Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 410 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldsulfider - Guldsvovl - Guldsyre - Guldsæbe - Guldsølv - Guldtinktur - Guldtop - Guldtraad - Guldtribromid - Guldtricyanid - Guldtryk - Guldtryk ell. Bronzetryk - Guldtrækning - Guldvaskning - Guldveig - Guldvurdering - Guldvægt - Guldæter - Guldøje - gule Aal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opløseligt i rent Vand; det finder Anvendelse
til Forgyldning.
(O. C.). R. K.

Guldsvovl, se Antimonsulfider.

Guldsyre, se Guldoxyder.

Guldsæbe, se Guld.

Guldsølv, d. s. s. Elektron.

Guldtinktur, en Opløsning af Guldklorid til
Forgyldning af Staalvarer. Ogsaa Gulddraaber
og flere andre Præparater, der i Reglen ikke
indeholder Guld, kaldes G.
E. K.

Guldtop, i nord. Mytologi Guden Heimdal’s
Hest.

Guldtraad, se Metaltraad.

Guldtribromid, AuBr₃, faas ved Indvirkning
af Brom paa Guldpulver, hvorved dannes
Au₂Br₄, der ved Indvirkning af Æter afgiver
G. til denne; den æteriske Opløsning efterlader
ved Inddampning Tribromid som en mørk
Masse, der langsomt opløses i Vand.
Brint-Guldbromid. HAuBr₄,5H₂O, faas ved
Indvirkning af Brom og Brombrintsyre paa Guld
og danner mørke, cinnoberrøde Krystaller.
(O. C.). R. K.

Guldtricyanid, AuCy₃, 3H₂O, danner hvide
letopløselige Krystalblade;
Kaliumguldcyanid, KAuCy₄,1 1/2H₂O, faas, idet man
hælder en neutral Guldkloridopløsning ned i en
varm Cyankaliumopløsning; det
udkrystalliseres da af Blandingen. En Opløsning af
Kalium-G. finder Anvendelse til galvanisk Forgyldning.
(O. C.). R. K.

Guldtryk, se Bogbinderi, S. 541.

Guldtryk ell. Bronzetryk i Typografien, se
Farvetryk.

Guldtrækning udførtes i Oldtiden ved at
udstrække smalle Strimler af Guld med
Rundhamre og ved Filning. Traadtrækkere omtales
1351 i Augsburg, hvor Trækbænk og
Traadmøller anvendtes. 1370 fandtes her et
Traadhammerværk for alle strækbare Metaller. Disse
Redskaber maa dog være meget ældre, sikkert
kendte i Rom i 4. Aarh. og før den Tid i
Østerland.

Traade af ægte og uægte Metaller trækkes
runde, flade (Lahn) ell. i forsk. Façoner (se
Dessintraad). De uægte hed lyonske
(leoniske). Trækningen sker gennem en Række
oftest cylindriske Huller i aftagende Størrelse
(Trækjern) ud af en tyndt udsmedet
Metalstang. Ægte Guldtraade forfærdiges nu ved at
belægge den svagt glødede Stang med
Guldblade og derefter trække den gennem Hullerne
paa Trækjernet, uægte ved at behandle en
Kobberstang paa samme Maade; faar
Kobbertraaden en Sølvplettering under Guldet, kaldes
Produktet demi-fin. Traade legerede af Sølv og
Guld maa glødes under Trækningen. Den ægte
Traad anvendes paa mangfoldige Maader i
Guldsmedekunst, f. Eks. til Filigransmykker.
Endnu større Anvendelse har den til
Overspinding af Silketraad, hvilket sker i en
Spindemølle, hvor Guldtraaden vindes
om denne Silkekerne saaledes, at den dækkes
helt ell. med Mellemrum. I denne Form kan
Guldet væves, og i Østerland har der været
drevet en uhyre Luksus med guldindvirke de
Tøjer. I Europa har de været baarne fra
Oldtiden af; i 17. og 18. Aarh. som Sølv- og
Guldbrokade i Gangklæder. Stofferne kom lang Tid
fra Spanien, hvor Tilvirkningen var en Arv fra
Maurernes Tid. Ægte Metaltraad gik i stor
Mængde ind i hin Tids Tæpper og Vægtapeter
samt i Broderier, Tresser og
Kniplinger, der anvendtes rundelig paa Klæder
og Møblement. 1693 fandtes 2 Guldtrækkere i
Kbhvn, af hvilke Oktavius Holman fik
blivende Bet. Mellem Aarene 1700—20 arbejdede
her i alt 34 Familier med G., 6 Pletterere, 8
Guldspindere, 7 Guld- og Sølvkniplere, 7 Guld-
og Sølvvævere, der alle havde arbejdet paa
Holman’s Fabrik. Nu er ægte Guld- og
Sølvtraad omtr. forsvundet fra den daglige Dragt,
men lever som Overlevering endnu paa
Messehagler, Hofdragter og Uniformer som Broderier
og Possementarbejde i Tresser, Snore, Kvaster,
Distinktioner o. s. v.
Bernh. O.

