Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guds Lov - Guds Naade - Guds Rige - Gudstjeneste - Gudstjeneste, Forstyrrelse af - Gudsvenner - Gudsø - Gudumholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begynder at gøre sig gældende under Frederik
II, naar sin Kulmination i Beg. af 17. Aarh.,
hvor man med den mest absolutte
Ubønhørlighed og uden Persons Anseelse anvender
Livsstraf paa ethvert Drab, der ikke er begaaet af
Vaade ell. Nødværge. Bekendt er navnlig en
Universitetsbetænkning af 1634, der anbefaler at
henrette en sindssyg Manddraber, fordi baade
det gl. og det ny Test. kræver Livsstraf for
Drab »uden al Forskel og Exception«; dog
tilraades det, at Straffens Fuldbyrdelse udsættes
i nogen Tid, for at Vedk. om muligt kunde
komme til sin Forstand igen og forberede sig
ordentlig til Døden. Uden for Strafferettens
Omraade spores G. L.’s Indflydelse navnlig i
Ægteskabslovgivningen, hvor den bl. a. bliver
bestemmende for den Udstrækning, man giver
Ferbudene mod Ægteskab mellem Beslægtede
og Besvogrede. Endnu D. L. henviser paa fl.
St. til G. L., og det er først i 18. Aarh., at
Oplysningstidens Ideer gør definitivt Ende paa
dens Bet. De mosaiske Ægteskabsforbud
fraveges endog først ved Frd. 23. Maj 1800.
P. J. J.
Guds Naade. Af G. N., se dei gratia.
Guds Rige er et ejendommeligt bibelsk
Udtryk, som i Jesu og hans Disciples Mund
betegner Evangeliets Indhold, alt hvad han har
at bringe. Med Vækkelsesraabet »G. R. (hos
Matthæus: »Himmeriges Rige«) er kommet nær«
begynder han sin Virksomhed. Han betegner
dermed en ideal Tilstand, hvor Menneskene skal
føle sig under Guds Kongeherredømme, lydige
derimod og trygge derved. Den falder ikke
sammen med et udvortes Herredømme, saaledes
som den Messianske Forventning gik ud paa.
Gennem sine Lignelser henviser Jesus til Riget
som et indre aandeligt Samfund med Gud, som
allerede er til Stede ved hans Nærværelse. Men
tillige viser han ogsaa ud i Fremtiden til en
senere fuldkommen Aabenbarelse af Riget, der
da skal fremtræde i udvortes Herlighed. Om
Forholdet mellem disse to Sider i Jesu
Prædiken har der været megen Uenighed. I nyere
Tid har man særlig fremhævet den fremtidige
Karakter af Riget. I Ritschl’s Teologi har G. R.
faaet en meget fremtrædende Plads. Det er
vistnok rigtigt, naar han betoner dets Forskel fra
Kirken. Men han har næppe Ret, naar han
opfatter det som et nærmest moralsk Samfund.
I ny Test. har det en afgjort religiøs Karakter.
F. C. K.
Gudstjeneste, se Kultus.
Gudstjeneste, Forstyrrelse af. Efter
dansk Ret straffes den, der ved Vold eller
Trusel om Vold forhindrer Afholdelsen af
Gudstjeneste ell. anden offentlig kirkelig Handling,
med Fængsel ell. Forbedringshusarbejde indtil
1 Aar, og den, der ved at opvække Larm og
Uorden forhindrer ell. forstyrrer Gudstjenesten
ell. de enkelte religiøse Handlinger, med
Bøder ell. Fængsel.
