- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
368

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guillaumet, Gustave - Guillaumin, Armand - Guillemeau, Jacques - Guillemet, Jean Baptiste Antoine - Guillemin, Amédée Victor - Guillemin, Antoine - Guilleminot, Armand Charles - Guillet, Marie - Guillochering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

[1879], i Luxembourg-Mus.), »Arabisk Marked«;
(1865), »Fløjtespillerne« (1866), »Vinteraften i
Marokko« (1870), »Duar-Kvinder ved Floden«
(1872, Mus. i Dijon), »Kameldrivere holder Hvil«
(1875), »Markarbejdere i Algier« (1876), »Hunde
fortærer en Hest« (1883, Mus. i Carcasonne) og i
»Uldspindersker fra Bou-Saada« (1885). G. har
ogsaa arbejdet i Akvarel- og Pastelteknik. I
Nouvelle Revue gav han en underholdende
Tekst til sine algierske Tegninger. (Litt.: Det
af E. Monton udgivne Værk Tableaux
algériens
, der bringer Reproduktioner af en Del
af G.’s Billeder, er ledsaget af Notice sur la
vie et les œuvres de G.
[Paris 1888]).
A. Hk.

Guillaumin [gijo’mæ], Armand, fr. Maler,
f. 1841. G. er en ypperlig Maler af den
impressionistiske Retning. Han har malet en Del
Landskaber, Stemninger fra Paris og Holland,
Nature-morte’s etc. Paa den fr. Kunstudstilling
i Kbhvn 1914 saas det overlegent (i mørke
Toner) malede Stilllebensstykke »Gryden« (1867),
det farve-intense »De røde Klipper« m. m. G.
er repræsenteret i Luxembourg-Saml.,
Kunstmus. i Kbhvn, righoldigt i Ordrupgaard
Malerisamling.
A. Hk.

Guillemeau [gij’mo], Jacques, fr. Kirurg
og Fødselshjælper, f. 1550 i Orléans, d. i Paris
13. Marts 1613, studerede ved Hôtel-Dieu og
lærte hos Ambroise Paré, som han fulgte i
Felten og i den daglige Praksis i Paris. G.
udkommanderedes for 4 Aar til den sp. Hær i
Flandern, lærte her under de fremmede Læger
og overs. Paré’s Kirurgi. Han var Livlæge hos
Kongerne Karl IX, Henrik III og IV og
Forstander for kirurgisk Kollegium fra 1595. G. var
en meget flittig Forf., hvis Bøger overs. til fl.
Sprog. Han skrev Traité des maladies de l’oeil
(1585), men har dog ikke udmærket sig som
Okulist. Som Kirurg var han fremragende. Han
anbefalede ved Skudsaar at udvide Saaret og
fjerne Kuglen, han forbedrede Trepanen, angav
en Amputationsmetode, og han var den første,
der underbandt ovf. og ndf. et Anevrisme, saa
at dette kunde fjernes som et Hele. Endnu
mere fremragende var han som
Fødselshjælper, og han behandlede Obstetrikken først i et
Afsnit i La chirurgie française (1594), senere i
en Rk. specielle Skr, deriblandt De l’heureux
accouchement des femmes
(1609), der overs.
paa Engelsk, og som senere med ændret Titel
blev udg. af hans Søn. Hans Værker udgaves,
supplerede med en Traité de la génération de
l’homme
, under Titel Œuvres de chirurgie
(1598—1612). G.’s Bet. som Fødselshjælper
ligger i, at han anbefalede Fostrets Vending
fremfor instrumentel Hjælp. Han beskrev de
normale Svangerskabstegn og Molar-Svangerskabet
og angav den rigtige Behandlingsmaade ved
forliggende Moderkage. Ogsaa Kejsersnit paa
Døde anbefalede han, da Fostret derved kunde
reddes; paa Levende ansaa han denne
Operation for uforsvarlig.
J. S. J.

