Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guayana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lokal Udbredelse. I Savannen lever fl. Arter af
Hjorte, Myreslugere og Bæltedyr, Dovendyr
lever i Skovene, Tapir og Navlesvin er mere
alm. udbredte. Søkoen og Amazon-Delfinen
trænger ved Højvande helt op i Amazonas
Bifloder. G.’s Fugle verden er overordentlig rig
(især Papegøjer, Tukaner, Gøge, Kolibrier;
Trækfugle mangler). Bl. Krybdyrene findes 5
Arter af giftige Slanger og fl. Arter af Kajmaner;
Gekkoen holdes som Husdyr. Flodens og
Savannens Sumpe er meget fiskerige.
Insektverdenen udmærker sig ved en uhyre Rigdom paa
Former. — Befolkning. G.’s Indianere
tilhører 3 forsk. Sproggrupper, af hvilke den
talrigeste er Karaiberne, som findes udbredte over
næsten hele G. En anden Gruppe, Nu-Aruak,
har deres Hovedudbredelse i den vestlige Del
af Amazon-Flodens Omraade, men bor ogsaa
ved øvre Orinoco og mellem Rio Branco og
Essequibo, og ved Kysten af britisk og holl.
G. lever endnu de saakaldte Aruaker. Det
formodes, at Nu-Aruak-Folkene tidligere beboede
største Delen af G., og at de S. fra kommende
Karaiber har fortrængt dem. Den tredie store
indianske Sproggruppe i G. er Tupi, som er
repræsenteret ved nogle Stammer mod Ø. —
Om den indvandrede Befolkning, se under
Kolonierne.
I politisk Henseende falder G. i 5 Dele, af
hvilke den bras. og den venezuelanske Del er
omtalte under de paagældende Stater, medens
de 3 Kolonialomraader, Britisk, Hollandsk og
Fransk G. behandles her.
Historie. Columbus saa G.’s Kyst 1498.
Vincente Yañez Pinzon sejlede langs Kysten og
opdagede Amazon-Floden og muligvis ogsaa
nogle af G.’s Kystfloder. Legenden om el
Dorado lokkede senere Eventyrere til at
undersøge G.’s Floder og Skove; saaledes trængte
Walter Raleigh 1595 og 1617 op ad Orinoco.
(Videre, se under Kolonierne).
II. Kolonierne. 1) Britisk G.
(Demerara) er i alle Henseender den
betydeligste af Kolonierne. Det omgives mod Ø. af
Hollandsk G. (Grænsen dannes af Floden
Corentyne), mod V. af Venezuela (Grænsen fastsat
ved international Voldgift i Paris 1899), mod
S. af Brasilien (Grænsen fastsat 1904 ved den
ital. Konges Voldgift, følger omtr.
Vandskelslinien mellem Kystflodernes og Amazon-Flodens
Tilløb). Arealet af Britisk G. er 231800 km2 med
(31. Decbr 1915) 312391 Indb. (deraf 162403
Mænd, 149988 Kvinder), heri ikke medregnet de
Indfødte i det Indre af Kolonien, som anslaas
til c. 13000. Af Indb. er henved 138000 ind.
Kulier (1915—16 ankom 2253 Immigranter fra
Ostindien), Negrene udgør et lgn. Antal, af
Europæere findes c. 11000 Portugisere og c. 4000 af
andre Nationaliteter, og de »Blandedes« Antal
anslaas til c. 3000. Dødeligheden er stor (1916:
27,1 ‰, imod en Fødselshyppighed af 26,5 ‰).
Plantagedriftens vigtigste Produkter var
tidligere Kaffe og Bomuld, nu derimod Sukkerrør
og Ris. Plantagedistriktet strækker sig langs
den lave, sumpede Kyst og langs Floderne
Demerara og Berbice; 1915 var 71350 ha dyrket, og
deraf faldt 30650 ha paa Sukkermarkerne, 20500
ha paa Rismarkerne. 1916 udførtes Sukker for
2056952 £, Rom for 626490 £, Ris for 133891 £.
