Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 225 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland (Hellas) - Det gamle G. - Musik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Halvtoneskridtet i Dybden. Allerede tidlig forbandt man
dog to Tetrakorder til et større Hele.
Terpander forøgede Lyraens Strenge til 7 ved
at forbinde to saadanne doriske Tetrakorder,
saaledes at den midterste Tone var fælles:

d c b^a | a g f^e (Halvtoneskridtet er her og
i de flg. Eks. markeret med en Bindebue). Skønt
denne Skala er musikalsk unaturlig, fordi den
mangler en Tone i Oktaven, holdt dog Dorerne
med stor Sejghed fast ved den, og først i 6.
Aarh. mener man, at Systemet blev suppleret
til en Oktav ved Sammenstilling af to
Tetrakorder, som var adskilte (diezeugmenon) og
ikke havde Tone fælles: edc^h | agf^e.
Dette er den doriske Skala i dens
endelige Skikkelse. Af denne Skala dannede man
da det »fuldkomne« System (Systema teleion)
ved at sætte to ganske ligedannede Tetrakorder
til henh. foroven og forneden (med
Forbindelsestonen fælles) og endelig som Grundtone
tilføje Tonen A. Man fik herved 4 Tetrakorder
foruden Tonen A:

a g f^e	Tetrachordon	hyperbolaion (den høje),
e d c^h	»	diezeugmenon (den adskilte),
a g f^e	»	meson (den midterste),
e d c^H	»	hypaton (den dybe),
A	Proslambanomenos (den tilføjede),

et System, som giver det samme som vor
A-moll-Skala i nedadgaaende Bevægelse gennem
to Oktaver.

Vilde man modulere til Underkvintens
Toneart, maatte man i St f. Tonen h benytte Tonen
b, hvilket gav alternativt en femte Tetrakord,
nemlig i Stedet for Tetrachordon diezeugmenon:
d c b a Tetrachordon synemmenon (den
forbundne), hvis Anvendelse gav Systemet Navn
af Systema metabolon (det foranderlige) i
Modsætning til det ovf. anførte Systema teleion.

Navnene paa de nævnte 16 Toner (resp. 18
Toner, naar Tetrakorden synemmenon tages
med) var:

a	Nete hyperbolaion,	den højeste,
g	Paranete »	næsthøjeste,
f	Trite »	tredje,
e	Nete diezeugmenon	højeste,
d	Paranete »	næsthøjeste
c	Trite »	tredje,
h	Paramese	næstmidterste,
b	Trite synemmenon	tredje,
a	Mese	midterste,
g	Lichanos meson	Pegerfingertone,
f	Parhypate »	næstdybeste,
e	Hypate »	dybeste,
d	Lichanos hypaton	Pegefingertone,
c	Parhypate »	næstdybeste,
H	Hypate »	dybeste,
	A	Proslambanomenos	tilføjede.

De her og i det flg. anførte Navne angiver
kun den relative Tonehøjde, ikke den
absolutte, hvilken var afhængig af vedk. »Toneart«
(Tonos, se ndf.). Man antager, at Stemningen
var omtr. en lille Terts, altsaa 1 1/2 Tone lavere
end vor nuv., at saaledes a i Ovenstaaende
Tabel omtr. vilde stemme med vort fis.

Ved Siden af den gl-gr., »doriske« Tetrakord
anvendtes andre, indførte Tetrakorder med
ændret Sammensætning af Tonerne, nemlig den
frygiske g f^e d med Halvtoneskridtet i
Midten og den lydiske f e d c med
Halvtoneskridtet i Højden. Forbindes to Tetrakorder,
opstaar ny Skalaer (Oktavrækker), idet
Halvtoneskridtet ligger paa forskellige Steder
i Rækken. Af saadanne Oktavrækker
(Harmonial) var de vigtigste flg. 4:

	Dorisk
	Frygisk
	Lydisk
	Mixolydisk

Efter gr. Opfattelse ligger i disse Skalaer
Kvinten i den øverste, Kvarten i den underste
Halvdel. Flytter man Kvintafsnittet en Oktav
ned ell. Kvartafsnittet en Oktav op, faar man
4 ny Oktavrækker, dannede af de før nævnte
og med samme Navn med Tilføjelse af
Stavelsen »hypo« (under):

	Hypodorisk
	Hypofrygisk
	Hypolydisk
	Hypomixolydisk

Den sidste, hypomixolydisk, er lig med den
første (dorisk) i Omfang, men, som det vil ses,
ikke i Inddeling.

Moduleringen af Melodien havde sin
særskilte Karakter for hver af disse Oktavrækker,
der indbyrdes var lige saa forsk. som vore nuv.
to Tonekøn, Dur og Moll. »Dorisk« gjaldt for
alvorsfuld og mandig, »Frygisk« for bakkantisk
og lidenskabelig, »Lydisk« for behagelig og
indsmigrende, »Mixolydisk« for øm og klagende.

Noget andet end disse Oktavrækker var de
gr. Tonearter (Tonoi). I Lighed med vore
Tonearter udgjorde disse gr. Tonoi forsk.
Transpositionsskalaer af den samme Grundskala,
nemlig hin A-moll-Skala, der dannedes af
Systema teleion. Denne transponeredes paa alle
diatoniske og kromatiske Tonetrin og gav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>