Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Ny G. - Sprog (nygræsk) - Litteratur (nygræsk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udgave, Strassburg 1910]; for rent praktiske
Formaal kan anbefales: Carl Wied, »Die
Kunst die neugriechische Sprache durch
Selbstunterricht schnell und leicht zu erlernen«
[Wien]. Ordbøger af Somavera [Paris
1709]; Legrand [Paris 1882]; Jannarakis,
»Deutsch-neugriechisches Handwörterbuch«
[Hannover 1883]. Samlinger af Folkelitteratur
af Passow [Leipzig 1860]; Legrand [Paris
1874]; Jean Pio, Νεολληνικἀ παραμύθια
[Kbhvn. 1879]. Middelgr. Ordbog: Ducange,
Glossarium ad Scriptores mediæ et infimæ
Græcitatis [ny Udg., Breslau 1891]).
Holg. P.
Litteratur (nygræsk).
Det byzantinske Riges Fald (1453) faar ikke
nogen afgørende Bet. for Litt.: den nygr.
Litt. fremtræder i fl. Retninger som en
Fortsættelse af den byzantinske. Sproget er det
gennem den byzantinske Periode nedarvede
gammelgr. Kunstsprog, der rigtignok
efterhaanden optager mange Udtryk fra Folkesproget;
tydelig viser dette Forhold sig allerede i to til
Kejser Manuel Komnenos dedicerede Digte af
Munken Theodoros Ptochoprodromos i 12. Aarh.
(udg. af Miller, Paris 1876). Tiden fra 14. til 16.
Aarh. tilhører en Mængde Digte, som for
største Delen enten har laant deres Stof fra
vesteuropæiske Heltedigte ell. behandler glgr.
Emner i romantisk Manér; nyere Samlinger af
saadanne Digte er Ellissen’s »Analekten der
mittel- und neugriechischen Litt.« (5 Bd,
Leipzig 1855 ff.); Mavrofrydes’ Ἐκλογη μνημείων
τής νεωτέρας ελληνικής γλώσσης (Athen 1866),
Sathas’ Ἐλληνικά άνέκδοτα (2 Bd, sammesteds
1867); Legrand’s Monuments pour servir à
l’étude de la langue néohellénique (19 Hæfter,
Athen og Paris 1869 ...; ny Rk. 1873 ... 1—7);
Bibliothèque grecque vulgaire (2 Bd, Paris
1880—81); W. Wagner’s Mediæval greek texts (Bd
I, London 1870), Carmina græca medii ævi
(Leipzig 1874) og Trois poèmes grecs (Berlin
1881); Spyridion-Lambros’ Collection des
romans grecs en langue vulgaire et en vers (Paris
1880). Alle disse Digte, der til Dels er
fremkomne paa Øerne, er skrevne i saakaldte
politiske Vers ɔ: accentuerende, katalektiske,
jambiske Tetrametre; først c. 1500 fremtræder
ved vesteuropæisk Paavirkning Anvendelse af
Rimet. Som de betydeligste kan nævnes:
Bearbejdelser af Romanerne om »Flores og
Blanseflor«, »Den skønne Magelone«,
»Apollonios-Romanen«, »Den trojanske Krig«,
»Alexander-Sagnet«, »Boccaccios Theseide« (1529);
uden kendte Forbilleder er Romanerne om
Lyvistros og Rhodamni, om Velthandros og
Chrysantza; endvidere Efterligninger af Dyrefabler
og talrige Bearbejdelser af Belisar-Sagnet.
Denne romantiske Retning afsluttes med det endnu
populære Digt Eroiokritos af Vinkentios
Kornaros fra Kreta i den sidste Halvdel af
16. Aarh. Af særlig Interesse er nogle hist.
Digte: den saakaldte »Moreas Krønike« om
Morea’s Erobring ved Frankerne (udg. af
Buchon, Paris 1845), en Klagesang (Θρήνος over
Konstantinopels Erobring, sandsynligvis fra den
nærmest flg. Tid, og fra en senere Tid en
»Klagesang over Hellas’ Ulykke« af A.
