Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guerrazzi, Francesco Domenico - guerre - Guerrero - Guerrero, Francisco - Guerrieri-Gonzaga, Anselmo - guerriero - Guerrillakrig - Guerrillas - Guerrini, Olindo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paoli (1860), Vita di Andrea Doria (1863) og
L’assedio di Roma (1864). Hans Opere udgaves
i Milano 1868, hans Lettere ved Carducci
(Livorno 1880—82) og Martini (Turin 1891 ff.).
(Litt.: Corona, F. D. G. [Biella 1873);
Fenini, F. D. G. [Milano 1873]; Samme,
Manzoni e G. [smst. 1875]; Bosio, La vita e le
opere di F. D. G. [smst. 1877]).
(E. G.). E. M-r.
guerre [gæ.r] (fransk, af gammel højtysk
werra, Forvirring, Strid, engelsk war, maaske
i Slægt med dansk værre), Krig, g. à outrance
[-a-u’trã.s] eller à mort [-a-’må.r], Krig paa
Kniven; nom de guerre [’nå-d-gæ.r]
(»Krigsnavn«), tidligere Navn, som en til Soldat hvervet
antog i St. f. sit egl. Navn; derfor en
Skuespillers, Kunstners eller Forfatters Pseudonym;
à la guerre comme à la guerre [-kåm-] (eller
ogsaa c’est la guerre [s-æ-]) ɔ: i Krigen
gælder Krigsbrug, i Krigen gaar det nu engang
ikke anderledes til. Blanche à la g.
[blã.∫-a.-la-], se Billard.
Guerrero [gæ’rærå], 1) Stat i Republikken
Meksiko, begrænses af Staterne Oaxaca, Puebla,
Morelos, Meksiko, Michoacan og det store
Ocean. Arealet er 65480 km2 med (1912) 620416
Indb. ell. 9 pr km2, mest Indianere og
Mestizer; Staten er saaledes meget tyndt befolket.
Den bestaar af Syd- og Vestskraaningerne af
Anahuacs Højslette og er i sin nordlige Del
vulkansk; et smalt Kystland med fl. Laguner
skiller Bjergene! fra Havet. Hovedfloden er
Rio de las Balsas ell. Mexcala, der
gennemstrømmer Staten fra Ø. til V. Kysten og
de lavere Floddale (tierras calientes) har
tropisk Klima, medens Bjergegnene (tierras
templadas) har subtropisk. Der dyrkes Bomuld,
Kaffe, Tobak og Majs, og Skovene leverer
Kautsjuk og Vanille. Mineralrigdommene (Sølv,
Guld, Kvægsølv, Bly, Jern, Kul m. m.) udnyttes
endnu kun i ringe Grad. Hovedstaden er
Chilpancingo; andre Byer er Chilapa, Iguala og
Acapulco. G. blev Stat 1849, dannet af Dele af
Staterne Meksiko, Michoacan og Puebla.
2) Lille By i den nordøstlige Del af
Republikken Meksiko, Stat Tamaulipas, ved Rio Salados
Udløb i Rio Grande, har Stenkuls- og
Kobbergruber.
G. Ht.
Guerrero [gæ’rærå], Francisco, sp.
Kirkekomponist, (1527—99), f. i Sevilla, Elev af sin
Broder Pedro G. og af Morales. Allerede 18
Aar gl blev han Kapelmester ved Katedralen i
Jaën i Andalusien, men kaldtes herfra til
Katedralen i Sevilla, hvor han gjorde Tjeneste,
først som Sanger, senere som Kapelmester, i
44 Aar. Om en Pilgrimsfærd, han paa sine gl.
Dage gjorde til Jerusalem, har han skrevet en
Bog (1611). G. hører sammen med Morales og
Vittoria til den sp. Skoles ypperste
Repræsentanter i Musikken. Hans talrige Værker
udmærker sig ved den Vægt, der er lagt paa
Tekstbehandlingen. Ny-Udg. findes i Pedrell:
Hispaniæ Schola musica sacra, II; Eslava: Lira
Sacro-Hispana (1869).
