved Oskar II’s Død
8. Decbr 1907. G.’s Regeringstid kendetegnes i
indenrigsk Henseende af de stærke politiske
Bevægelser, der har været forbundne med det
demokratiske Gennembrud i Sveriges politiske
Liv. Personlig har G. grebet ind, særlig ved det
store Bondetog til Sthlm Febr 1914, da hans
skarpt markerede Tale bevirkede Ministeriet
Staaff’s Tilbagetræden og banede Vej for den
Nydannelse af Forsvarsvæsenet, der s. A. kom
i Stand under Ministeriet Hammarskjöld.
Under Verdenskrigen har G.’s politiske Optræden
været betydningsfuld, særlig derved, at han
som Konge har taget Initiativet til de
skandinaviske Kongemøder i Malmö 1914 og i Kria
1917, gennem hvilke de nordiske Stater mere
intimt nærmede sig hinanden og gennem
hvilke Indseglet ogsaa sattes paa den endelige
Udsoning mellem Sverige og Norge.
A. S.
 |
| Gustaf V. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
