Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guimarães - Guimarães, Bernardo Joaquim da Silva - Guimerá, Angel - Guimet, Jean Baptiste og Émile - Guinea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
o. H. paa en Klippe. (1900) 8900 Indb., der
driver nogen Industri og Handel med Vin og
Frugt. G., der er en af Portugals ældste Byer
og omgives af Mure, har Ruiner af et Slot,
der var Residens for Landets første Konger, og
fl. interessante Kirker. I Omegnen findes
Svovlkilder (Romernes Aquæ Lævæ).
H. P. S.
Guimarães [gimə’rai∫], Bernardo
Joaquim da Silva, bras. Digter, (1827—85).
Hans litterære Arbejder er dels Lyrik, dels
Prosafortællinger. De sidstnævnte er smukke
Skildringer af Folkelivet paa Landet, —
fremhæves bl. dem kan O Garimpliro (1872), O
Seminarista (s. A.), Mauricio (1877) og A escrava
Isaura (1882). Af hans Digtsamlinger indeholder
særlig de tidligere meget smukt og følt, og der
er en tiltalende national Klang deri; de hedder
Cantos de solidão (1852), Inspirações da tarde
(1858) og Poesias (1865); deraf er de to
sidstnævnte forøgede Udg. af den første. Siden
udkom Novas poesias (1876) og Folhas do autumno
(1883).
(E. G.). Chr. H.
Guimerá [gimæ’ra], Angel, sp. Dramatiker,
f. 1847 i Santa Cruz paa Tenerife. Hans Fader
var fra Katalonien, og skønt født paa de
Canariske Øer kom G. tidlig til Faderens Hjemland
og har altid betragtet sig som Katalonier. Han
har da ogsaa som Politiker deltaget ivrig i den
regionalistiske Bevægelse, som hævder
Kataloniens Friheder over for Kastilien og det sp.
Rige, og hans Værker er skrevne paa
Katalansk. Det er politiske Skr, lyriske Digte, men
især en Rk. dram. Arbejder, mest af alvorlig
Karakter og vidnende om betydeligt Talent. De
blev for en stor Del overs. paa Rigssproget og
opførte i Madrid, med vekslende Held, hvad for
en Del har beroet paa øjeblikkelige politiske
Tilstande, det mere ell. mindre spændte
Forhold mellem Kastiliansk og Katalansk. Som
nogle af de værdifuldeste kan her anføres
Judith de Welp, Lo fill del Rey, Mor y cel (1888),
Rey y monjo, La Boja, L’anima morta, Terra
baixa. Det sidstnævnte har faaet Bet. ud over
Spaniens Grænser, idet det overs. paa Fransk
og opførtes 1897 i Paris med meget Bifald, og
paa Tysk blev det bearbejdet til en Operatekst
under Titlen »Tiefland« og sat i Musik af E.
d’Albert (1903); det er denne Opera, som er
kendt fra det kgl. Teaters Opførelser som
»Dalen«.
E. G.
Guimet [gi’mæ], 1) Jean Baptiste, fr.
Kemiker, (1795—1871), vandt 1828 den af den
fr. Industriforening 1826 udsatte Pris af 6000
frc. for Opfindelsen af en ultramarinblaa
Farve, der var i Besiddelse af alle de
Egenskaber, som den af Lapis-lazuli uddragne blaa
Farve besidder; 1834 grundede han i
Fleurieux-sur-Saône, 11 km N. f. Lyon, en kem. Fabrik,
hvor disse Farvestoffer tilvirkes, og som stadig
er meget blomstrende.
2) Émile, fr. Oldgransker og Etnograf,
ovenn.’s Søn (1836—1918), studerede Kemi og
Naturvidenskaber, overtog 1871 Faderens kem.
Fabrikker, men følte sig fra en tidlig Alder
hendraget til Studiet af Oldsager og etnogr.
