Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grön, Andreas Frederik og Kristian Fredrik - Grøn, Ludvig Jens Tønnes - Grønafylke - Grønalger - Gröna lund - Grønbech, Vilhelm Peter - Grønben - Grønblymalm - grøn Bog - Grøncelle - Grøndahl, Agathe Backer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
arbejdede 1883—85 med patologisk Anatomi,
men uddannede sig til Specialist i
Hudsygdomme. 1892—1903 var han Overlæge ved
Sorgenfri Sygehus, fra 1903 ved Kria
Kommunehospital. Dr. med. 1898 (Studier over gummös
[tértiær] Syfilis). Meget rig
Forfattervirksomhed af spec. Natur.
J. S. J.
Grøn, Ludvig Jens Tønnes, dansk
Handelsmand, er f. i Kbhvn 14. Aug. 1827, d.
smst. 27. Septbr 1910. Efter at være uddannet
bl. a. i Hamburg og Manchester indtraadte han
1852 som Associé i den af hans Fader grundede
betydelige Manufakturforretning, der nu fik
Navnet »M. E. G. & Søn«, og som han ved
Faderens Død 1872 blev Eneindehaver af. Han
nøjedes imidlertid ikke med at forhandle
Manufakturvarer; efter den i danske Toldforhold
liggende Opfordring blev han ogsaa Fabrikant
af saadanne Varer. 1871 købte han Randbøldals
Klædefabrik ved Vejle og 1881 et Dampvæveri
i Kbhvn. 1879 optog han sin Søn Marinus
Curtois G. som Associé. 1867—92 var han Medlem
af Grosserer-Societetets Komité og 1868—74 af
Sø- og Handelsretten, ligesom han var Medlem
af Komiteerne for de nord. Udstillinger i Kbhvn
1872 og 1888. Ved Danmarks Deltagelse i
Udstillingen i Paris 1878 var han en af de ledende.
1862 var han Medstifter af
Frihandelsforeningen, men udtalte sig senere fra et afgjort
Beskyttelsesstandpunkt.
(C. N.). R. B.
Grønafylke, se Grenland.
Grønalger, se Alger, S. 493.
Gröna lund, tidligere et mindre Værtshus,
nu blot en rødmalet Rønne af Træ paa
Djurgården ved Sthlm. Her henlagde Bellman ofte
Scenen for sine muntre Folkelivsskildringer, og
man viser der endnu et »Bellmansrum«. I den
nyeste Tid er der her opstaaet et »G.’s tivoli«
med alt Slags Gøgl.
A. M. D.
Grønbech, Vilhelm Peter, dansk
Filolog og Religionshistoriker, f. i Allinge 14. Juni
1873, blev Student 1890, studerede
Sprogvidenskab og tog i Jan. 1897
Skoleembedseksamen med Dansk som Hovedfag, Engelsk og
Latin som Bifag og virkede derefter som
Lærer ved Frederiksberg Latin- og Realskole.
Samtidig virkede han som Orgelspiller og
udnævntes 1902 til Organist ved Skt Jakobs Kirke
i Kbhvn. S. A. tog han Doktorgraden
(»Forstudier til tyrk. Lydhistorie«), blev Docent
i eng. Sprog og Litteratur; i 1911 overgik han
til den efter E. Lehmann’s Afgang ledigblevne
Docentur i Religionshistorie, og det overdroges
ham at undervise og eksaminere de Studerende,
der forberedte sig til Skoleembedseksamen, i
Kristendomskundskab; i 1915 udnævntes han,
efter at have afslaaet en Kaldelse til Univ. i
Leipzig som Prof. i Teologi med
Religionshistorie som Lærefag, til Prof. ekstraord. i
Religionshistorie under det filos. Fakultet. 1918
udnævntes han til Medlem af Videnskabernes
Selskab, og ved Lunds Univ.’s Jubilæumspromotion
s. A. til Æresdoktor i Teologi. Sin egl.
