Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Planteverden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grønalge (Chlamydomonas nivalis, se Alger,
S. 493), hvis Celleindhold er rødt; andre
»Snealger« er rødbrune ell. grønne.
Af Blomsterplanter kendes fra G. c. 345 Arter,
af Karsporeplanter 30, Mosser c. 600, Svampe
godt 700, Likener (Laver) c. 285, Alger c. 550
(deraf c. 180 Havalger), og Diatomeer godt 600.
Artsantallet aftager naturligvis fra S. mod N.,
saaledes at der N. f. Humboldt-Bræen (godt 80°
n. Br.) kun findes godt 50 Arter af
Blomsterplanter. De fleste af G.’s Planter er Arter, som
er vidt udbredte i arktiske Egne (cirkumpolare
Arter); men en Del Arter hører hovedsagelig
til i det arktiske Amerika og maa være
indvandrede til G. fra V.; nogle af disse findes
i den sydlige og midterste Del af det danske
Vest-G. (Potentilla tridentata, Coptis trifoliata,
Minuartia groenlandica etc.); andre, mere
højarktiske, findes blot i den nordligste Del af
Vest-G. N. f. Melville-Bugten samt delvis i den
nordlige Del af Østkysten (Hesperis Pallasii,
Minuartia Rossii, Ranunculus Sabinei etc.). I den
sydligste Del af G. træffer man endvidere et
mere tempereret Element, bestaaende af Arter,
der hører hjemme i subarktiske Lande,
saaledes f. Eks. Birken (Betula pubescens) og
mange andre; en stor Del af disse er sandsynligvis
indvandrede til G. ved Menneskets Hjælp i
Nordbotiden og har spredt sig siden; enkelte af
dem har dog blot formaaet at holde sig ved
Nordboruinerne, men har ikke evnet at brede
sig videre (Muse-Vikke [Vicia cracca] o. a.).
De fleste af G.’s Blomsterplanter er Urter,
dernæst findes mange Dværgbuske, medens
højere Buske er faa (Birk, Røn, El, Pil og
Enebær) og egl. Træer mangler. Mange af
Urterne og Dværgbuskene er »Pudeplanter«, d.
v. s. de talrige, tætstillede Skuds Blade og
Stængler danner tætte, ofte hvælvede Puder,
hvorfra Blomsterne rager op. Pudeplanter
anses for godt skikkede til at modstaa haarde
Kaar. Hovedmassen af Blomsterplanterne i G.
er fleraarige og kun et ringe Antal er enaarige;
den korte Vegetationstid er jo heller ikke
gunstig for enaarige Arters Trivsel.
Hos adskillige Arter slaar Frøsætningen ofte
fejl, særlig i daarlige Somre, og de er da
henviste til vegetativ Formering. I øvrigt foregaar
Frøsætningen som sædvanligt, og Frøene
spredes dels ved Vindens, dels ved Dyrenes Hjælp.
Ogsaa Bestøvningen sker paa de sædvanlige
Maader, men Warming har paavist, at
adskillige grønlandske Blomster er bedre
tilpassede til Selvbestøvning, end de samme Arter er
paa varmere Breddegrader, hvor Insektlivet er
rigere.
Den grønlandske Vegetation kan efter
Warming’s Undersøgelser, der er supplerede af
N. Hartz, Chr. Kruuse, M. Porsild, L.
Kolderup Rosenvinge o. fl., deles i flg.
Hovedafdelinger: 1) Krat. I det sydligste G.
optræder Hvidbirken (B. pubescens) som
kratdannende, men Krattene findes altid kun i
Bunden af de store Fjorde paa de luneste og
mest begunstigede Steder. Birken naar paa
Vestkysten til 62° n. Br.; i Reglen bliver Individerne
ikke mere end c. 2 m høje; men i
Tasermiut-Fjord findes dog fl. St. tæt og højt Birkekrat
med Stammer paa 6—7 m’s Højde. Stammerne
er gerne krogede og vredne og udgaar altid
fl. fra samme Rod. Sammen med Birken findes
de øvrige Kratbuske: Graapil (Salix glauca),
Grøn-El (Alnus alnobetula), Røn (Sorbus
americana) og Enebær (Juniperus communis var.
nana). Rønnen, der altid optræder faatallig og
spredt, gaar mod N. omtr. til Fiskernæs,
medens Ellen, der ikke forekommer S. f.