A. Gl.
Gudsvenner kaldte en Kreds af stærkt
religiøst bevægede Mænd og Kvinder, som i 14.
og 15. Aarh. levede langs Rhinen, i Schweiz og
i Schwaben, sig efter Joh. 15, 13—15. De stod
i nøje Forbindelse med hverandre ved Breve,
Gaver og personlige Besøg, de færdedes stille,
og der var noget hemmelighedsfuldt over dem,
»ingen kunde sige hverken ondt ell. godt om
dem«. De var Mystikere, for hvem den
fuldkomne Overladenhed (Gelassenheit) i Gud var
Formaalet; alt det Verdens (det kreaturlige),
det mangfoldige skulde forsages, og kun det
ene og udelte, Gud, søges. Fra dem udgik
religiøse Minnesangere, der i »Højsangens«
Billeder beskrev den himmelske Brudgom og
Sjælens Kærlighed, og flere af Opbyggelsesbøgerne
fra Middelalderens Slutning stammer fra G.’s
Kredse. Som G.’s egl. Hoved har man
længe nævnet »den store Guds Ven fra Oberland«,
som man har ment skulde være den Nikolaus
fra Basel, der blev brændt i Wien 1387 eller
1408, ell. ogsaa en Johan fra Chur ell. Rüttberg,
men Denifle har vist, at den væsentligste Kilde
til Talen om »den store Guds Ven« er en
tendentiøs Roman. (Litt.: Denifle, »Taulers
Bekehrung« [Strassburg 1879]; Samme i
»Zeitschrift für deutsches Alterthum« [1880];
Jundt, Les Amis de Dieu [Paris 1879];
Preger, »Gesch. der deutschen Mystik im
Mittelalter« [2. og 3. Bd, Leipzig 1881 og 1892];
Keller, »Die Reformation und die älteren
Reformparteien« [Leipzig 1885]).
L. M.
Gudsø, Landsby ved
Kolding—Fredericia-Chausseen, hvor denne skærer Elbo-Dalen.
Fægtninger fandt her Sted 3. og 7. Maj 1849.
Efter den uheldige Kamp ved Kolding trak
General Bülow sig tilbage bag Elbo-Dalen indtil 3.
Maj, da en alm. Fremrykning fra dansk Side
foranledigede et Sammenstød med et mod G.
fremsendt Insurgentkommando. De danske
Tropper forcerede Passet og udstillede
Forposter V. f. samme. Stillingen forstærkedes ved
Anlæg, af Skyttegrave, Indskæringer for
Kanoner, og Husene i G. indrettedes til Forsvar.
Ved den alm. Indrykning af den tyske Hær i
Jylland 7. Maj dirigeredes den holstenske
Division mod G., hvis Besætning (4 Batailloner,
6 Kanoner og 4 Espingoler) samme Dag Kl. 7 3/4
Form. angrebes af den overlegne fjendtlige
Styrke. De danske Forposter trak sig vel
hurtig tilbage over Passet, men Modstanden i dette
var saa energisk, at Fjenden ikke mente at
kunne forcere dette, men besluttede ved en
omgaaende Bevægelse at passere Dalen N. f. G. og
derved tvinge de Danske bort. Under denne
Bevægelse fortsattes Kampen energisk ved G.,
hvor det danske Artilleri holdt tappert ud mod
Overmagten; og først da de danske Tropper
N. f. Passet saas i Tilbagegang over Elbo-Dalen,
gaves Ordre til at forlade G. De sidste Tropper
forlod Passet Kl. c. 12 3/4 Eftm., og under stadig
Kamp naaedes Fredericia Kl. 5 1/4 Eftm. s. D.
De Danskes Tab 7. Maj var 2 Officerer og 31
Menige døde, 4 Officerer, 107 Menige saarede
samt 19 fangne. Fjenden mistede 2 Officerer og
5 Menige døde, 4 Officerer, 73 Menige saarede
samt 17 Fanger.
B. P. B.
Gudumholm, voksende Stationsby i det
nordøstlige Jylland; Gudum Sogn, Fleskum
Herred, Aalborg Amt, c. 13 km SØ. f. Aalborg,
havde 1. Febr (1916) 87 Gaarde og Huse og
388 Indb. (1906: 329), Filialkirke (indviet 1909),
Skole, Realskole, Apotek, Gudum og Lillevordes
Spare- og Laanekasse, Teglværk,
Købmandsforretninger, Markedsplads, Hotel m. m. samt
Station paa Aalborg—Hadsund-Banen.
H. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