Faguddannelse fik G. saaledes som Filolog, og som
Lærling af Vilh. Thomsen, hvem han senere
tilegnede sit Hovedværk, droges han til at give
sine Sprogstudier den videst mulige Periferi.
Denne Alsidighed ytrer sig allerede i hans
akademiske Løbebane, der omspænder komparativ
Sprogvidenskab, eng. Filologi og
Religionshistorie. Inden for denne sidste laa samtidig hans
Hovedarbejde paa germanistisk Omraade; han
offentliggjorde her 1909—12 sit store Værk:
»Vor Folkeæt i Oldtiden« i 4 Bd, af hvilke
navnlig det første: »Lykkemand og Niding« er
blevet grundlæggende for en dyberegaaende
Opfattelse af oldgermansk Tænkemaade og
Livsførelse, saaledes som den navnlig afspejler sig
i Saga- og Krønike-Litt.’s Beretninger om
Nordboernes Religions- og Retsliv og kommer til
Udtryk i Grundbegreber som »Frændskab«,
»Fred«, »Ære«, »Lykke« o. l. De andre Bd
omhandler »Midgaard og Menneskelivet«,
»Hellighed og Helligdom«, »Menneskelivet og
Guderne«. De ny Synspunkter, G. her fremdrog,
muliggjordes ved hans Forbindelse af omfattende
Kildestudier med en etnologisk Indsigt, som han
havde vundet gennem vidtstrakt Kendskab til
den, særligt eng., antropologiske Litt. og de
primitive Folks Religionsmindesmærker. En
direkte Frugt af disse Studier blev hans Foredrag
paa den religionsvidenskabelige Kongres i
Leiden 1912: Soul or Mana (Kbhvn 1913) og den
alsidige Oversigt »Primitiv Religion« (Sthlm
1915). En Rk. Forelæsninger, som han i
Efteraaret 1919 holdt over »Engelsk Mystik« for
Olavs Petri-Stiftelsen ved Upsala Universitet,
udkommer i Bogform. (Litt.:
Indbydelsesskrift til Kbhvn’s Univ. Reformationsfest (1903).
Edv. L.
Grønben, se Klirer.
Grønblymalm, d. s. s. Pyromorfit, se
Apatit.
grøn Bog kaldes i Italien den Samling
diplomatiske Aktstykker, som Regeringen aarlig
forelægger Kamrene (jfr blaa Bøger).
E. E.
Grøncelle (bot.) kaldes et Grøntkorn (se
Bladgrønt) indeholdende, altsaa
assimilerende Parenkymcelle. Stænglens Barkvæv og
Bladkødet er fortrinsvis sammensatte af G.
V. A. P.
Grøndahl, Agathe Backer-, norsk
Pianistinde og Komponistinde, f. 1. Decbr 1847 i
Holmestrand, d. 4. Juni 1907 i Kria. Hendes
Slægt var musikalsk begavet, og hun selv
røbede allerede i 5 Aars Alderen udprægede
musikalske Anlæg. Fra 1856 fik hun regelmæssig
Klaverundervisning og blev senere Elev, først af
Otto Winter-Hjelm, derefter af Halfdan
Kjerulf, der tog sig varmt af hendes Uddannelse
og, da han snart var paa det rene med, at hun
ogsaa havde kompositoriske Anlæg, raadede
hende til at udvikle disse, hvorfor hun begyndte
at studere Musikteori med L. M. Lindeman. 16
Aar gl rejste hun til Berlin for hos Dr. Theodor
Kullak at uddanne sig videre. Under denne
fortrinlige Lærer udviklede hun sig saa hurtig, at
hun efter et Aars Forløb med udmærket
kunstnerisk Resultat gav en Koncert i Kria. Ved
denne Lejlighed debuterede hun ogsaa som
Komponistinde med en Andante for Klaver og
Orkester. De flg. to Aar fortsatte og afsluttede
hun sine Studier i Berlin, hvorpaa hun slog
sig ned i Hjemmet, gav fl. Koncerter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
