Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 238 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Ny G. - Befolkningsforhold - Statsforfatning m. m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	km2	Folkemængde	Befolkningstæthed. Indb. pr. km2
Akaia og Elis	5075	254728	50
Messenien	3341	218514	65
Lakunien	4240	148628	35
Archipelaget:
Euboia	4199	116903	28
Kykladerne	2695	130378	48
Ioniske Øer:
Korfu	1092	140757	129
Kefalonia	815	71235	87
Zante	438	42502	97
Tilsammen	65119	2643113	40,6

Befolkningstætheden er saaledes for denne
Del af Landet 40,6 Indb. pr km². Tættest
befolket er de ioniske Øer, Østkysten af
Peloponnes samt Attika (Egnen om Athen). De
vigtigste Byer er Athen (Indb. 1907: 167000),
Piræus (74000) og Laurion (10000), alle i Attika;
Volo (24000), Larissa (18000) og Trikala (17800)
i Thessalien; Patras (38000), Pyrgos (13700),
Kalamata (15400), Tripolitza (11000), Argos
(10000), Nauplia, Korinth, Sparta paa
Peloponnes; Korfu (27400), Zante (13600) og
Argostoli paa de ioniske Øer, Hermopolis paa Øen
Syra (18000). Befolkningen bestaar af to
Hovedstammer, Ny-Grækere og Albanesere.
Ny-Grækerne, der udgør den langt overvejende Del,
hævder vistnok med Rette — men ikke helt
ubestridt — deres Afstamning fra Oldtidens
Grækere, men har naturligvis i Tidens Løb
optaget fremmede Elementer i sig, Italienere,
Slavere, Tyrker o. s. v. Den indvandrede
Befolkning er dog blevet helleniseret, og Nutidens
Folketype er ikke væsentlig forsk. fra den af
Oldtiden kendte, ligesom Sproget, som det tales
af dannede Folk, gennem en bevidst og gennem
et Aarh. drevet Renselsesproces stærkt har
nærmet sig det klassiske. Albaneserne,
hvis Tal anslaas til c. 250000, lever spredt
mellen den øvrige Befolkning, og er nu ganske
helleniserede. Af Jøder er der kun forholdsvis
ganske faa i G.; de lever væsentligst i de
større Byer. Fremmedbefolkningen er
overhovedet kun lille. Derimod lever der adskillige
Grækere i Udlandet, særlig i Lilleasien,
Ægypten, Tyrkiet og de øvrige Ballian-Stater m. v.
Antallet af Individer af gr. Nationalitet anslaas
til over 8 Mill. Befolkningens Fordeling
mellem Mænd og Kvinder udviser det
ejendommelige Forhold, at der er fl. Mænd end
Kvinder, et Forhold, der i øvrigt genfindes i de
andre Balkan-Stater, men ellers intetsteds i
Europa; 1907 var Antallet af Mænd 1325000 og
af Kvinder 1307000, altsaa 986 Kvinder pr 1000
Mænd.

Om Fødsler, Dødsfald og Vielser foreligger
der kun meget sparsomme Oplysninger. For
1890 er Antallet af Fødsler opgivet til 78200,
af Dødsfald til 55800 og af Vielser til 19900,
pr 1000 Indb. henh. 35,5, 25,4 og 9,0; TaUene
synes dog usikre, og nogen Statistik fra senere
Aar foreligger ikke. Udvandringen fra G. er
i Løbet af de sidste 20 Aar steget til en
betænkelig Højde. 1900—02 ankom der aarl. til
Nordamerika 4—8000 gr. Emigranter; 1906—08 var
Tallet c. 25000, 1912—14 c. 40000; Verdenskrigen
har derefter, her som andetsteds, lagt
Udvandringen Hindringer i Vejen. Det store Flertal
af Udvandrere har, efter anstillede
Undersøgelser, kun opnaaet en kummerlig Tilværelse i
Amerikas Storbyer, samtidig med, at deres eget
Land havde haft god Brug for deres
Arbejdskraft. Særlig stor har Udvandringen været fra
Arkadien, Thessalien, de ioniske Øer (undtagen
Korfu) og Kreta.

M. H. t. Trossamfund hører den ganske
overvejende Del af Befolkningen til den
gr.-kat. Kirke, der er Statskirke. Den har 3
Ærkebiskopper og 29 Biskopper inden for Landets
tidligere Grænser, 66 Ærkebiskopper og
Biskopper i de ny Landsdele. Den rom.-kat. Kirke
har c. 50000 Tilhængere; den har Bispesæder
i Athen, Korfu og Naxos.

De af Tyrkiet til G. ved London-Traktaten
af 1913 m. fl. afstaaede Dele af Fastlandet og
Øerne er inddelt i flg. Norner, hvis Folketal
efter foreløbig Opgørelse af 1915 er tilføjet:

Makedonien:	Bef. 1915
Saloniki	506571
Serres	135284
Drama	204404
Kozani	206307
Florina	142336
Tils.	1194902
Epirus:
Janina	245618
Ægæiske Øer:
Mytilene	182167
Chios	73830
Samos	68949
Tils.	324946
Kreta:
Kanea	77159
Heraklion (Candia)	110014
Sfakia	25027
Lasithion	62611
Rethymnoe	61339
Tils.	336150

De største Byer i Makedonien er: Saloniki
(157900 Indb.), Kavala (23400), Serres (18700),
Veria (13800), Drama (12900), Kozani (9400) og
Vodena (8800). I Epirus er den største By
Janina (16800); paa Kreta ligger Kandia (25200),
Kanea (24400) og Retimo (9000). I Makedonien
er den gr. Befolkning stærkt blandet med de
andre Balkan-Nationer. Paa Kreta er c. 1/10 af
Befolkningen Tyrker, men deres Antal er
aftagende. Sproget er overalt Græsk.
J. D.

Statsforfatning m. m.

Iflg. Grl. af 28. Novbr 1864 udgør G. et
Monarki, hvis Trone nedarves paa de fra Kong
Georg nedstammende ægtefødte Descendenter,
saaledes dog, at den gr. og danske Krone ingen
Sinde kan bæres af samme Person. Da Kongens
Samtykke ikke kræves til
Grundlovsforandringer, er det i øvrigt i Teorien omtvistet, om
Forfatningen virkelig kan siges at være et
Monarki.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>