For Kvægavlen, der endnu kun er i sin Beg.,
findes rige Muligheder paa Savannerne; 1915
fandtes 97800 Stkr Hornkvæg, 1000 Heste, 22150
Faar, 15300 Geder, 13800 Svin, 6000 Æsler.
Skovene leverer Tømmer til Udførsel, men navnlig
den saakaldte Balata-Kautschuk (1916 for 163896
£). De rige Guldfelter mod NV. ved
Yuruari-Floden beskæftiger nogle Tusinde Mennesker
og udnyttes siden 1886 (1916 udførtes Guld for
135214 £). Ogsaa Diamanter og Safirer udvindes.
Værdien af den samlede Eksport var (1916)
3302523 £ (især til England og Kanada),
Importen beløb sig til 2471944 £ (Fødevarer,
Tekstiler, Kunstgødning, Maskiner m. m., fra
England, britiske Besiddelser og U. S.). Der findes
ingen Industri, bortset fra Sukkerfabrikkerne,
hvoraf der er (1915) 39. Af Jernbaner er bygget
henved 160 km, mest smalsporet; Samfærdslen
tjenes i øvrigt af Floderne (især Berbice og
Demerara), som er sejlbare paa over 700 km,
af over 60 km Kanaler og 520 km gode Veje.
Den ind- og udgaaende Tonnage beløb sig
(1915) til 943876 t (mest eng. og holl.). Der er
telegrafisk Forbindelse med Vestindien og
Europa. Møntenhederne er Dollar og Cent, hvis
Værdi er lig med U. S.’s Møntenheder; dog
cirkulerer ogsaa eng. Mønter. Den livlige
Hovedstad Georgetown ved Mundingen af
Demerara har (1910) 53176 Indb. Ny Amsterdam, som
ligger 5 km ovf. Mundingen af Berbice, har c.
9000 Indb. Bartica Grove, ved Cuyunis og
Mazarnais Udløb i Essequibo, er i Fremvækst.
Britisk G., der omfatter Grevskaberne Demerara,
Essequibo og Berbice, opkaldte efter Floderne,
administreres af en Guvernør og et eksekutivt
Raad, der udnævnes af det britiske Colonial
Office. Der er en lovgivende Forsamling,
bestaaende af 8 Embedsmænd og 8 af den hvide
Befolkning valgte Medlemmer, hvortil kommer
6 finansielle Repræsentanter, naar ny
Statsindtægter ell. -udgifter skal vedtages.
Statsindtægterne var (1915—16) 669385 £, Udgifterne
642483, og Gælden 879890 £.
Historie. Hollænderne var de første
Kolonister i det nuv. Britiske G.; de foretog vistnok
deres første Rejser til G. 1598, og allerede 1613
havde de grundlagt 3 ell. 4 Stationer ved
Demerara og Essequibo. Det 1621 dannede
holl.-vestindiske Kompagni raadede over Kolonien
Essequibo indtil 1791. 1624 grundlagde
Hollænderne Kolonien Berbice, og 1674 var
Hollænderne i fuld Gang med at kolonisere Kystegnene
i hele det Omraade, der nu kaldes Britisk og
Hollandsk G. 1773 blev Demerara en særlig
Koloni. 1781 erobrede eng. Fribyttere de 3
Kolonier, Essequibo, Berbice og Demerara, men 1782
blev de tagne af Frankrig, Hollands daværende
Allierede, og atter givne til Holland 1783. I de
flg. Aar frigjorde Kolonierne sig fra det
vestindiske Kompagnis Herredømme og blev stillede
direkte under den holl. Regering. 1796 erobrede
Englænderne igen Kolonierne, og skønt Freden
i Amiens (1803) tilbagegav dem til Holland,
forblev de dog i Englands Besiddelse. De 3
Kolonier forenedes under en fælles Administration
1831. Negerslavernes Frigivelse (1838)
foraarsagede en alvorlig økonomisk Krise, og kun ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