Arsuk-Fjord, naar helt til Holstensborg. Buskene i
Krattene staar saa tæt, at man næsten ikke kan
trænge igennem dem, og Undervegetationen er
kun ringe. Som de almindeligste Urter kan,
efter Kolderup Rosenvinge, nævnes:
Vellugtende Gulaks (Anthoxanthum odoratum)
Bølget Bunke (Deschampia flexuosa), Høgeurt
(Ilieracium spp.), Mælkebøtte (Taraxacum spp.),
Rapgræs (Poa glauca), Gøgeurter (Habenaria
albida og H. hyperborea), Liden Klokke
(Campanula rotundifolia), Ranunkel (R. acer) o. fl.
Foruden Birk optræder Graapilen
kratdannende, og Pilekrattene har en meget større
Udbredelse end Birkekrattene. De træffes paa
hele Vestkysten helt op til Upernivik, »inde i
Bunden af Dalene, i Sænkninger mellem
Bjergene, hvor Vandløb iler ned, paa lune, solrige
Steder ved Foden af Klippevægge, hvor Muld
har kunnet samle sig, og hvor Jorden holdes
fugtig af det fra Klipperne nedsivende Vand«
(Warming). Sammen med Graapilen findes i
Krattene Grøn-El, Enebær og Dværgbirk
(Betula nana og B. glandulosa). Ogsaa Pilekrattene
er tætte og uigennemtrængelige, idet Buskenes
Stammer er filtrede ind mellem hverandre; de
naar sjældent Mandshøjde ell. derover. En rig
og afvekslende Undervegetation af Urter findes
gerne. Størst er Kvan (Archangelica officinalis),
en af Grønlænderne skattet Delikatesse. I
øvrigt kan nævnes: Løvefod (Alchimilla spp.),
Dueurter (Epilobium spp.), Ranunkler (Ranunculus
acer o. a.), Potentiller (P. verna), Coptis
trifoliata, Thalictrum alpinum, Ærepris (Veronica
alpina), Mælkebøtte (Taraxacum), Topspirende
Pileurt (Polygonum viviparum), Bregner
(Dryopteris dilatata, pulchella, phegopteris),
Paderokker (Equisetum arvense og silvalicum),
Frytle (Luzula parviflora o. a.), samt forsk.
Græsser og Halvgræsser; desuden optræder Mosser
talrigt, og Hatsvampe mangler ikke. 2)
Urtelien (Urtemarken) er Kratbunden uden
Buskene; hele Plantevæksten bestaar af Urter,
Græsser og enkelte Dværgbuske (f. Eks.
Dværgpil, Salix herbacea). Dette Plantesamfund
træffes f. Eks. paa frodige Steder paa
Skærgaardens Øer og paa Yderlandet, hvor Klimaet
ikke tillader Kratbuskene at udvikle sig; dog
kan det ogsaa findes inde i Fjordene, hvor
Fugtighedsforholdene er gunstige nok for dets
Udvikling, men ikke gode nok for Krattene.
Det gaar langt mod N. og findes i en fattig Form
endog N. f. 80° n. Br. 3) Lyngheden er
mere broget end den danske Hede, idet den
er sammensat af fl. Lyngbuske, men i øvrigt
har den samme brune Farve. Den dækker store
Arealer af det isfri Land og holder sig især til
større Flader ell. jævnere Skraaninger. De
vigtigste Lyngbuske tr Revling (Empetrum
nigrum), Post (Ledum palustre, f. decumbens), og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