A. H.
Guerrieri-Gonzaga [gue’r.iæri-gon’t.saga],
Anselmo, Marchese, ital. Politiker og Forf.,
f. 19. Maj 1817 i Mantua, d. 24. Septbr 1879 paa
Villa Paludano ved Mantua. Han var først
Republikaner og 1848 Medlem af den provisoriske
Regering i Milano, der sendte ham til Paris i
en diplomatisk Sendelse. Reaktionen 1849
medførte G.’s Landflygtighed; men 1859 kom han
tilbage, fik 1860 Sæde i Parlamentet og sad der,
indtil han 1876 faldt ved et Valg. Han var
imidlertid blevet monarkistisk sindet og hørte
nærmest til Højre; for sin Uegennyttighed og
Hæderlighed var han alm. agtet. I sine sidste
Leveaar gav han sig ikke mere af med Politik.
Hvad hans litterære Fortjenester angaar, var
han Medarbejder ved fl. Tidsskrifter, men har
ellers mest gjort sig bekendt ved gode Overs.,
især fra Tysk; af Goethe har han oversat
»Faust« med Held (1862, 2. Udg. 1872),
endvidere »Iphigenia«, »Hermann og Dorothea« og
de rom. Elegier, desuden Treitschke’s Bog om
Cavour, Horats’ Oder m. m.
(E. G.). E. M-r.
guerriero [guer.iæro] (ital.), krigersk, føjes
som karakteriserende Foredragsbetegnelse til
et Musikstykkes Tempoangivelse, f. Eks.
Allegro g.
S. L.
Guerrillakrig [ge’rila], se Guerrillas.
Guerrillas [gæ’riljas] kommer af det sp. Ord
guerrilla (den lille Krig) og er nu den alm.
Betegnelse for Friskarer, der fører den lille Krig
paa egen Haand. Særlig er denne Krigsførelse
kommet til Anvendelse i Spanien, hvor den
allerede er blevet brugt i Oldtiden, mod
Araberne og i den sp. Arvefølgekrig; men Navnet G.
skriver sig fra Spaniens Kampe mod Napoleon
1808—14, i hvilke Aar bevæbnede Flokke
under Anførsel af energiske Førere som
Empecinado, Præsten Merino, Abuelo, Chacelo o. fl.,
begunstigede af det bjergfulde Terrain ved
Overfald paa mindre, fjendtlige Afdelinger, ved
Spærring af Kommunikationer, Opbrænding af
Magasiner o. s. v. lagde Franskmændene
særdeles betydelige Hindringer i Vejen, tvang
dem til uforholdsmæssig stærk Besætning af
Etapelinierne og hindrede deres Fremrykning,
hvorved de havde en betydelig Indflydelse paa
Krigens Gang. Efter Fredsslutningen udartede
de til fuldstændige Bander, der haardt
hjemsøgte enkelte Provinser. Senere har de spillet
en betydelig Rolle i de sp. Borgerkrige
(Karlist-Krigene). Ogsaa Meksikanerne har i
Kampene med Franskmændene 1863—66 ofte med
Held anvendt Guerrillakrig, der kun i
længere Tid kan føres i et Terrain, som ved
sin naturlige Beskaffenhed bøder paa de
Kæmpendes tarvelige Uddannelse, Disciplin og
forholdsvis ringe Antal.
B. P. B.
Guerrini [gue’rini], Olindo, ital. Digter og
Litteraturforsker, som Digter bedst kendt
under Pseudonymet Lorenzo Stecchetti,
f. 4. Oktbr 1845 i Sant Alberto ved Ravenna, d.
1917. Han var Søn af en Apoteker, drev
Retsstudium ved Bolognas Univ., tog sin Eksamen
1868 og blev ansat som Bibliotekar ved
Universitetsbiblioteket i Bologna. Ved sin 1877
udgivne Digtsamling Postuma (siden i mange
Oplag), som hvis Forf. paa Titelbladet var angivet
en fingeret ung Digter, der var død af
Brystsyge, henrev og forargede han det ital.
Publikum, der her maatte beundre et ualmindeligt
Talent, samtidig med, at det frastødtes af
Kynisme og Heine’sk Spotteri. En Skare af Unge
fylkedes om ham og kaarede ham, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
