Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gurre - Gursay - Gurskø - Gurtbuer - Gurten - Guru - Gurunødder - Gury, Jean Pierre - Guse - Gusj - Gusla - Gussenbauer, Carl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Materiale maa det sikkert være et samtidigt
Anlæg. Uden om Borgen var en Voldgrav (kun
for en ringe Del oprenset), og paa det
omliggende Terrain har der staaet Udhuse etc.
(Litt.: »Annaler f. nord. Oldkynd.«
[1838—39]; »Hist. Tidsskr.«, I; W. Mollerup,
»Nationalmuseets anden Afdeling, Redegørelse for
dets Virksomhed siden 1892« [Kbhvn 1908], S.
58 ff.). — I Kjøng Sogn, Hammer Herred,
Præstø Amt, har der i øvrigt været et kgl.
Jagtslot, Lille G., som Valdemar Atterdag
siges at have bygget.
C. Ngd.
Gursay [’gə.sei], Handelsvægt i
Præsidentskabet Madras, à 20 Candies = 4536 kg.
Gurskø, en større Ø i Møre Fylke,
tilhørende Herrederne Herø, Sande og
Rovde. G. har et Fladeindhold af 137 km2 med
(1900) 2416 Indb.
M. H.
Gurtbuer, se Gjordbuer.
Gurten [’gurtən], Bjerg i den schweiziske
Højslette, 3,5 km S. f. Bern, danner en bred
skovklædt Sandstensryg, fra hvis Top (861 m
o. H.) man nyder en vid Udsigt.
G. Ht.
Guru (Sanskr.: »tung, vægtig, ærværdig«)
bruges i Indien om en Person, som man
skylder Ærbødighed (Fader, Moder, ældre
Slægtning), særlig om ens Lærer og navnlig om ens
Religionslærer (jfr. Brahmaner), som var
mere end en Fader for en, og som man skyldte
fuldkommen Lydighed i hele Læretiden og
Pietet gennem hele Livet. I de nyere indiske
Religioner bruges G. 1) først og fremmest om
vedk. Sekts Stifter, der nyder samme Anseelse
som en Buddha ell. Jina, gælder for en
Aabenbarer af Religionen og en overmenneskelig
Frelser og for en Inkarnation af Guden,
navnlig henh. af Vishṇu (Kṛishṇa) ell. Çiva. Denne
Guddommeliggørelse af G. medfører, i
Modsætning til Forholdet i den ældre Brahmanisme,
absolut Lydighed og Hengivenhed hele Livet
igennem fra Disciplenes Side for G.’s Person
allerede i dennes levende Live. 2) Dette
overføres tillige med Titlen til hans Efterfølgere;
Efterfølgeren er enten den sidst afdøde G.’s
Efterkommer (ell. stammer i alt Fald fra
Slægtens Stifter) ell. designeret af ham. Videst
gaar det hos Caitanya’erne og
Vallabhācārya’erne (se Gosain). I St f.
Overleveringerne træder G.’s Ord, og de af ham
eventuelt forfattede Bøger er Sektens hellige
Skr; ellers har de ofte ingen. Undertiden
medfører G.-Dyrkelsen Skisma’er, naar man
nemlig ikke kan enes om, hvem der er den
retmæssige G. 3) Desuden er G. i det hele
Betegnelse for Sektens Sjælesørgere, som i Reglen
optager Medlemmerne ved at meddele dem
vedk. Guds mantra (et Slags Løsen, som
de er forpligtede til at holde hemmeligt). Hos
nogle Sekter skal G. være Brahmaner, men
hos de fleste er Kasten ligegyldig; ja hos nogle
kan endog Kvinder beklæde Værdigheden. —
Hos Mādhva’erne, hvor G. skal være
Brahmaner og Sannyāsin’er (se Brahmaner),
har hver G. et Antal Familier arvelig knyttet
til sig, hvis Sjælesorg han kan sælge eller
pantsætte til en Brahman. — Hos
Caitanya’s Tilhængere er G. endog vigtigere end
Guden (»naar Hari — ɔ: Kṛishṇa — er vred,
er G. vor Beskytter; naar G. er vred, har vi
ingen«). — Kabir sted til Dels i Modsætning
til de andre Sektstiftere, for saa vidt som han
vel hævder, at al Autoritet i Trossager og
moralske Sager tilhører G., men dog ikke
kræver blind Lydighed, idet han vil have, at
man skal tage sin Samvittighed med paa Raad.
