Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gunnerus, Johan Ernst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næppe nogen klassisk latinsk Forf., han ikke
alt havde læst i Skolen, hvor han holdt
filologiske Forelæsninger for sine
Kammerater. Efter Artium vendte han tilbage til Kria,
hvor han
studerede Filosofi
og Teologi til
1740, da han
drog til Kbhvn
og blev
Baccalaureus. Efter i
to Aar at have
været
Informator hos
Etatsraad
Thestrup fik han
et kgl.
Rejsestipendium til
Halle, hvor han
i to Aar
studerede Teologi,
Filosofi,
Naturvidenskab,
Jura og
Historie. Fra Halle tog han til Jena, hvor han
1745 tog Magistergraden og derefter i to Aar
fortsatte sine Studier i de forsk. Retninger, bl.
a. under J. Darjes. Filosofi synes paa denne
Tid at have været hans Yndlingsstudium, og
han var allerede kendt som en af de dybere
Wolffianere. 1747 begyndte han her sin
Forfattervirksomhed med to latinske Dissertatser,
bl. a. en Tractatus de libertate, hvori han vilde
bevise, at de nyere Filosofiers Lære om
Friheden stemte overens med Teologernes. Fra
1748 holdt han Forelæsninger over Natur- og
Folkeretten (udg. som »Erklärung des Natur-
u. Völker-Rechts, nach den Grundsätzen des
Herrn Darjes«, Bd 1—8, Jena 1748—52). Han
vandt hos den akademiske Ungdom baade
Venner og Beundrere, men han udæskede samtidig
baade sin berømte Lærer, der selv optraadte
med et Skrift imod G., og de lærde
Tidsskrifter. 1753 blev han Adjunctus designatus ved
det filosofiske Fakultet og kunde nu som
saadan uden særlig Tilladelse læse over alle Dele
af verdslig Viden; han foredrog ogsaa nogen
Tid »Mathematiquen og alle Philosophiens
Dele«. Nogen Fremtid synes der dog ikke at
være for ham ved Jenas Univ., og han modtog
vistnok med Glæde Kaldelsen som Præst i
Herlufsholm og Lektor ved Skolen der med Titel
af Prof. i Decbr 1754, uagtet han ingen
Attestats havde fra Kbhvn’s Univ. Han kom
imidlertid ikke til at virke som Præst, idet han i
Septbr 1755 udnævntes til Kommunitetsprovst
og Biskoppens Vikar ved Universitetet. Ved
dette begyndte han straks sin
Forelæsningsvirksomhed. Med sin utrolige Arbejdsevne
overkom han at læse 4 Timer daglig over Teologi,
Logik, Metafysik, Natur- og Folkeret og ved
Siden deraf at udvikle en betydelig
Forfattervirksomhed. Efter at Trondhjems Bispestol i
Juli 1758 var bleven ledig, udnævntes G. hertil.
Sammen med Suhm og G. Schøning oprettede
han nu Videnskabsselskabet i Trondhjem;
første Bd af dettes Skr udkom 1761, og G.
leverede heri en »Afhandling om Sjælens
Udødelighed«. 1760 var han bleven Dr. theol., men
efter hans Ankomst til Trondhjem synes hans
Interesser mere og mere at være gaaet i
naturvidenskabelig Retning, noget, hvortil han ogsaa
fandt rig Lejlighed under sine Visitatsrejser i
Trondhjems Stift, hvortil dengang ogsaa hørte
Nordland og Finmarken med deres mange
interessante Naturforhold.
Det var baade Botanik, Zoologi og Mineralogi,
som interesserede ham, særlig den første. Hans
Hovedværk i bot. Henseende er Flora
norvegica, observationibus præsertim oeconomicis
panosque norvegici locupletata (1. Del
Trondhjem 1766, 2. Del Kbhvn 1772). Dette Arbejde
var længe et Kildeværk for Kundskaben om
Norges Planter, deres Folkenavne, Udbredelse
og økonomiske Bet.; deri beskrives fl. ny Arter,
om end ikke altid med tilstrækkelig Kritik; men
af særlig Interesse ved dette Arbejde er den
Vægt, der lægges paa Kryptogamerne, der i
Alm. dengang kun var lidet paaagtede af
Botanikerne. Foruden dette sit Hovedværk udgav
han ogsaa en Mængde mindre Afhandlinger
over bot. og zool. Emner, særlig over Havets
Flora og Fauna, som blev trykte i de
trondhjemske, københavnske og stockholmske
Videnskabsselskabers Skr. Han stod i ivrig
Korrespondance med fl. af sin Tids mest
fremragende Naturforskere, saaledes med Linné,
som ogsaa har opkaldt en Planteslægt,
Gunnera, efter ham. G. var en ivrig
naturvidenskabelig Samler, som ogsaa forstod i høj Grad
at interessere sine Præster for Naturvidenskab,
saa at det vistnok for en væsentlig Del skyldes
hans Eksempel og Indflydelse, naar saa mange
norske Præster i Slutn. af 18. Aarh. sysselsatte
sig med naturvidenskabelige Studier og derved
paa en meget fortjenstfuld Maade bidrog til at
øge Kundskaben om Landets Naturforhold.
Ikke desto mindre kan dog næppe G. fra et
strengt videnskabeligt Synspunkt paa
Naturforskningens Omraade betragtes som andet end
en begavet og ivrig Dilettant; men han
forefandt en næsten jomfruelig Jordbund, hvor det
var forholdsvis let at opnaa delvis ret
bemærkelsesværdige Resultater. Hans Bet. ligger
imidlertid ikke saa meget i de videnskabelige
Opdagelser, han selv gjorde, som i den
Interesse han vakte hos andre; thi der er maaske
ingen Nordmand, der forholdsvis har udrettet
saa meget for sine Landsmænd. — G. er vel
ogsaa den første, som offentlig har udkastet
Tanken om et Univ. i Norge (1768). Af
Struensee kaldtes haa til Kbhvn for at gøre Udkast
til en forandret Plan for Kbhvn’s Univ. Han
ankom til Kbhvn i Oktbr 1771, og allerede i
Decbr s. A. havde han sin ny Plan færdig i to
Udkast; derefter tog han fat paa en Plan til
Universitetet i sit Fædreland; han vilde have
dette Univ. lagt i Kristianssand, hvortil han
da ogsaa vilde have flyttet Videnskabsselskabet,
samtidig med at han selv ønskede at blive
Vicekansler. Men alle disse Planer faldt med
Struensee, og G. maatte 1772 vende tilbage til
Norge uden at have set dem virkeliggjorte. Der
var kort efter gode Udsigter til, at han kunde
blive forflyttet til Kria Bispestol; men inden
denne Post blev ledig, døde han paa en
 |
| J. E. Gunnerus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
