- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
366

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guignes, Joseph de og Chrétien Louis Joseph de - Guignet's Grønt - Guigniaut, Joseph Daniel - Guigou, Paul - Guikovar - Guilbert, Ernest Charles Demosthène - Guilbert, Yvette - Guildford - Guildhall - Guilford - Guilhem de Cabestaing

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

orientalske Haandskrifter paa Kinesisk, Arabisk
o. a. Sprog, og som for sin Tid gav mange ny
Oplysninger om Mongolernes Riger og deres
Indfald i Europa. I en Mémoire (1759 ell. 60)
søgte han ved en Sammenstilling af de kinesiske
og ægyptiske Skrifttegn at bevise, at Kineserne
opr. stammede fra det gl. Ægypten, men blev
allerede 1760 imødegaaet af Orientalisten
Deshauterayes, hvis Modbeviser han forgæves
søgte at afkræfte. Sin Skarpsindighed og sine
omfattende Kundskaber paa den asiatiske
Histories Omraade lagde han for Dagen i talrige
Afhandlinger i Journal des Savants og
Mémoires de l’Acad. des Inscriptions. Han udgav
ogsaa Kungfutses Chou-King (1770) i en
Oversættelse af Missionæren Pater Gaubil, og
oversatte selv Stykker af arabiske Forfattere i
Notices et Extraits des Manuscrits.

2) Chrétien Louis Joseph de, fransk
Sinolog, f. 25. Aug. 1759, d. 9. Marts 1845,
foreg.’s Søn, studerede tidligt Kinesisk under
Faderens Vejledning og rejste til Kina, hvor
han var fransk Ministerresident og Konsul i
Kanton 1784—1801. Han ledsagede 1794 et holl.
Gesandtskab til Peking og skrev en Bog om
sine Rejser: Voyages à Péking, Manille et l’Ile
de France faites 1784—1801
, 3 Bd og Atlas
(1808). Efter et kinesisk-latinsk Manuskript af
Pater Basilius de Glemona udgav han
Dictionnaire chinois-français et latin (Paris 1813, fol.,
ny Udg. 1843 af Mangieri), et for sin Tid
grundigt og omfangsrigt Arbejde, men blev skarpt
kritiseret, fordi han slet ikke nævnede den egl.
Forf.’s Navn. Han skrev ogsaa Afh. om kin.
Astronomi og om den arab. Geograf Masudis
Beretninger om Kina.
F. de F.

Guignet’s Grønt [gin’jæs-] er en særlig
smuk grøn Farve, der bestaar af et
Kromhydroxyd; det faas ved Glødning af en Blanding
af Kaliumdikromat (1 Del) med Borsyre (3 Dele)
og Udtrækning af den herved dannede Masse
med Vand, hvorved Kaliumborat gaar i
Opløsning, medens G. bliver tilbage. Dets
Sammensætning, svarer til Formelen Cr2O(OH)4.
(O. C.). R. K.

Guigniaut [gi’njo], Joseph Daniel, fr.
Hellenist, f. i Paray-le-Monial 15. Maj 1794,
d. i Paris 12. Marts 1876. G. var først en Tid
lang Direktør for Normalskolen, blev siden
Prof. i Geografi ved Univ. i Paris; 1837 blev
han Medlem af Instituttet og fra 1860 secrétaire
perpetuel
ved Académie des inscriptions. Hans
Hovedværk er Les religions de l’Antiquité (10
Bd, 1825—51), nærmest en Oversættelse af
Creuzer’s »Symbolik«, men hvortil G. har føjet
en Mængde berigtigende og oplysende
Anmærkninger og Tillæg. Af G. haves desuden mange
mindre Skrifter og Afhandlinger i lærde
Tidsskrifter.
V. S.

Guigou [gi’gu], Paul, fr. Landskabsmaler,
f. i Villars, (1834—71), Elev af Diday, har med
stor Sandhed og malerisk Kraft skildret
provençalske Egne, gerne i blændende Sollys. I
sydfranske Provinsmuseer findes mange Prøver
paa hans Kunst; i Luxembourg-Saml. i Paris
»Paysage de Provence«.
A. Hk.

