Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Ny G. - Historie - Fra 1860 til Nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forening med den alm. Misfornøjelse med den
fordærvede Politiker-Vælde fremkaldte en stærk
Gæring. Der dannede sig en Militærliga, som
Aug. 1909 tilrev sig Magten. Bevægelsen havde
et vist antidynastisk Præg. Kronprins
Konstantin’s milit. Overkommando blev afskaffet og
Prinserne fjernedes fra Hæren. Prinserne gik
i Landflygtighed. Men Ligaens Chef, Oberst
Zorbas, kunde ikke skabe noget nyt,
Partipolitikerne rejste atter Hovedet, og Ligaen
søgte da Støtte hos den indflydelsesrige kretensiske
Politiker Venizelos. Denne, der paa Kreta
havde været Prins Georg’s haardnakkede
Modstander, kom til Athen, forsonede sig med Kongen,
satte Ligaen ud af Spillet og tog selv Styret.
Prinserne vendte tilbage. Ved Valgene 1910
til en Nationalforsamling, der skulde revidere
Forfatningen, fik Venizelos en overvældende
Majoritet, og han kunde nu i en Aarrække, i
Besiddelse af Kong Georg’s fulde Tillid, styre
G. næsten enevældigt. Det blev en glimrende
Opgangsperiode, Finanserne kom paa en god
Fod, den økonomiske Tilstand gjorde store
Fremskridt, Hæren blev reorganiseret ved Hjælp
af en fr. Militærmission. Nationalforsamlingen
havde 1911 afsluttet sit Arbejde, men
Venizelos fik atter en mægtig Majoritet ved
Parlamentsvalgene 1912. I Kreta-Spørgsmaalet
indtog han en afventende Politik. Kretenserne
valgte, trods Tyrkiets og Magternes Protest,
Delegerede til det gr. Kammer, men Porten
truede med Krig, hvis de fik Adgang til
Kamret, og Regeringen i Athen maatte med Magt
holde dem borte. Imidlertid havde Venizelos
i Forening med Tsar Ferdinand stiftet et mod
Tyrkiet rettet, hemmeligt Angrebsforbund,
hvortil Serbien og Montenegro sluttede sig.
Rivninger i Makedonien gav Paaskudet til Angreb,
og Oktbr 1912 brød Krigen løs (se
Balkan-Krigene). De Allierede trængte fra alle Sider
sejrrigt frem, og Tyrkiet saa sig i Løbet af faa
Uger trængt tilbage til Tschataldja-Linien.
London-Konferencen kom i Stand med det
Formaal at skabe et Fredsgrundlag. Imidlertid var
de Allierede uenige om Fordelingen af Byttet.
G. sluttede med Serbien et snævrere Forbund,
rettet mod Bulgarien. Juli 1913 opstod en ny
Krig mellem de tidligere Allierede; Bulgarien,
der blev angrebet i Ryggen af Rumænien, led
Nederlag og maatte ved Freden i Bukarest
(Aug. 1913) afstaa de omstridte Dele af
Makedonien til G. og Serbien. G.’s Landomraade blev
omtrent fordoblet, idet det herved udvidedes
med det meste af Epeiros og det sydlige
Makedonien med den vigtige Handelsstad Saloniki
samt Kreta (ialt ca. 56000 km2 med c. 1900000
Indb.). Resten af Epeiros sikrede Venizelos’
kloge Politik siden for G. ved snild Benyttelse af
Anarkiet i den nye albanske Stat.
Endnu inden den første Balkankrig var forbi,
faldt Kong Georg (5. Marts 1913) for
Morderhaand i Saloniki. Kronprins Konstantin, der
som Øverstkommanderende havde ført de gr.
Hære til Sejr, og hvis tidligere Upopularitet nu
var slaaet om i sin Modsætning, besteg under
Folkets Jubel Tronen som Konstantin I.
Han var en selvraadig Natur, og Samarbejdet
med den ikke mindre selvbevidste Venizelos
var ikke helt let. Modsætningen mellem dem
traadte først ret frem efter Verdenskrigens
Udbrud. Konstantin, der var gift med Kejser
Vilhelms Søster, havde sine Sympatier paa
Centralmagternes Side, medens Venizelos ønskede
ved Tilslutning til Ententen at fortsætte
Bestræbelserne for at danne et Storgrækenland.
Ententemagterne forsøgte at forene Bulgarien
og G. under deres Banner, men Bulgarien
stillede for store Fordringer. Den gr. Generalstab
stillede sig imod Venizelos’ Planer, og Kongen
lod ham falde (Marts 1915) og tog et Kabinet
Gunaris. Men Valgene i Juni faldt atter ud til
Venizelos-Partiets Fordel, og Venizelos blev i
August paany Premierminister. Bulgarien
begyndte at mobilisere mod Serbien, og Venizelos
svarede med at mobilisere den gr. Hær, da G.
stadig var bunden ved den med Serbien
afsluttede Defensivtraktat. Han lod tillige under en
formel Protest fransk-engelske Tropper gaa i
Land i Saloniki og dér danne sig en militær
Basis. Meningen var, at G. med de
franskengelske Troppers Støtte skulde optage
Kampen mod Bulgarien, naar dette Land angreb
Serbien. Men i det Øjeblik, Bulgarien aabnede
Krigen mod Serbien (Oktbr 1915), lod Kong
Konstantin Venizelos falde og tog et
Ministerium Zaimis, der faa Uger efter afløstes af et
Kabinet Skuludis. Skuludis opløste Kamret og
genoptog Gunaris’ centralmagtvenlige Politik.
Men Ententemagterne forblev i Saloniki og
udvidede deres Hær-Basis over det meste af det
gr. Makedonien, samtidig med at de i stigende
Grad lagde Tryk paa Regeringen i Athen. Ved
Kammervalgene Decbr 1915, der fandt Sted,
medens store Dele af Vælgerne stod under
Fanerne, holdt Venizelisterne sig borte fra
Urnerne, og Valgene faldt ud til Regeringens Fordel.
Jan. 1916 besatte Ententemagterne Korfu for
dér at samle og reorganisere Levningerne af
den serbiske Hær. Ministeriet Skuludis
erklærede Marts 1916 Nordepeiros for indlemmet i
G. Magterne godkendte ikke dette Skridt, og
siden besatte italienske Tropper det meste af
Nordepeiros, hvorved Salonikifronten
forlængedes ud til Adriaterhavet. Maj 1916 overskred
bulgarske Tropper under Kampe med
Salonikihæren den gr. Grænse og besatte nogle Forter,
som Grækerne frivillig rømmede. Ententen
mistænkte den gr. Regering for at spille under
Dække med Fjenden, og for at faa Sikkerhed
for ikke at blive angrebet i Ryggen af den gr.
Hær, forlangte den dennes Demobilisering og
støttede sin Fordring ved en partiel Blokade af
de gr. Kyster. En delvis Demobilisering fandt
Sted, men i den følgende Tid kom det
gentagne Gange i Athen til Optøjer, rettede mod
Venizelisterne og Ententen, hvorved de
saakaldte Reservistforeninger førte an. Ententen
stillede Regeringen et Ultimatum, Skuludis gik
af og afløstes af Zaimis, der gennemførte
Demobiliseringen. 30. Aug. fandt en Revolte Sted
i Saloniki, hvor der dannedes en national
Forsvarsregering. Bevægelsen fandt Tilslutning paa
Kreta og en Rk. andre gr. Øer, og i Oktbr blev
Venizelos, Admiral Konduriotis og General
Danglis sat i Spidsen for Revolutionsregeringen.
I Athen var Zaimis gaaet af i Septbr; det flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
