Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gude, Hans Fredrik og Nils - Gude, Henrik - Gude, Ludvig Jacob Mendel - Gude, Marqvard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor det opr. var hans Hensigt at uddanne
sig til Historiemaler; men ved et Tilfælde kom
han ind i Landskabsmaleren J. W. Schirmer’s
Klasse, og her kom han til at fortsætte. Men
mere end den kølige, formstrenge Schirmer
fik Landskabsmaleren Andr. Achenbach, der
havde udpræget koloristiske Interesser,
Indflydelse paa G.’s Udvikling. I Forbindelse med
sit Düsseldorf-Ophold foretog G. i Løbet af
1840’erne fl. Studierejser hjem til Norge, og
paa en af disse var det, han 1843 traf den 11
Aar ældre Adolf Tidemand, med hvem han
knyttede et varmt Venskab, som senere
udviklede sig til et for norsk Kunst
betydningsfuldt Samarbejde. Omtr. paa denne Tid
malede han ogsaa sine første Billeder, der vakte
adskillig Opmærksomhed. 1848 malede han i
Düsseldorf sammen med Tidemand
»Brudefærden i Hardanger« (et Eksemplar i Kunstmus. i
Kria), der er mere kendt end egl. kunstnerisk
værdifuldt. Kort efter drog baade Tidemand
og G. hjem til Norge p. Gr. a. de urolige
Forhold under Revolutionsaaret; under deres
Ophold i Kria var det, de i Marts 1849
arrangerede »Brudefærden« som Tableau ved en
Festforestilling, hvor det, ledsaget af Andreas
Munch’s Digt, til Halfdan Kierulf’s Melodi,
vakte en enestaaende Begejstring. I disse Aar
malede han fl. Billeder sammen med
Tidemand, bl. a. »Aften paa Krøderen«, og
udførte ogsaa 4 store Landskaber med Motiv fra
Sognefjorden for Lystslottet Oscarshall ved
Kria. Efter at have giftet sig vendte
imidlertid G. kort efter (1851) igen tilbage til
Düsseldorf, hvor han 1854, kun 29 Aar gl, blev
Prof. ved Akademiet og snart samlede om sig
en stor Skare af norske og sv. Elever. I denne
Stilling forblev han til 1862, da han forlod
Düsseldorf, fordi han fandt Forholdene der
mindre tilfredsstillende. Efter et Par Aars
Studieophold i Wales vendte han 1864 tilbage til
Tyskland, hvor han var blevet udnævnt til
Prof. og Direktør ved Kunstakademiet i
Karlsruhe. Her virkede han til 1880, da han
modtog Kaldelse som Prof. ved Berlin-Akademiet.
I Berlin blev han boende Resten af sit Liv,
men afbrød dog aldrig Forbindelsen med
Norge, som han stadig besøgte paa kortere og
længere Studierejser. Han var ogsaa, særlig
under sit Karlsruheophold, en meget søgt
Lærer for de yngre norske Malere. — G.’s Kunst
har fra første Stund af været overmaade
yndet af det store Publikum og staar fremdeles
højt i Kurs. Selv om hans kunstneriske
Indsats er blevet stærkt overvurderet, fortjener
hans elskværdige Arbejder adskillig Interesse,
præget som de er af en sjælden Følelse for
Motivets Ynde og Skønhed, der lader en
glemme, at den maleriske Opfattelse og
Behandling sjælden hæver sig over det jævnt dygtige.
Bedst er han i de af sine ældre Billeder, hvor
han holder sig indenfor en forholdsvis mørk
Farveskala; med deres Motiver fra den norske
Kyst og det norske Højfjeld gaar disse
Arbejder helt ind i Romantikkens Aand, uden dog
at eje noget af dens særegne Patos. Senere
søger han at naa frem til en mere realistisk
Opfattelse og arbejder adskilligt med
Lysproblemerne, Luftens og Vandets maleriske
Behandling. Mere og mere vælger han ogsaa
jævne, halvt idylliske Motiver; med særligt
Held maler han Kystbilleder fra Kria-Fjorden,
med spillende Lysreflekser over de let krusede
Bølger. — Af hans Arbejder kan foruden de
ovf. omtalte nævnes »Højfjeld« (1857), »Hvile
ved Bækken« (1860), begge i Kunstmus. i Kria,
og »Vindstille« (1873) i Bergens Billedgaleri.
I kunstnerisk Henseende har hans Akvareller
og Tuschtegninger gennemgaaende større
Interesse; mange af dem findes i Kunstmus. i
Kria. Ogsaa i fl. tyske Mus. er han godt
repræsenteret. — G.’s Buste er opstillet paa
Kierulf’s Plads i Kria sammen med Tidemand’s,
Kierulf’s og Andreas Munch’s. (Litt.: L.
Dietrichson, »Af H. G.’s Liv og Værker«
[Kria 1898], hvori hans Selvbiografi).
2) Nils, norsk Maler, ovenn.’s Søn, f. 4.
Apr. 1859 i Düsseldorf, d. i Kria 24. Decbr
1908. 1877 blev han, efter først at have
forberedt sig under Faderens Vejledning,
optaget i Figurklassen paa Kunstakademiet i
Karlsruhe og fik til Lærere Professorerne E.
Hildebrandt og Gussow. Studierne blev
fortsatte i Berlin 1881—82, da Hildebrandt blev
kaldet did. I de senere Aar levede han i Kria.
G. har saa godt som udelukkende malet
Portrætter, bl. hvilke kan nævnes: Envoyé
Lagerheim, Prof. Hans G. (Kunstmus., Kria),
Generalmajor Kierulf, Henrik Ibsen m. fl.
(Fr. O.). E. L-w.
Gude, Henrik, dansk Officer (1703—82),
blev som Oberst udnævnt til Chef for
Landkadetkompagniet (1760), fik
Landkadetakademiet oprettet og virkede med stor Iver for
denne Institution. Ved sin Afgang (1779) var
han Generalløjtnant.
Gude, Ludvig Jacob Mendel,
Domprovst i Roskilde, f. 23. Apr. 1820 i Rude ved
Holsteinborg, d. 26. Maj 1895 i Roskilde. G.
blev Student 1837, cand. theol. 1844, studerede
og manuducerede i Kbhvn med Tanken paa en
Lærerpost ved Univ., men blev 1848 efter
privat Indstilling kaldet til Sognepræst for
Hunseby under Knuthenborg paa Lolland; 1866
blev han forflyttet til Roskilde som Domprovst
og Sognepræst ved Domkirken samt Provst for
Sømme og Voldborg Herreder, hvilket Embede
han beklædte til sin Død. Som Student sluttede
han sig til Martensen, og Livet igennem var
han dennes mest trofaste Discipel, og det var
Martensen’s Ønske at se G. som sin Eftermand
paa Sjællands Bispestol. G.’s Stil og den
mystiske Grundtone i hans Forfatterskab er en
Videreførelse af den Martensen’ske, men en
Del af det, der hos Mesteren var Liv, blev
hos Disciplen Form. G.’s Hovedværk handler
om »Den hellige Nadver«, I (1874)—II (1887),
for hvis første Del han blev Dr. theol. (1874).
G. var en betydelig Prædikant, hans trykte
Prædikener vidner saavel om en dyb
Indtrængen i Emnet og teol. Forstaaelse som om et
stort Herredømme over Formen. Fra 1875 til
sin Død var han Censor ved teol.
Embedseksamen, og fl. Gange var han Formand for
Roskilde Præstekonvent.
L. M.
Gude, Marqvard, dansk Lærd,
(1635—89), blev 1671 hertugelig gottorpsk Bibliotekar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
