Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Græsmarker - Græsolie, d. s. s. Citronelleolie - Græsplæner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Udlægsmark«, idet Besaaningen paa den nævnte
Maade benævnes at »lægge ud« (man »lægger
ud« i Havre, undertiden i Byg, sjældnere i
Vintersæd, og man »lægger ud« med en
Blanding af Kløver- og Græsfrø, sjældnere med ren
Kløver ell. rent Græs), og man høster da kun
Dækfrugten, medens Udlægsmarken efter Høst
giver lidt Efteraarsgræsning. Det flg. Aar, der
m. H. t. G. benævnes »første Brugsaar«, og hvor
Marken benævnes »første Aars G.« ell. hyppig
»Kløvermark« i Henhold til, at Kløveren i dette
første Aar ofte udgør den væsentligste Del af
Vegetationen, benyttes Marken hyppigst til
Afgræsning, jævnlig dog til Høslæt. I de derpaa
flg. Aar, saa længe G. »ligger ud«, benyttes den
dels til Høslæt, dels til Afgræsning.
Varigheden af G. varierer fra 1 til 4—5 Aar. I det
hele har de nutildags en kortere Varighed end
tidligere. I Danmark er etaarige G. temmelig
alm. og er typiske for det saakaldte
Vekselbrug; toaarige er dog de hyppigst
forekommende, medens treaarige ell. derover ogsaa
benyttes ret alm., navnlig paa Jyllands lettere
Jorder. Gennemsnitsvarigheden af G. i Danmark
er mellem 1 og 2 Aar, noget større i Jylland
end paa Øerne. Kortvarige G. tilhører det
intensive Jordbrug, betinger det største
Bruttoudbytte af Jorden, men kræver tillige de
største Driftsudgifter, idet et i tilsvarende Grad
større Areal er optaget af Korn-, Rodfrugt- o. l.
Afgrøder, hvis Dyrkning i det hele er
kostbarere. Under opadgaaende Konjunkturer gaar
Bestræbelserne ofte i Retning af at indskrænke
G.’s Varighed, medens man under
nedadgaaende Konjunkturer alm. sporer Tilbøjeligheden i
den modsatte Retning. — G.’s Ydeevne
retter sig hovedsagelig efter flg. Forhold:
Jordens naturlige Beskaffenhed, idet,
alt andet lige, dybe, lermuldede Jorder giver
største, lette Sandjorder de mindste Afgrøder.
Fugtighedsforholdene, særlig efter
Forløbet af første Brugsaar, spiller en væsentlig
Rolle, saaledes at temmelig lette og magre
Jorder med rigelig Fugtighed — der dog paa
ingen Maade maa gaa saa vidt, at Jorden bliver
sur — ofte kan give fuldt saa store Afgrøder
som frugtbare Jorder med en for ringe
Fugtighedsgrad. Jordens Gødningskraft ved
Udiægget; da man vanskelig faar en
tilfredsstillende Afgrøde af G. paa udpinte Jorder, gik
man mere og mere ind paa den Praksis at gøde
umiddelbart til Udlæg ell. senest Aaret forud.
Hyppigst anvendes hertil Staldgødning ell.
alsidig, nogenlunde længe virkende
Kunstgødning. I den nyeste Tid er Anvendelse af
Staldgødning til Udlæg dog sjældnere. En afgørende
Rolle for G.’s Ydeevne spiller den ved
Besaaningen anvendte Frøblanding. Kun
undtagelsesvis og da næsten altid kun med Frøavl
som Formaal besaas G. med en enkelt Kløver-
ell. Græsart. I Reglen saas en Blanding af
Kløver (ell. andre dertil egnede Bælgplanter) og
Græsser. Frøblandingen retter sig hovedsagelig
efter Jordens Beskaffenhed og G.’s Varighed.
Til etaarige G. anvendes af Bælgplanter først
og fremmest Rødkløver, i mindre Omfang
Humleagtig Sneglebælg og paa lettere Jorder Gul
Rundbælg; af Græsser Italiensk (og Alm.)
Rajgræs og paa lettere Jorder Agerhejre. Paa G.
med større Varighed benyttes hovedsagelig
Rødkløver, i mindre Udstrækning tillige
Hvidkløver og Alsikekløver, undertiden Foder-Lucerne
og Smalbladet Kællingtand, og af Græsser
Hundegræs, Draphavre, Alm. Rajgræs, Rottehale,
paa fugtige Jorder tillige Engsvingel, sjældnere
Eng-Rævehale, Rapgræs og Fioringræs, paa
lette Jorder stundom Stivbladet Svingel og
Fløjlsgræs. Da de fleste af de nævnte mere
varige Græsser først giver fuld Afgrøde i andet
Brugsaar, indblandes sædvanlig et mindre
Kvantum af kortvarige Arter, der giver Afgrøde
i første Aar, medens de senere giver Plads for
de vedvarende Arter. Udsædmængden af Græs-
og Bælgplantefrø tilsammen varierer fra 20 til
30 kg pr ha. Halvdelen ell. noget mindre er i
Reglen Bælgplanter, Resten Græsser. I en god
første Aars Mark udgør Bælgplanterne mindst
Halvdelen — ofte mere — af Vegetationen; da
disse næsten altid er af temmelig ringe
Varighed, skifter Vegetationen efterhaanden
Karakter, idet Græsserne breder sig mere og mere
og udgør fra tredie Brugsaar i Reglen den
aldeles overvejende Del af Bestanden. Endelig er
G.’s Pleje af ikke ringe Bet. De herhen
hørende Arbejder bestaar navnlig i
Eftersaaning af svage ell. udgaaede Steder, saa snart
Dækfrugten er fjernet ell. tidlig næste Foraar;
passende Afgræsning første Efteraar, idet
en for stærk Vegetation i første Vinter let giver
Anledning til, at Planterne angribes af
Sygdomme; rettidig Bjergning af Høet,
samt Overgødskning med Ajle fra og
med andet Brugsaar. — En god første Aars G.
giver i første Brugsaar 6—8000 kg Hø pr ha,
i andet Aar sædvanlig 1—2000 kg mindre. Efter
Jordbundens, Vejrligets og Frøblandingens
Beskaffenhed kan første Aars Afgrøde i øvrigt
veksle fra under 2000 til over 10000 kg Hø pr
ha. — Foruden de egl. G. udlægges ofte mindre
Arealer af Agermarken til vedvarende
Græsning. Saadanne permanente Græsarealer
henhører dog nærmest under »Græsgange«. — En
mindre Del af de paa den beskrevne Maade
udlagte G. benyttes til Avl af Kløver- og Græsfrø.
Af Danmarks Agerjord var (1918) flg. Arealer
benyttede som G.:
| Øerne | Jylland | hele Landet | |
| ha | ha | ha | |
| Kløver- og G. | 202294 | 471967 | 674261 |
| Vedvarende Græs | 11672 | 62478 | 74150 |
| I alt | 213966 | 534445 | 748411 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
