Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldlister - Guldlustre - Guldløbebille - Guldmageri - Guldmakrel - Guldmonobromid - Guldmonocyanid - Guldmuldvarp - Guldmus - Guldmøntfod - Guldorfe - Guldoxyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har en Grund, der imiterer denne
(Politurlister).
F. W.
Guldlustre ell. Rubinlustre. et Rubinrødt
med Guldskær, først opfundet ved Slutn. af 15.
Aarh. af Maestro Giorgio i Gubbio til
Anvendelse paa Majolika, og hvis Fremstilling i lang
Tid var en Hemmelighed. I vor Tid har man
fremstillet eng. Fajancer og Porcelæn med G.
F. W.
Guldløbebille, se Løbebiller.
Guldmageri, se Kemi.
Guldmakrel (Coryphæna), se
Makrelfisk.
Guldmonobromid, Aurobromid. AuPr,
faas ved Ophedning af Guldtribromid til 115°
og er en gulgraa Forbindelse, der ved
Ophedning til lidt over 115 sønderdeles i Guld og
Brom.
(O. C.). R. K.
Guldmonocyanid, Aurocyanid, AuCN,
faas ved Opvarmning af Kaliumguldcyanure,
KCN.AuCN, med Saltsyre, Inddampning til
Tørhed og Udvaskning med Vand; det danner
et i Vand uopløseligt Krystalpulver.
(O. C.). R. K.
Guldmuldvarp (Chrysochloris), en sydafrik.
Insektæderslægt, henhørende til Børstesvinenes
Familie (Centetidæ); i Størrelse og udpræget
Uddannelse til underjordisk gravende Liv
ligner de særdeles meget Muldvarpene. Snuden
er kort, nøgen og flad; Hovedet bredt bagtil
med jævn Overgang i den korte, trinde Krop.
Øjnene er dækkede af Huden, Ørene skjulte
mellem Haarene, Halen ikke synlig udvendig.
Forlemmerne bærer stærke Gravepoter, meget
forsk. fra Muldvarpens. Hos G. er Skulderbladet
langt og fladt, Nøglebenene lange, tynde og
buede, Overarmen slank, Albuen meget lang, og
i Underarmen danner en forbenet Sene en
tredje Knogle. Poten er ikke drejet, smal. Det
egl. Graveapparat er den mægtige Klo paa 3.
Finger, der understøttes af en mindre paa 2.
og en endnu mindre paa 1. 5. Finger mangler,
og 4. er lille og kloløs. Armmusklernes øverste
Ende fæstes i en indadgaaende Hulhed paa
Brystkassens forreste Del, medens Brystbenet
er uden Kam ell. Forlængelse. Bækkenet er
aabent forneden; Baglemmerne bærer
almindelige Poter, Skinneben og Lægben
sammenvoksede. Kraniet er meget bredt, glat med hel
Kindbue og kort, stærkt afsat Snudeparti. Den
første Fortand er stor, hjørnetandsagtig, de
næste og Hjørnetanden ligner Kindtænder af
Form som et V med 3 Spidser. Tandformlen
3 + 1 + 5 eller 6/3 + 1 + 5 eller 6, vekslende efter Arterne.
Den mest iøjnefaldende ydre Ejendommelighed
er i øvrigt det stærkt metalliske Farvespil i
bronze — grønt og violet, der udgaar fra den
brune, fløjelsbløde Pels. 7—8 Arter, alle
paa Afrikas Fastland. Bedst kendt er C.
inaurata, der i Kapstadens Omegn spiller samme
Rolle som den almindelige Muldvarp i
Danmark; den er noget kortere og tykkere end
denne.
(M. Ml.). R. Hg.
Guldmus, se Skælrygge.
Guldmøntfod eksisterer i et Land, naar
Guld danner Grundlaget for Møntsystemet, og
Hovedmønterne (ɔ: de Mønter, der er lovligt
Betalingsmiddel for ubegrænsede Beløb)
udmøntes af Guld. For at G. skal være fuldt
gennemført, saaledes at Værdien af Landets Penge
nøje følger Guldets Værdi paa
Verdensmarkedet, maa det udkræves, at Retten til at faa
Guld udpræget til Mønt staar aaben for enhver
— enten gratis ell. mod Erlæggelse af
Prægningsomkostninger. Angaaende
Hensigtsmæssigheden af G. ell. Dobbeltmøntfod s. d.
Aarhundreder igennem havde omtr. alle Lande
Sølv- ell. Dobbeltmøntfod. En Hovedaarsag til,
at G. i den nyere Tid har vundet Terrain, er
den, at jo større Omfang
Handelsomsætningerne faar saavel inden for Landenes Grænser som
imellem Landene indbyrdes, desto mere stiger
Trangen til et Omsætningsmiddel, hvis Værdi
er meget stor i Forhold til dets Rumfang og
Vægt. Den rene G. indførtes i England ved Lov
af 1816, i Tyskland (hvor der dog endnu
cirkulerer et Beløb i ældre Thalerstykker [Sølv],
der er lovligt Betalingsmiddel) ved Love af
1871 og 1873 og i de tre skandinaviske Lande
ved Love af 1873. Efterhaanden er saa godt som
alle Stater i og uden for Europa gaaet over til
Guldmøntfoden, saaledes at der, da
Verdenskrigen udbrød, faktisk fandtes et fælles
internationalt Betalingsmiddel. Under Krigen
forsvandt Guldet af Cirkulationen, men
Møntsystemet baseres alligevel paa G. Allerede
tidligere havde der dannet sig ny Teorier om
Guldets Rolle som Værdimaaler, og i
Forbindelse dermed var der rejst Tvivl om, hvorvidt
Verden i Fremtiden vil fastholde G., men
efterhaanden har Opfattelsen af, at de ædle
Metaller og navnlig Guldet er de bedste Bærere
af et ordnet Pengevæsen atter vundet alm.
Anerkendelse.
C. Th.
Guldorfe, se Guldfisk.
Guldoxyder, Guldilter. Guld danner
flere Oxyder (Ilter), hvoraf Aurooxyd og
Aurioxyd, Au2O og Au2O3 (Guldforilte og
Guldtveilte) er de vigtigste. Aurooxyd
(Guldoxydul) faas ved Indvirkning af Kalilud paa
Guldmonoklorid og danner et mørkviolet
Pulver, der ved 250° sønderdeles i Guld og Ilt,
ved Indvirkning af Saltsyre sønderdeles det i
Guldtriklorid og Guld; Aurioxyd (Guldoxyd)
fremstilles ved Opvarmning af en
Guldkloridopløsning med Magnesia og Behandling af det
dannede brune Bundfald med koncentreret
Salpetersyre; det er et brunt Pulver, der ved
250° sønderdeles i Guld og Ilt. Hvis man
behandler det ved Magnesia dannede Bundfald
med fortyndet Salpetersyre, efterlades
Aurihydroxyd (Guldhydroxyd), Au(OH)3,
som et gulrødt Pulver. Saavel Oxydet som
Hydroxydet er uopløselige i Vand og Syrer.
Hydroxydet forholder sig som en Syre og
opløses i Alkalier; det kaldes derfor ogsaa
Guldsyre; dets Salte benævnes Aurater
og svarer til Formlen RAuO2, idet de afledes
af Metaguldsyren HAuO2; af disse Salte kan
nævnes Kaliumaurat, KAuO2,3H2O, der
krystalliserer i lysegule, letopløselige Naale; af
dets vandige Opløsning fældes ved Tilsætning
af forsk. Metalsalte tilsvarende Aurater.
Overhældes G. (Aurioxyd) med Ammoniak, dannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