Guldvaskning, se Guld.

Guldveig, se Guldalderen.

Guldvurdering (guls virthwing, æstimatio
auri) kaldtes en i Danmark i Middelalderen
benyttet Maade til Angivelse af Værdien af
Jordegods. Som det ligger i Navnet, udtrykte
man Værdien i Mark Guld ell. ved mindre
Værdier i Mark Sølv, af hvilke der regnedes 8
paa en Mark Guld, og det tør anses for givet,
at det, man vurderede, var selve Jorden og
ikke den aarlige Indtægt deraf. Værdsættelsen
foregik rimeligvis paa mekanisk Vis ved
Anvendelsen af en ell. anden simpel Norm, vel
snarest Udsæden, hvilken omtr. vil svare til
Størrelsen af det dyrkede Areal, derimod
næppe, som nogle har ment, Landgilden. Til
Jordens Kvalitet blev der vistnok ikke direkte
taget Hensyn, idet en fri Vurdering oversteg
Tidens Kræfter; derimod er det muligt, at man
til den Værdi, som udfandtes ved Hjælp af
Udsæden, har føjet et Beløb for Ejendommens Ret
til at benytte Landsbyens Fællesjord, maaske
ogsaa Beløb for visse andre Slags Tilbehør. Iflg.
Jydske Lov var G. bestemmende for
Udredelsen af Ledingskatten, men det er næppe
rimeligt, at den først er indført i dette Øjemed.
Sandsynligvis har den været kendt, forinden
Staten paa den nævnte Maade tog den i sin
Tjeneste, og har vel bl. a. været brugt som
Maalestok for Rettigheder og Pligter i
Landsbyfælliget. I Kilderne forekommer den siden
sidste Halvdel af det 12. Aarh., men det er
maaske først Valdemar Sejr, der har anvendt
den som Beskatningsnorm. Om den har været
benyttet som saadan uden for det jyske
Retsomraade er usikkert, dog var den ikke ukendt
i de øvrige Landsdele. I det væsentlige havde
den udspillet sin Rolle allerede en rum Tid før
Middelalderens Slutning, og kun hist og her
trælles der i senere Tid Levninger af den.
P. J. J.

Guldvægt, 1) Vægtstørrelse, der anvendes
ved Vejning af Guld og Guldvarer og i Reglen
er den samme, der anvendes som Sølv- og
Møntvægt. 2) Apparat til Vejning af Guldmønt (fr.
Biquet), se Vægte.
H. J. N.

Guldæter, d. s. s. Guldtinktur.

Guldøje (Chrysopa), se Florvinger.

gule Aal (jysk: Vesaal) er Aal (Anguilla
vulgaris) i Vækstdragt. Se i øvrigt Aal.
Ad. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>