Genstande, som han samlede med Iver, idet
han særlig lagde sig efter alt, hvad der hørte
til Gudsdyrkelsen hos Fortidens og Nutidens
mindre kendte Folk. G. berejste først Spanien,
Mellemeuropa og Ægypten, tog 1874 Del i den
arkæol. Kongres i Sthlm, berejste Norge og
Sverige, siden Østasien og Amerika o. fl. a.
Lande. De samlede Sager udstilledes i en
dertil opført Bygning i Lyon, Musée Guimet, der
aabnedes 1879; men da Besøget kun var ringe,
flyttedes Mus. 1885 til Paris, skænkedes Staten
og udstilledes i en egen Bygning nær
Trocadero. Det er nærmest et religionshistorisk Mus.
og er som saadant en aldeles enestaaende
Samling i Verden, men det indeholder tillige en rig
Samling af fortr. Kunst- og Industrigenstande,
særlig fra Kina og Japan, For- og Bagindien,
Ægypten o. s. v. En Katalog er udg. 1897 af L.
de Milloué, Mus.’s Konservator; en større
Katalog begyndtes 1880. Samtidig med
Grundlæggelsen af Mus. har G. bekostet Udgivelse af fl.
Tidsskr, bestemte til at udbrede rigtigere
Forestillinger om Fortidens og Nutidens mindre
kendte Religioner: Annales du Musée Guimet
(fra 1880), hvoraf 37 Bd er udkomne; Revue de
l’Histoire des Religions, Bd 1—70 (fra 1882);
Bibliothèque de vulgarisation; Bibliothèque
d’Étude med Overs. af Rigvéda o. a. gl.
Religionsskrifter. G. har selv beskrevet sine Rejser:
Esquisses scandinaves (1875), Promenades
japonaises (1880, med 39 Tavler af Felix Regamey)
m. fl.
V. S.
Guinea [gi’ne.a], Betegnelse for
Kystlandskaberne paa Afrikas Vestkyst fra Senegambien
til Kap Negro, deles i Øvre G. fra
Senegambien til Kap Lopez og Nedre G. S. f. samme
Forbjerg. Navnet stammer fra Portugiserne og
forekommer første Gang paa Kortene omkring
Midten af 14. Aarh. som Ginea, vistnok en
Fordrejelse af Navnet paa et ukendt guldrigt
Land, Djenneh, i Mellemafrikas Indre.
Efterhaanden som Portugisernes Opdagelser skred
videre frem, kaldte de hele Kystlandet fra
Sahara til Oranje-Floden for G.; men senere er
Betegnelsen indskrænket til de ovf. anførte
Grænser, altsaa i det hele Kystlandene omkr.
den stor Indbugtning, der betegnes
Guinea-Bugten, og som bidrager saa væsentlig til at
give Verdensdelen dens karakteristiske Form.
Kystens Forløb er overordentlig ensformig, og
kun Niger-Flodens fremskudte Delta har været
i Stand til i G.-Bugtens inderste Parti at danne
tvende mindre Bugter, Benin- og
Biafra-Bugten; af fremspringende Punkter kan
fremhæves: Kap Palmas og Cabo tres
Puntas (Kap Three Points) paa Nordsiden, Kap
Formoso i Niger-Deltaet og Kap Lopez
omtr. under Ækvator. Heller ikke paa Øer er
Bugten rig; i den inderste Del ligger
Smaaøerne Fernando Po (sp.), Principe
(port.), S. Thomé (port.) og Annobon (sp.).
Naar undtages længst mod N. ved Sierra Leone,
hvor Bjergene træder helt ud til Havet, er
Kysten for øvrigt lav og flad og bestaar dels
af Sand, dels af Sumpe med mange
Strandlaguner, særlig paa Nordkysten; ved den
inderste Del af Bugten hæver det isolerede,
vulkanske Bjergparti Kamerun sig til c. 4000 m.
Gode Naturhavne er sjældne, dels fordi Kysten
er saa flad, dels fordi der stadig hersker en
usædvanlig voldsom Brænding, Calemaen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