Eparchos fra Korfu (Venedig 1544); Koronaios
fra Zante besang 1519 Merkurios Buas’
Heltegerninger, Athanasios Skliros Krigen paa
Kreta mellem Tyrkerne og Venetianerne
(1645—69) og Stavrinos den valakiske Vojvod
Michael den Tapre’s Krige (udg. af Legrand i
Recueil de poèmes historiques en grec vulgaire,
Paris 1877). Ogsaa inden for Lyrikken og
Dramaet viser der sig Afhængighed af fremmede
Forbilleder; som ret betydelige kan nævnes:
Rædselsdramaet Erofile af G. Chortakis fra
Kreta, der er bygget paa en Tragedie af
Giraldi, og den i Prosa skrevne Komedie Neaira
af Demetrios Moschos (c. 1500, udg. og
overs. paa Tysk af Ellissen, Hannover 1859).
Blandt Metafraserne af gammelgræske Digte
kan fremhæves »Iliaden« af Lukanis fra
Zante (c. 1530) og to Bearbejdelser af
»Batrachomyomachien« af D. Zinos fra Zante (c.
1510, udg. af Mullach [Berlin 1837]) og A.
Stratigos fra Korfu (1745).
Prosaen i Tidsrummet fra Konstantinopels
Fald indtil G.’s Genfødelse er en direkte
Fortsættelse af den byzantinske Prosa; dens
vigtigste Repræsentanter er Patriarken
Gennadios (d. 1460) og Filosoffen Georgios
Gemistos Plethon (d. 1450). Stor Bet. faar
talrige gr. Lærdes Flugt til Italien og
Virksomhed der, som i højeste Grad fremmede de
klassiske Studiers Genoplivelse; først dannede
den græskfødte Kardinal Bessarion’s Hus i Rom
et Centrum for disse Bestræbelser, som derpaa
støttedes af de ital. Fyrster og Paverne; 1513
grundlagdes der saaledes paa Kvirinalet et
Gymnasium Mediceum. Som de vigtigste maa
nævnes Theodoros Gazis (Gaza, d. 1478),
Ioannis Argyropulos og navnlig
dennes Discipel Konstantinos Laskaris
(d. c. 1500), der virkede i Milano, Neapel,
Firenze og paa Sicilien; hans yngre Broder
Ioannis Laskaris (d. 1535) havde talrige
Disciple, deriblandt Nikolaos Sofianos,
Forf. til den første Grammatik for det gr.
Folkesprog (1544; udg. igen af Legrand, Paris
1874), og Markos Musuros (d. 1517), der
med stor Dygtighed besørgede gr. Forf. trykte
i Venedig. Samtidig gik det stadig mere og mere
tilbage med Dannelsen og Oplysningen i G. selv;
Krønikerne fra den Tid vidner om
Tankefattigdom og formel Ubehjælpsomhed. Størst Bet.
for Tidens Historie har Theodosios
Zygomalas’ omfattende Brevveksling i den
sidste Halvdel af 16. Aarh.
I Midten af 18. Aarh. begyndte der i G.
samtidig en politisk og aandelig Vækkelse; Tidens
Oplysningsideer fik ogsaa her Indpas,
Læreanstalter grundlagdes ved rig Udfoldelse af privat
Velgørenhed, Tidsskr (navnlig Λόγιος Ἑρμῆς)
stiftedes, det gl. gr. Sprog studeredes ivrig, og
i Tilslutning dertil forsøgte man at skabe et
forædlet Skriftsprog. Den betydeligste bl. den
gr. Litt.’s Reformatorer var Adamantios
Korais (1748—1833), der utrættelig virkede
for at løfte Nationalbevidstheden og fremme
Videnskaben, især ved sine i Paris (1828 ff.)
udgivne »Atakta«, der fik stor Bet. for Sprogets
Rensning. Foruden de ældre Akademier i
Missolonghi og Patmos grundlagdes der 1804 et nyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