— Hos Sikh’erne har der været 10 G., fra
Stifteren Nānak (en Inkarnation af Kṛishṇa)
til Govind Singh inkl.; indtil 5. (Arjun)
inkl. valgtes og indviedes de af den døende G.;
men Arjun gjorde Værdigheden arvelig og
omgav sig med Kongemagtens Insignier; her
kommer altsaa et politisk Element med i
Betragtning; næsten alle Sikh’ernes G. skal have haft
Brahmaner om sig som Huspræster. — Hos
Smārtabrāhmaṇa’erne (se Daṇḍin),
hvis G. (ligesom Mādhva’ernes) er Brahmaner
og Sannyāsiner, synes det anførte ikke at være
ført til saa yderlige Konsekvenser som hos
de fleste andre Sekter; men dog betragtes
Ordenens Stifter Çankara som en
Inkarnation af Çiva, og Ordenens Overhoved i
Çṛngagiri i Mysore, som anses for hans
Efterfølger, antager Titlen Jagatguru (»Verdens
G.«) og er »ufejlbar«.
(S. S.). D. A.
Gurunødder, se Cola.
Gury [gy’ri], Jean Pierre, jesuitisk
Moralteolog, f. 23. Jan. 1801 i Mailleroncourt
(Franche Comté), d. 18. Apr. 1866 i Vals ved Le
Puy. 1824 traadte G. ind i Jesuiterordenen, blev
1833 Prof. i Moral ved Jesuiterkollegiet i Vals,
1847 ved Collegium Romanum i Rom, hvorfra
han blev fordrevet Aaret efter ved
Revolutionen; han vendte tilbage til Vals, hvor han
døde. G. er blevet berømt ved sit Værk
Compendium theologiæ moralis (1850 og senere
Oplag, overs. paa fl. Sprog, paa Tysk 1868), en
Sædelære til Brug for Gejstlige ved
Skriftemaal og Absolution. 1863 udgav han Casus
conscientiæ (Lyon og Paris, I—II, 8. Opl. 1891).
(Litt.: Vie de J. P. G. [Paris 1867]; A.
Keller, »Die Moraltheologie des Jesuitenpaters
G.« [2. Opl., Aarau 1870]; Götting, »J. P. G.«
[Berlin 1882]).
L. M.
Guse, Finnekonge i nordiske Eventyrsagaer,
gav Ketil Hæng hans Tryllepile, G.-Pilene;
optræder i Sakse’s Baldersaga under Navnet Kuse.
Gusj, se Melenki.
Gusla, et serb. Strygeinstrument med
lutformet, hvælvet Lydkasse og kun een Streng,
Dækket af Skind.
S. L.
Gussenbauer [’gusənba^uər], Carl, østerr.
Læge, f. 30. Oktbr 1842 i Ober-Vellach i
Kärnthen, d. i Wien 18. Juni 1903, blev Dr. med.
1866, Dr. chir. 1868 og Assistent hos Billroth,
til hvis bedste Elever han hørte. 1875
udnævntes han til Prof. chir. i Liège, og ansattes
derefter ved Prags tyske Univ. 1878, men blev
Billroth’s Efterfølger i Wien 1894. De
kirurgiske Bedrifter, der udførtes paa Billroth’s
Klinik, satte Spor i G.’s litterære Produktion
(»Über die erste durch Billroth ausgeführte
Kehlkopfexstirpation« [1874]; »Die partielle
Magenresection« [1876]; »Ein Fall von partieller
Resection des Colon descendens« [1879]), men
for øvrigt strækker denne sig ogsaa over
anatomisk og histologisk Felt. En Del Afh. drøfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