Guikovar [engelsk ’ga^ikwa.ə], Gaikovar,
Titelen paa Fyrsten af Baroda i Forindien.

Guilbert [gil’bæ.r], Ernest Charles
Demosthène
, fr. Billedhugger, f. 1848 i Paris.
Han er Elev af Dumont og Chapu, debuterede
paa Salonen 1867, gjorde Lykke med »Kain«
1873 og opnaaede 1875 2. store Rom-Pris. Hans
bekendteste Arbejde er Statuen af Thiers i
Nancy, afsløret 1879; endvidere Statuer af E.
Dolet i Paris, Kolumbus for S. Domingo (1886)
og É. Delacroix; »Dafnis og Chloë« (1883), en
»Eva« (1882), dygtige Portrætbuster m. m.
A. Hk.

Guilbert [gil’bæ.r], Yvette, fr. Sangerinde,
f. i Paris 20. Jan. 1868, var først to Aar i en
Modeforretning, studerede saa et halvt Aar
hos Landrol og debuterede 1888 paa Bouffes
du Nord
; med Nouveautés og Cluny som
Gennemgangsled gik hun 1890 over til Varieteen —
Scala, Eldorado o. s. v. —, hvor hun
udformede sin Specialitet, den fortællende og
dramatiske Vise, og i denne Genre opnaaede hun
et fuldendt Mesterskab, der skaffede hende et
lydhørt Publikum overalt i Verden, hvor hun
optraadte — ogsaa i Skandinavien —, og
navnlig i det Repertoire, der omhandlede
Smaakaarsfolk, deres smaa Glæder, deres store
Elendighed.
S. L.

Guildford [’gi£fəd], By i Sydengland,
Hovedstad i Grevskabet Surrey, ligger 45 km SV. f.
London, hvor den lille Flod Wey bryder
gennem The North Downs, og er Knudepunkt paa
London & SW.-Jernbanen. (1911) 23820 Indb.
Den har Ruiner af en gl normannisk Borg og
i Trinity-Kirken et Mindesmærke for
Ærkebiskop Abbot. Handel med Korn og Kvæg. I
den nærliggende Landsby Chilmoth er der
Sprængstoffabrikker.
G. Ht.

Guildhall [’gi£dhå.£], en Byen London
tilhørende Bygning i City, ikke meget langt fra
Lord-Mayorens Residens Mansion House. G. er
opr. opført 1411, men af den ældre Bygning er
kun Krypten og nogle Mure tilbage. Den nuv.
Bygning er i det væsentlige opført 1789;
Façaden er dog helt ombygget 1865—68. En stor Sal
gaar igennem næsten hele Bygningen, er c. 50
m lang, 16 m bred og 17 m høj. Den er prydet
med to kolossale Statuer af Gog og Magog,
udførte 1708; desuden med Statuer og Buster af
Mænd, der har spillet en Rolle i Englands
Historie. I G. har flere for England vigtige
Begivenheder fundet Sted, og flere mærkelige
Retssager er her blevne førte og Dommene
afsagte. I den store Sal i G., der skal kunne
rumme 6—7000 Mennesker, holdes (fra 1801) den
store Banket, som Lord-Mayoren giver ved sin
Tiltrædelse. I forsk. mindre Rum i Bygningen
holdes Rettergang, Møder, ligesom forsk. Sager
Byen vedkommende afgøres her. Til G. hører
et Bibliotek (80,000 Bd) med en smuk Læsesal
(bygget 1871—72), et Museum indeholdende
Oldsager o. l., fundne i London, og en historisk
Malerisamling.
V. S.

Guilford [’gi£fəd], Court House, lille By i
U. S. A., Stat North Carolina, hvor der 15.
Marts 1781 stod et Slag mellem Englænderne
under Cornwallis og Amerikanerne under
Greene, i hvilket de første sejrede.
H. P. S.

Guilhem de Cabestaing [gi’læm-dö-kabæ
’stæ], se Cabestaing.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free