Guillemet [gij’mæ], Jean Baptiste
Antoine
, fr. Maler, f. 1843 i Chantilly (Oise),
Elev af Corot o. a., har malet skønne
Stemningslandskaber, ofte fra Paris og Omegn. Til
Luxembourg-Mus. kom »Bercy i Decbr« og
»Paris«, andre i Hôtel de Ville i Paris og forsk.
offentlige Samlinger.
A. Hk.

Guillemin [gij’mæ], Amédée Victor, f.
5. Juli 1826 i Pierre (Saône-et-Loire), d. 2.
Jan. 1893 smst., har vundet et Navn som
populær naturvidenskabelig Forf., fornemmelig af
astron. Bøger, hvoraf fremhæves: Les mondes
(1864), Le ciel (1864, 5. Udg. 1877, overs. paa
Dansk af A. Paulsen: »Universet«, 1882), La
lune
(1866, 5. Udg. 1878), Le soleil (1869) o. fl.
J. Fr. S.

Guillemin [gij’mæ], Antoine, fr. Botaniker.
(1796—1842), har forfattet Icones Uthographicæ
plantarum Australasiæ rariarum
(1827),
Zephyritis Tahitensis (1837); sammen med
Perrottet og Achille Richard udgav han Floræ
Senegambiæ Tentamen
, med 72 Tavler
(1830—33).
V. A. P.

Guilleminot [gijmi’no], Armand Charles,
Greve, fr. General, f. 2. Maj 1774 i Dunkerque,
d. 14. Marts 1840 i Baden-Baden. 1790 blev han
Soldat og deltog i Brabants Opstand mod
Østerrig, hvornæst han 1792 indtraadte i fr.
Tjeneste. Her forrettede han først Tjeneste i
Dumouriez’ Stab, og senere tjente han under
Pichegru og derefter som Adjutant hos Moreau.
Hans Forhold til denne sidste foranledigede
hans Fjernelse fra Hæren indtil 1806, da
Napoleon af Hensyn til G.’s topografiske
Kundskaber udnævnte ham til Adjutant. 1808 blev
han Stabschef i Bessières’ Korps, udmærkede
sig i Kampen ved Medina del Rio-Seco, og
forfremmedes til Brigadegeneral. Under
Felttoget 1812 forrettede han Tjeneste som
Greneralstabsofficer, indlagde sig særlig Fortjeneste
i Slaget ved Borodino og udmærkede sig 1813
i Kampene ved Lützen og Bautzen, slog
Svenskerne ved Dessau og viste ikke ringe
Dygtighed ved Hanau. S. A. forfremmedes han til
Divisionsgeneral. Ved Napoleon’s Tilbagekomst
fra Elba sluttede han sig igen til ham, førte en
Division under Ney ved Quatre-Bras, blev
Generalstabschef hos Davout og medundertegnede
Paris’ Kapitulation. — Efter Krigen blev han
Chef for det topografiske Korps og regulerede
Frankrigs Grænse mod Schweiz. Som
Generaldirektør for Krigsdepotet udkastede han Planen
for Felttoget i Spanien 1823 og ledede dette
under Hertugen af Angoulème. Han udnævntes til
Pair og blev 1824 Gesandt i Konstantinopel,
hvor han udøvede ikke ringe Indflydelse,
virkede for Grækenlands Sag og søgte at ophidse
Tyrkiet mod Rusland. 1831 kaldtes han tilbage
og var 1839 Formand i en til
Grænsereguleringen ved Rhinen nedsat Kommission. Han har
udg. Campagne de 1823, exposé sommaire des
mesures administratives
(1826).
B. P. B.

Guillet [gi’jæ], Marie, se Cazin.

Guillochering [gi(l)jo’sje’reŋ] (fr.),
Indridsning med et skarpt Instrument af lige eller
krumme Linier, udførte med den højeste Grad
af Nøjagtighed paa Genstande af Metal,
Elfenben, Træ, Glas m. m., forekommer navnlig paa
Bagsiden af Lommeure. G. udføres nu
udelukkende paa Maskiner, der alm. kaldes
Guillochérmaskiner, men for specielle
Tilfælde faar særlige Navne; saaledes udfører
Carrémaskinen lige Linier, Bølgelinier og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free